Moderne russisk science fiction med elementer af fantastik og horror. Anna Starobinets’ noveller er mørke, makabre og foruroligende, men også humoristiske og kritisk eftertænksomme.

Jeg faldt tilfældigt over The Icarus Gland i en boghandel for et par år siden eller tre, jeg husker ikke helt hvor. Og så faldt jeg igen over den i min reol med ulæste bøger her forleden, da jeg gik den igennem efter at have afsluttet mit læseprojekt, Verden rundt i bøger.

Og det er jo fantastisk, at man kan finde sådanne små skatte i sin egen bogreol, som man slet ikke vidste, at man havde …

Jeg kendte i sin tid ikke på forhånd noget til den russiske forfatter Anna Starobinets (f. 1978), men formentlig er jeg blevet lokket af bogens omslag og titel, som til sammen stillede noget lidt usædvanligt, noget pudsigt og noget lidt foruroligende i udsigt. Jeg blev ikke skuffet.

Samlingen består af syv noveller, hvoraf den syvende, Shhmoochie, er lang nok til næsten at kunne kaldes en kortroman i egen ret.

Historierne er indbyrdes ganske forskellige, men de kan alle kaldes science fiction, for så vidt de alle foregår i en ikke nærmere defineret, nær eller fjern fremtid og alle har en eller anden form for teknologisk landvinding som omdrejningspunkt eller anledning:

I titelnovellen har videnskaben lokaliseret det organ, der er skyld i mænds tilbøjelighed til utroskab og andre udskejelser, Ikaroskirtlen, som man heldigvis også har fundet en metode til at bortoperere – angiveligt uden andre bivirkninger, end at manden efter operationen for altid vil være en stabil, omsorgsfuld og trofast ægtemand, dedikeret til de borgerlige, ægteskabelige dyder.

Anna Starobinets (f. 1978). Foto fra forfatterens Goodreads-profil.

I The Border har opfindelsen af tidsrejser givet en mand mulighed for at indlede en slags affære med sin egen kone – i den yngre version af hende, som han for mange år siden forelskede sig i, inden hun blev den nutidige trælse, dominerende strigle.

I af de mest horror-agtige noveller, The Parasite, som gav mig mindelser om Arthur C. Clarkes klassiker Ud af barndommen (1954), har en læge opdaget en metode til at frigive et hidtil slumrende hormon i mennesket, der kan igangsætte en fysisk metaformorfose – svarende til larvens forvandling til sommerfugl via puppestadiet. En opdagelse, der fører til religiøst massehysteri omkring den forestilling, at man nu endelig har afsløret menneskets guddommelige essens. Men er menneskets inderste natur i virkeligheden en engel eller en djævel? Eller noget tredje?

I samlingens længste og måske også bedste historie har stort set alle familier anskaffet en såkaldt Shhmoochie til hvert af deres børn, en avanceret form for tablet, som med succes kan overtage pasningen, opdragelsen og udviklingen af barnet. Men shhmoochien er endnu mere avanceret, end de fleste forældre har gjort sig klart, og historien, som lægger ud som en mere eller mindre realistisk satire over farerne ved at lade f.eks. en iPad agere barnepige for sit barn, udvikler sig snart til en gyser med kritisk brod til de totalitære potentialer i store teknologigiganters stigende viden om og individuelt tilpassede indflydelse på vores allesammens liv.

Alle noveller i samlingen indeholder således ét eller andet fremtidsteknologisk element (eller ligefrem væsener fra det ydre rum), som gør, at de kan kaldes science fiction. Men ingen af historierne er drevet af en teknologiinteresse som sådan.

Anna Starobinets’ hovedinteresse er derimod den måde, hvorpå vi som mennesker forvalter relationerne til hinanden i det moderne samfund. De fleste af hendes historier har således forholdene inden for den lille familie som deres hovedfokus – mellem ægtefæller, mellem kærester eller mellem børn og forældre.

Nogle af historierne er selvfølgelig bedre end andre. De bedste er imidlertid virkelig gode, og de havde alle evnen til at gøre mig interesseret fra første side. Og rent sprogligt var det en fornøjelse af læse Anna Starobinets – her i James Ranns oversættelse til engelsk. Bestemt anbefalelsesværdig.

Anna Starobinets er mig bekendt ikke oversat til dansk.

• Lignende indlæg

Judith Hermann: Lettipark

Arkadij & Boris Strugatskij: En picnic i vejkanten

Keiichirō Hirano: The Transparent Labyrinth

Misumi Kubo: Mikumari