Ernest Hemingway: Men Without Women

Når Hemingway er bedst, som han er i flere af de 14 noveller i denne samling, er han fremragende. Når han i andre af dem er knap så god, er hans sprog ikke desto mindre stadig en nydelse at læse.

De 14 noveller er vidt forskellige og bringer os rundt i en god del af de klassiske Hemingway-temaer: Tyrefægtning, boksning, første verdenskrig, skiløb, cykelløb, fiskeri og kærlighed.

Med lidt god vilje kan man tolke titlen på samlingen som et bud på en sammenhængende tråd,men egentlig er der ikke nogen, ud over at de handler om mænd, mere eller mindre uden kvinder. Der behøver heller ikke være en sammenhængende tråd, for de enkelte historier står fint i egen ret.

Jeg kunne bedst lide de to længste noveller i denne samling, hvor Hemingway giver sig tiden til at tegne sine karakterer lidt grundigere:

Åbningshistorien The Undefeated om den aldrende tyrefægter Manuel García, der er på vej ud i publikumsglemselen og derfor må tage til takke med mindre kampe med dårligere picadorer, hører til blandt det bedste, jeg har læst af Hemingway. Stemningen er intens i hele historien, både før og under selve tyrefægtningen. Hvis det ikke var så slidt en kliché, ville jeg skrive, at det næsten føles, som om man selv er til stede i arenaen. I det stykke overgår novellen faktisk de senere “store” tyrefægterromaner, Fiesta – The Sun Also Rises og The Dangerous Summer, som jeg husker dem.

En lignende struktur og næsten samme intensitet har Fifty Grand om den lettere afdankede bokser Jack, som træner op til en titelkamp, han ikke selv har nogen forhåbning om at vinde.

Blandt andre af mine favoritter i samlingen kan jeg nævne The Killers, om to lejemordere, der spiser frokost på en diner i en lille by. Historien er forbilledlig udi underspillet noir suspense (og fungerede i øvrigt i 1964 som forlæg for en filmatisering med Burt Lacaster og Ava Gardner).

Og i en helt anden genre, men ikke med mindre underliggende spænding i dialogen, er der Hills Like White Elephants, som på overfladen blot er en dialog mellem en mand og en kvinde, der venter på en togstation og bestiller noget at drikke, men som under overfladen rummer antydninger af en kompleks kærlighedshistorie, følelsesmæssige magtrelationer og måske en kommende abort (ønsket af manden, uønsket af kvinden, som dog – måske – endnu mere ønsker sig det ukomplicerede forhold fra før graviditeten tilbage). Den er hjerteskærende.

Der er flere andre gode og også enkelte mindre interessante, som det jo næsten altid er tilfældet med novellesamlinger.

Noget af det, Hemingway gør bedre end de fleste, er på ganske få sider at skabe billeder af nuancerede og levende mennesker, som han placerer i troværdige realistiske miljøer med uovertræffelig sans for beskrivelse af de små konkrete detaljer i omgivelserne – som kan synes ligegyldige for historien, men som er afgørende for stemningen og for at gøre scener og personer levende og nærværende.

Det viser han masser af eksempler på i faktisk hver eneste novelle i Men Without Women, som hermed er anbefalet.