K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Yan Lianke: Folkets tjener

Yan Lianke: Folkets tjener

Af Kasper Håkansson, 6. marts 2017
Skriv en kommentar

Ganske vellykket både skarp og vittig kinesisk politisk-erotisk satire over maoismen og misforholdet mellem den kinesiske propagandamaskines besyngelse af Folket og Socialismen på den ene side og realiteterne i Maos ekstremt hierarkiske, de facto klassedelte og hyklerisk bornerte Kina på den anden.

Yan Liankes (f. 1958) roman Folkets tjener udspiller sig handlingsmæssigt i 1967 under Kulturrevolutionen i Kina. Hovedpersonen Wu Dawang er en ambitiøs og relativt ung mønstersoldat, der har fået det ærefulde hverv at blive personlig fuldtidsoppasser for en højtstående divisionskommandant og dennes unge og smukke, men seksuelt forsømte og frustrerede kone.

Titlen refererer til et af formand Maos mest berømte slogans, “Tjen Folket!” som romanens handling grundlæggende er én lang, bidende satire over.

Gang på gang har Wu Dawangs overordnede, den Øverste Leder, indprentet ham, hvad er det vigtigste for Wu Dawang hele tiden at huske på i funktionen som oppasser for divisionskommandanten og hans kone: “Spørg ikke om hvad jeg ikke bør spørge om, gør ikke hvad jeg ikke bør gøre, sig ikke hvad jeg ikke bør sige.” Og ikke mindst: “At tjene divisionskommandanten og hans familie er at tjene folket.”

Det sidste er det afgørende twist i historien. For divisionskommandantens kone, den smukke Liu Lian, fortolker det sådan, at Wu Dawangs seksuelle betjening af hende dermed er det samme som at tjene folket og dermed socialismen. At sige nej til hende ville være intet mindre end en antirevolutionær handling.

I starten forsøger Wu Dawang ganske vist at stå imod Liu Lians tilnærmelser, mest af angst for de mulige konsekvenser for ham selv:

Flere gange var han tæt på at afsløre hendes degenererede, kapitalistiske forsøg på at forføre ham, men hver gang ordene nåede hans læber, tvang han dem tilbage igen af grunde som ikke stod ham klart.

Wu Dawangs modstand holder nu ikke længe. Han forelsker sig stormende i den smukke Liu Lian og deres forhold bliver til en erotisk besættelse for dem begge. En besættelse, som ligefrem udvikler sig i retning af antirevoluionære seksuelle udskejelser, som indebærer tilsmudsning af selveste formand Mao Zedongs portrætter og citater – dette vel at mærke på et tidspunkt i Kinas historie, hvor det var forbundet med dødsstraf at vandalisere et billede af Mao.

Yan Lianke udfolder de to elskendes vandalisering på kostelig vis. Læs bare det følgende uddrag af den scene, der for alvor kommer til at sætte gang i sagerne. Wu Dawang har forladt sin elskerindes seng og går hen til klædeskabet for at tage lidt tøj på:

Men da han åbnede døren, indtraf der en katastrofe af uoverskuelig kontrarevolutionær uhyrlighed – en som truede selve samfundets og statens struktur, noget der var langt mere alvorligt end at træde på et af Maos citater. Da han tog sin uniform ud af skabet, fulgte en gipsstatue af Mao Zedong med. Den faldt til jorden og knustes ubarmhjertigt ud over hele gulvet. Formand Maos afhuggede hoved rullede, præcis som en bordtennisbold ville have gjort, hen til bordet, mens det på sin vej skaffede sig af med sin snehvide næse som faldt til ro som en støvdækket soyabønne, midt i lokalet.

Folkets tjener er således en endog ret så morsom satire over den kinesiske propaganda og Mao-dyrkelse, som var på sit højeste under Kulturrevolutionen. Jeg kan ikke dy mig for endnu et citat fra en af de scener, hvor Wu Dawang ved divisionskommandantens kones hjælp får lejlighed til at øve sig i at omsætte politisk teori til praksis, hvilket snart skal indbringe ham den ærefulde titel af “Eksemplarisk Tjener af Folket”:

Efter et øjebliks tøven trak han sine bukser af og blotlagde sin atletiske og muskuløse skikkelse, nøjagtig som hun havde blottet sig for ham aftenen før. Deres blikke mødtes, sydende af fjendtlig lidenskab. Et vellystigt glimt skinnede i deres øjne – en flammetunge øjeblikket inden den antænder en bunke tørre kviste. Og mens deres begær ulmede i værelsets stadig tyndere luft, fandt Liu de præcise, de eneste ord som øjeblikket fordrede: “Tjen folket – kom så, tjen dem, tjen dem, tjen dem …”

Sprogligt set er Folkets tjener på den ene side meget præcis i sin ironisering over den maoistiske propagandaretorik. På den anden side er sproget også en smule tungt i det. Noget skyldes måske oversættelsen til dansk, men det har jeg ikke noget reelt grundlag for at vurdere – udover at det ikke ligefrem borger for kvaliteten, at bogen ifølge kolofonen tilsyneladende ikke er oversat direkte fra det originale kinesiske, men indirekte via en engelsk oversættelse (lidt sølle, Lindhardt og Ringhof!).

Ikke desto mindre er Folkets tjener en sjov lille satirisk sag, der som sådan kan anbefales.

Yan Lianke var en anerkendt forfatter, også i Kina, da han første gang forsøgte at få Folkets tjener udgivet i 2004-2005. Men det var for stærk kost for de statslige kinesiske forlag, som alle afviste at udgive den. Romanen fandt imidlertid vej til den kinesiske og internationale offentlighed via et uddrag trykt i et af Kinas førende litteraturtidsskrifter. Dette førte til et egentligt forbud mod bogen i Kina og et pålæg til tidsskriftet om at tilbagekalde hele oplaget af nummeret med denne historie, der ifølge censorerne “bagtaler Mao Zedong, hæren og er oversvømmet med sex,” som man kan læse i efterordet til den danske udgave af romanen. Bogen opnåede ikke desto mindre et stort undergrundspublikum, også i Kina, og er siden oversat til en lang række sprog.

img
Yan Liankes Folkets tjener udgør mit besøg i Kina i min litterære verdensrundrejse.
Titel: Folkets tjener
Forfatter: Yan Lianke
Udgiver: Lindhardt og Ringhof
Udgivelsesdato: 04.08.2008
Sider: 203
Originalsprog: Kinesisk
Oversætter: Rasmus Hastrup
Originaltitel: 为人民服务 (Wei renmin fuwu)
Opr. udgivelsesår: 2005
Læst: Marts 2017

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Kina

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Cixin Liu: Of Ants and Dinosaurs
Ivan Turgenev: Fædre og sønner
Sun Pin: De tusind bæsters nat

Can Xue: Kærlighed i et nyt årtusind
Rakel Haslund-Gjerrild: Adam i Paradis
Wang Xiaobo: Så blødt som vand & Guldalder

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Mest læste seneste uge

  • Hubert Mingarelli: Fire soldaterHubert Mingarelli: Fire soldater En simpel historie om fire (eller fem) soldater fanget i krig. Om venskab og glæden…
  • Marie-Hélène Lafon: En søns historieMarie-Hélène Lafon: En søns historie En families historie gennem 100 år fortalt gennem tolv korte nedslag på tolv enkelte dage.…
  • Célia Houdart: CarraraCélia Houdart: Carrara Kortroman om tre parallelle liv inden for samme kernefamilie, fortalt glimtvis i små tableauer. Velskrevet…
  • Fernando Vallejo: Carlos, du som er borgmesterFernando Vallejo: Carlos, du som er borgmester Fra papegøjer skal man høre sandheden: Carlos, du som er borgmester er en fandenivoldsk satire…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • H. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, FærøerneH. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, Færøerne H.N. Jacobsens boghandel er med sine 155 år på bagen ikke bare den ældste boghandel…
  • Terry Hayes: Jeg er PilgrimTerry Hayes: Jeg er Pilgrim Jeg er Pilgrim er en filmisk krimithriller med en vis underholdningsværdi. Den kunne have været…
  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…
  • Véronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I ikke fik brændtVéronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I… Roman om at rejse sig fra mismod og forfølge sine passioner, om frigørelse fra egne…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.029)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (952)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (164)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (251)
      • Romaner og noveller (828)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz