K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Staffan Söderblom: Raseriet

Staffan Söderblom: Raseriet

Af Kasper Håkansson, 17. maj 2015
Skriv en kommentar

Svenske Staffan Söderbloms (f. 1947) lille bog, Raseriet, er en bog om at fortælle sig selv og sin familie. Mere konkret udgøres bogens hovedfokus af jeg-fortællerens bearbejdning af forholdet til faren, som på bogens første side findes liggende på linoleumsgulvet i sit køkken, død efter mange års druk.

Bogen er bygget op som en serie af erindringsglimt fortalt i smuk lyrisk prosa på grænsen til poesi. Det er en meget personlig, meget indadvendt, jeg fristes næsten til at sige egocentreret tekst. Den er fint skrevet, men det er også en tekst, der lukker sig meget om sig selv. Jeg havde lidt svært ved at fatte interesse for den.

Raseriet fra bogens titel ligger og lurer under overfladen i teksten. Det er især raseriet over faren, som bogens jeg-stemme på én gang hader på grund af hans drikkeri og alligevel ikke kan undgå at elske. Men det er også et mere generelt og ubestemt raseri over ikke at kunne komme overens med verden i det hele taget. Eller sådan noget.

Man tager livet af folk, med den måde man fortæller dem på. De dør ikke, de går i ens fodspor, man holder dem med selskab. Når man fortæller er det for at tage livet af dem. De nægter at dø.

Mange af de korte kapitler lægger ud med en konkret beskrivelse af et sted, oftest i naturen, og det er i optegningen af disse små konkrete stemningsbilleder, at Söderblom efter min mening er bedst. Som i dette uddrag af et længere stykke om betydningen af stilhed, når man fisker aborrer:

Den slags aborrefiskeri fra en bro i skumringen skal være lydløst, ellers får man selskab, nogen kommer forbi på kulstøvsvejen oppe ad bakken, noterer sig at fiskeriet er i gang, må tage et smut forbi og se på, sludre lidt, kommentere fangsten, måske trække en aborre selv, den stilhed som da skræmmes bort holder sig bagefter gemt i mange dage.

Söderblom løfter sig flere gange op på et tekstuelt metaniveau, hvor hans tekst kommenterer sig selv, som her i et kapitel, der starter med ordene “To gange slog jeg mig selv ud, to gange jeg kan huske”:

Det her er ikke en listig tekst. Den har ingen bagdøre, historien er enkel, det er meningsløst at forlade historien. Der er intet gådefuldt i det, ‘to gang slog jeg mig selv ud,’ den tomme gade, en listig erindring. En slags barnlig list, selvfølgelig, den slags som drengen tyr til når vi taler alvorligt, når vi er nødt til at tale om ting som løgn og erindring, som de fleste andre vil han skabe litteratur af alting, litteratur er bagdøre, den her historie er for enkel til den slags.

Denne forsikring til trods forekommer teksten mig nu alligevel at være lidt for listig for min smag. Det er som om, Söderblom har gjort sig bevidst umage for at skrive en tekst, der skal være svær at hitte rede i. Teksten springer i tid og sted og fokus mellem skiftevis fortællerens barndomerindringer, voksenerindringer, oplevelser med faren, med sønnen, med broren – hele tiden med kun meget få markører, der kan orientere læseren om, hvor vi nu er henne.

Sådanne spring er selvfølgelig en pointe i sig selv. Vi menneskers bevidsthed fungerer jo på dén måde: Vi bærer altid rundt på vores erindringer, som vi hele tiden bevidst eller ubevidst genfortæller og omformer og forstår os selv og de andre ud fra – og vores bevidsthed springer frem og tilbage mellem mentale erindringsbilleder mere eller mindre uvilkårligt.

Men jeg blev hurtigt lidt træt eller lidt utålmodig. For selv om der er mange fine billeder i teksten, så jeg må indrømme, at jeg ikke helt synes, at den mentale anstrengelse ved at dechifrere teksten helt var besværet værd. Jeg mistede ihvertfald hurtigt interessen undervejs.

Titel: Raseriet
Forfatter: Staffan Söderblom
Udgiver: Forlaget Virkelig
Udgivelsesdato: 10.06.2014
Sider: 152
Originalsprog: Svensk
Oversætter: Andreas Vermehren Holm
Originaltitel: Ursinnet
Opr. udgivelsesår: 1991
Læst: Maj 2015

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Sverige

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Peter Handke: Epopé over vejenes forsvinden
Karin Boye: Kallocain
Niklas Rådström: Gæsten

Ursula K. Le Guin: Akaciefrøenes forfatter
Agnes Lidbeck: Last
Adelheid Duvanel: Opbrud med tre plysaber

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Mest læste seneste uge

  • Hubert Mingarelli: Fire soldaterHubert Mingarelli: Fire soldater En simpel historie om fire (eller fem) soldater fanget i krig. Om venskab og glæden…
  • Véronique Ovaldé: FuglelivVéronique Ovaldé: Fugleliv Velskrevet, underholdende, rørende. Der er ikke noget at sige til, at Véronique Ovaldé hører til…
  • Véronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I ikke fik brændtVéronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I… Roman om at rejse sig fra mismod og forfølge sine passioner, om frigørelse fra egne…
  • Célia Houdart: CarraraCélia Houdart: Carrara Kortroman om tre parallelle liv inden for samme kernefamilie, fortalt glimtvis i små tableauer. Velskrevet…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodigeFjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodige “Åh, mennesket forstår sig specielt godt på gemenheder. Men var det gement? Hvordan kan man…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • Eduard von Keyserling: Lumre dageEduard von Keyserling: Lumre dage En vidunderlig, sanselig kortroman om ungdommelig uro, usikkerhed og ustyrlige erotiske drifter og samtidig et…
  • Fjodor M. Dostojevskij: DobbeltgængerenFjodor M. Dostojevskij: Dobbeltgængeren Mere Dostojevskij: Dobbeltgængeren er for mit vedkommende en genlæsning, men min første læsning ligger så…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • John Williams: StonerJohn Williams: Stoner Afdæmpet, men fremragende, "glemt" amerikansk klassiker. John Willams' roman Stoner fik angiveligt ikke meget opmærksomhed…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.031)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (954)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (165)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (252)
      • Romaner og noveller (830)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz