K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Mario Bellatin: Jacob the Mutant

Mario Bellatin: Jacob the Mutant

Anmeldt af Kasper Håkansson, 11. september 2019
Skriv en kommentar

Fiktion forklædt som litteraturhistorie og religiøst inspireret litterær eksegese. Den litterære spasmager Mario Bellatin fortsætter sin selvrefererende leg med historiske, litterære og personlige sandheder og andre konstruktioner.

Jacob the Mutant er en litterær og en personlig fortolkning af et af de mindst kendte værker af den østrigske forfatter Joseph Roth (1894-1939), som følgere af disse bognoter vil være godt bekendt med.

Dette værk af Roth, kaldet The Border i den engelske oversættelse, foreligger kun i fragmenter optrykt i specialmagasiner, om end rygterne vil have, at forlaget Stroemfeld i Frankfurt er i besiddelse af en komplet version, som af uvisse grunde imidlertid aldrig er blevet trykt.

Det er ihvertfald, hvad Mario Bellatin (f. 1960) informerer os om i begyndelsen af Jacob the Mutant. Der er bare det ved det, at det omtalte værk af den ellers historiske forfatter, Joseph Roth, er en ren fiktion skabt af Bellatin selv som anledning til at elaborere videre på hans egne, særegne undersøgelser af forholdet mellem virkelighed og fiktion, forfatteren og hans værk, tekst og læser. Her udvidet til også at omfatte reflektioner over religiøse erkendelsesformer i tillæg til velkendte bellatinske temaer som mutation og transformation.

Jacob the Mutant er en roman forklædt som litterær eksegese og personligt erindringsværk. Der er således tydelige tråde til andre dele af Bellatins værk, ikke mindst Shiki Nagaoki. A Nose for Fiction (2001, eng. 2013) om en aldeles fiktiv japansk forfatters hovedværk, der imidlertid ikke foreligger på noget kendt sprog, og Mishima’s Illustrated Biography (2001, eng. 2014), som jeg anmeldte forleden.

Bellatins Jacob the Mutant er opdelt i to distinkte dele. De to første, korte kapitler giver sig ud for at være et referat af Joseph Roths (altså fiktive) værk, The Border (Grænsen), komplet med “citater” fra de fragmenter af bogen, der angiveligt foreligger (Roth-specialister vil måske vide, at Roth faktisk har skrevet en historie med titlen Die Grenze, som imidlertid intet har at gøre med Bellatins fiktive værk her).

The Border er fortællingen om den jødiske rabbi Jacob Pliniak. Han driver sammen med sin kone en kro, som dog primært fungerer som skalkeskjul for hans egentlige virksomhed, der består i at hjælpe russiske jøder på flugt fra tidens genopblussede pogromer i Rusland. Lidet aner han, at hans kone har en affære med deres ansatte medhjælper, som hun på et tidspunkt drager af med til USA.

Mario Bellatin (f. 1960)

Da pogromerne efterhånden tiltager i styrke, må også Jacob selv tage flugten. I USA genforenes han med sin kone, der nu er skilt igen og i mellemtiden har fået en datter, Rosa Plinianson, som Jacob tager til sig som sin egen. Et radikalt vendepunkt i historien indtræffer, da Jacob en dag forsvinder i en sø for dog straks at genopstå – men nu transformeret til en udgave af sin egen steddatter, Rosa, men i hendes 80-årige gestalt …

Den 80-årige Rosa Plinianson involverer sig i kampen mod en ny, lokal plage: Landsbyen invaderes af et stort antal danseskoler (!), som spreder sig som en sygdom. Overalt popper der danseskoler op, og døgnet rundt kan man i gaderne høre den infernalske dansemusik strømme ud fra deres lokaler …

Historien om Jacob giver associationer til blandt andre figuren Isaac i et af Joseph Roths mest kendte værker, Job.Roman om et enkelt menneske, som den i et vist omfang kan læses som en pastiche over, om end også temaer fra andre af Roths værker blander sig – sammen med alt muligt andet.

Efter referatet af handlingen og den første spæde analyse af historien om Jacob Pliniak udgøres hovedparten af bogen imidlertid af en slags eksegetisk kommentar til Roths fiktive, ufuldstændige roman i et langt afsnit med titlen “Could There Have Been A Reason for Writing Jacob the Mutant” signeret af Mario Bellatin selv. Kommentaren udfoldes sig som en personlig fortolking af værket iblandet barndomserindringer centreret omkring Bellatins forhold til sin bedstefar.

I hvilket omfang der er tale om “autentiske” erindringer eller endnu en ren fiktion er ikke til at afgøre – men det er heller ikke så vigtigt. Jeg gætter på, at der er tale om en blanding, hvilket i det hele taget kan ses som et generelt og centralt træk ved Bellatins værk som helhed – dette, at forfatteren selv og hans værk ikke kan adskilles, og at det ikke er muligt at fastholde nogen af delene i en entydig form.

At Bellatins fremstilling af sine barndomserindringer ihvertfald ikke kan tages aldeles for pålydende, bliver tydeligt flere steder. Om ikke før, så når han på et tidspunkt forklarer, hvordan en af bedstefarens bekendte, Master Porcupine, har udviklet en teori, han kalder “mariotisk,” og som Bellatin synes implicit at tilbyde som en nøgle til at at læse dette og andre af hans egne værker:

[My grandfather] explained that this theory was named after a writer.

Mario Bellatin.

Master Porcupine didnt’ try so much to understand the texts that this author has produced, but rather the mechanisms that he used to create them.

[…]

The Mariotic Theory, according to Master Porcupine:

Something that occurs each time a minimal, isolated incident breaks with an established order, followed by the emergence of a chain of uncontrollable chaos and increasingly absurd acts.

Rammen om denne del af bogen er i øvrigt, at hele Bellatins reflektion sker, mens han på bud fra sin sheika er fordybet i bøn, hvor han over flere døgn messende gentager Guds 99 navne, hvilket bringer ham i en meditativ tilstand og i forbindelse med dele af sit ubevidste, herunder visse barndomserindringer, der i struktur minder ikke så lidt om den angivelige roman af Roth, har har rekonstrueret i bogens første del og i øvrigt fortsætter med at udbygge i resten af bogen.

Det hører således med til baggrunden, at Bellatin (i virkeligheden, ikke kun i bogen) på et tidspunkt i 1990’erne konverterede til en sufistisk variant af islam.

Fra andre af Bellatins bøger ved vi, at han er optaget af mutationer og transformationer. I Jacob the Mutant udvides temaet til også at omfatte religiøs og erkendelsesmæssig transformation, herunder Bellatins egen konversion til sufistisk islam og (den historiske) Joseph Roths konversion fra jødedom til katolicisme. Med mere.

Jeg har i øvrigt læst mig til i en artikel i The New Yorker, at Bellatin først skrev det lange essay “Could There Have Been A Reason for Writing Jacob the Mutant” i forlængelse af en korrespondance med sin engelske oversætter, Jacob Steinberg, i forbindelse med sidstnævnte arbejde med at oversætte den oprindelige, langt kortere tekst om Roths fiktive roman om Jacob (opr. 2002).

Med denne baggrundsviden bliver det pludselig forståeligt, hvorfor den engelske udgave fra Phoneme Media også rummer et længere efterord (som nærmest er et selvstændigt essay) af netop oversætter Jacob Steinberg, hvor han elaborerer videre på Bellatins tekst i samme stil som Bellatin selv. Og det giver mening til et af Bellatins angivelige, litterære grundsynspunkter, at en tekst aldrig er færdig.

Desværre kan man ikke læse sig til ovenstående i kolofonen eller på anden måde i den engelske udgave fra Phoneme Media, som jeg er i besiddelse af, og hvor den oprindelige teskt er dateret 2014. En irriterende mangel. Med mindre selvfølgelig, at denne historie om værkets tilblivelse i sig selv er en af Bellatins mange practical jokes, som han ynder at udsætte verdenspressen for, og som The New Yorker (og undertegnede) er hoppet på? Man ved aldrig med Bellatin (jf. hans opfindelse af sit litterære forbillede, Shiki Nagaoka).

Til gengæld skal forlaget have ros for at have forsynet den engelske version med to dobbeltsidede illustrationer af den mexicanske kunstner Zsu Szkurka, som er en slags diagrammer over historien, jf. illustration herunder. Og hvis du synes, at diagrammet virker en smule uoverskueligt, så har du fanget, hvordan det kan være at læse Mario Bellatin.

Illustration fra bogen: Expanatory Map Number 1 af Zsu Szkurka.

Jacob the Mutant må være pligtlæsning for tilhængere af Bellatins “mariotiske teori,” men den er nu ikke det bedste, jeg har læst af ham. Der er mange gode ideer i bogen og også masser af kryptisk humor og et væld af sjove litterære referencer, som vi efterhånden er vant til det hos Bellatin – både til hans eget værk og til litteraturhistorien i øvrigt.

Men den står også lidt vel stille på stedet, og selv om den er ganske kort, oplevede jeg den faktisk som lidt for lang på grund af mange gentagelser. Her hører det retfærdigvis med til billedet, at det, jeg oplevede som gentagelser, givetvis er et helt bevidst stilistisk greb fra Bellatins side:

Som nævnt er rammen om Bellatins reflektion over sin egen første tekst om Roths fiktive, ufuldstændige værk således en religiøs situation, hvor Bellatin som led i en sufistisk praksis messende gentager Guds 99 navne om og om igen, mens hans underbevidsthed skal forestille at arbejde med baggrunden for overhovedet at have skrevet den oprindelige tekst.

Dette hænger formmæssigt godt sammen med, at han i denne reflektion igen og igen vender tilbage til de samme – eller næsten de samme – formuleringer af visse nøgletemaer i historien om Jacob. Så der er en idé med gentagelserne, men jeg syntes bare ikke, at de for alvor gav anledning til at rykke teksten eller min læsning op på et nyt erkendelsestrin.

Jeg har flere Bellatin-bøger stående i reolen – men nu giver jeg ham lige en pause, mens jeg læser noget andet godt.

Titel: Jacob the Mutant
Forfatter: Mario Bellatin
Udgiver: Phoneme Media
Udgivelsesdato: 28.04.2015
Sider: 133
Originalsprog: Spansk
Oversætter: Jacob Steinberg
Originaltitel: Jacobo Reloaded
Opr. udgivelsesår: 2014
Læst: September 2019
Illustrator: Zsu Szkurka

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Kortroman, Latinamerika, Mexico

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Mario Bellatin: Mrs. Murakami’s Garden
Mario Bellatin: Flowers and Mishima’s Illustrated Biography
Mario Bellatin: Shiki Nagaoka. A Nose for Fiction

Mario Bellatin: Skønhedssalon
Pergentino José: Red Ants
Moacyr Scliar: Max and the Cats

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 50 venner
  • 515 følgere
  • 219 fans

Mest læste seneste uge

  • Ágota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den tredje løgnÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Tine Høeg: Nye rejsendeTine Høeg: Nye rejsende Er Tine Høegs debut Nye rejsende en roman eller lyrik? Svaret er nok begge dele…
  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Brætspil: BEZZERWIZZER OrdBrætspil: BEZZERWIZZER Ord Quiz-brætspillet BEZZERWIZZER har i den nyeste udgave fået et twist med nye typer udfordringer med…
  • Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den tabte tid, bind 1-2)Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den… Meditation under aktiv læsning: Proust holder! Men kun for den tålmodige og langsomme læser. Der…
  • Theis Ørntoft: Digte 2014Theis Ørntoft: Digte 2014 Theis Ørntoft (f.1984) er fucking træt af breaking news, der ikke breaker andet end fordummende,…
  • Thorkild Hansen: Slavernes kyst, Slavernes skibe, Slavernes øerThorkild Hansen: Slavernes kyst, Slavernes skibe,… Thorkild Hansens trilogi fra 1967-1970 om den danske slavehandel er fremragende historieformidling med sin kombination…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Brødrene KaramazovFjodor M. Dostojevskij: Brødrene Karamazov Brødrene Karamazov er en tragedie, en komedie, en farverig knaldroman, en kriminalintrige, et retssalsdrama, et…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Yu Hua: En virkelighed: “Ja, han er ret god, Yu Hua. Jeg har et par stykker mere af ham stående i reolen, som jeg…” apr 15, 21:57
  • Flemming Jensen on Yu Hua: En virkelighed: “Har lige læst den. Den er forrygende kødelig og original. Jeg blev fanget fra starten.” apr 15, 20:41
  • Peter Stig Sørensen on Pergentino José: Red Ants: “Du skriver: “Læsningen af mange af enkeltnovellerne i Red Ants efterlod mig noget perpleks, forgæves søgende efter en entydig fortolkning eller bare…” apr 5, 22:57
  • Kasper Håkansson on Marc Reugebrink: Salt: “Thank you for this update. I wasn’t aware that there actually was a historical background for this story. Very interesting!” mar 10, 19:45
  • Inwijkeling on Marc Reugebrink: Salt: “Perhaps it is a good thing to mention: Salt is not set in Flanders, Belgium. It is set in the…” mar 10, 17:55

Kategorier

  • Boganmeldelser (921)
    • Biografier og erindringer (18)
    • Sagprosa (94)
      • Antropologi (4)
      • Essays (9)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (21)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (25)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (16)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (24)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (848)
      • Børnebøger (9)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (89)
      • Klassikere (124)
      • Komedie (11)
      • Krimi, spænding og ramasjang (52)
      • Lyrik og drama (53)
      • Nyere udgivelser (223)
      • Romaner og noveller (735)
  • Boghandeler (28)
  • Øvrige indlæg (28)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 50 venner
  • 515 følgere
  • 219 fans

Copyright © 2021 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.