K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Dimitri Verhulst: The Latecomer

Dimitri Verhulst: The Latecomer

Af Kasper Håkansson, 27. oktober 2019
1 kommentar

Flamsk-belgiske Dimitri Verhulsts plejehjemsroman, The Latecomer, er en mildt underholdende, men også ret letbenet komedie om en mand, der beslutter sig for at simulere dement for at slippe ud af sit ægteskab.

Med The Latecomer af flamsk-belgiske Dimitri Verhulst (f. 1972) er vi ovre i en genre, jeg ikke gør det så meget i normalt: den lette komedie. Men efter en stribe eksperimenterende latinamerikanere trængte jeg lige til at læse noget helt andet.

Historien er fortalt af en 74-årig, pensioneret, mandlig bibliotekar. Han er så træt af sit ægteskab med en dominerende, småborgerlig kone, af sine børn og af sit liv i det hele taget, at han beslutter sig for at simulere dement. Målet er at blive anbragt på et plejehjem, hvor han kan passe sig selv uden at blive stillet over for nogen krav og være i fred for sin familie, som forventer hurtigt vil opgive ham helt.

Og bogen begynder netop på plejehjemmet, hvor han arbejder på at opretholde bedraget overfor personalet og de andre beboere. I tilbageblik får vi fortalt historien om, hvordan han er endt der. Hovedvægten er på forholdet fortælleren og hans kone.

Ægteparret i The Latecomer minder ikke så lidt om fru Hyacinth og hendes stakkels ægtemand Richard, der er under tøflen i den britiske sit-com fra 1990’erne, Fint skal det være (Keeping up appearances). Og stemningen i bogen minder i øvrigt i det hele taget om nævnte tv-serie (for de læsere, der måtte have dén reference).

The Latecomer er med andre ord en letbenet hyggebog, som er ganske underholdende, mens man læser den, men hurtigt fordamper fra erindringen, når sidste side er vendt.

Og så er det jo så heller ikke mere hyggeligt end som så, for demens er som bekendt en alvorlig folkesygdom. Bogens klaptekst om handlingen lægger op til, at Verhulst midt i morskaben også vil søge at tage et mere alvorligt, satirisk livtag med temaer som alderdom og glemsel.

Dimitri Verhulst (f. 1972). Foto fra forfatterens Goodreads-profil.

Jeg havde på den baggrund en forventning om lidt mere kant og et gran mere alvor og dybde i satiren over, hvordan vi i moderne, europæiske samfund forholder os til demens i dens mange former,

Men det får man ikke rigtigt her. Den samfundskritiske brod er begrænset til nogle overfladiske, lidt platte betragtninger om, at personalet helst bare fylder beboerne på plejehjemmet med piller for at holde dem passive (retfærdigvis skal det siges, at Verhulst dog også har et blik for nogle af de gode tiltag, der gøres på demensområdet – hvor jeg i øvrigt har indtryk af, at Belgien sammen med Holland er langt fremme).

Mere end en bog om demens og ældrepolitik er The Latecomer imidlertid en ren komedie. Og dens fokus er egentlig mere fortællerens traumatiske ægteskab og hans karikerede, opad-snobbende, småborgerlige kone end det er plejehjemmet og demenssygdommen.

Hele præmissen for historien – at hovedpersonen kun kan se den radikale udvej af sit ægteskab at spille dement med alle de konsekvenser, det har for ham selv og hans omverden – virker ærlig talt ikke specielt overbevisende. Den hviler på, at han ikke har styrke til at sige ligeud til sin kone og verden, at han vil skilles og gennemføre det.

Men det er svært at forstå, at det skulle kræve mere end den viljestyrke, han skal opvise for at gennemføre sit demensprojekt, herunder at han skal udholde at se den smerte, det også påføre hans nærmeste at se ham tilsyneladende forsvinde ind i demensen.

Nuvel, det skal man nok ikke tænke for meget over. The Latecomer bør læses som en let komedie, og som sådan er den velskrevet og underholdende nok. Selv om jeg egentlig ikke syntes, at selve grundplottet om en mand, der simulerer dement for sin egen vindings skyld, er specielt sjovt. Men det er muligvis bare mig, der er lidt sart.

Dimitri Verhulst er fra den flamske del af Belgien, og han skriver på hollandsk. De laatkomer er mig bekendt ikke oversat til dansk, og jeg har læst den i den engelske oversættelse af David Colmer.

Titel: The Latecomer
Forfatter: Dimitri Verhulst
Udgiver: Portobello Books
Udgivelsesdato: 01.10.2016
Sider: 144
Originalsprog: Hollandsk
Oversætter: David Colmer
Originaltitel: De laatkomer
Opr. udgivelsesår: 2013
Læst: Oktober 2019

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Komedie, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Belgien, Flandern, Kortroman

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

1 Kommentar
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Peter Stig Sørensen
Peter Stig Sørensen
31. oktober 2019 13:31

Unge og yngre forfattere forsøger sommetider at finde deres “indre gamle mand/kvinde” – det lykkes sjældent. Manglende personlig erfaring/intellektuel ballast (som alderen gerne skulle give) præger næsten altid deres værker. Du skriver: “Den samfundskritiske brod er begrænset til nogle overfladiske, lidt platte betragtninger om, at personalet helst bare fylder beboerne på plejehjemmet med piller for at holde dem passive” – hvad der for mig vidner om, at Dimitri Verhulsts forhold til emnerne “demens og skilsmisser” endnu ikke er nær så modent som man vel kunne ønske sig . Følte du lidt ærgrelse ved læsningen af The Latecomer, er det mig… Læs mere »

1
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 88 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 63 venner
  • 506 følgere
  • 266 fans

Måske er du også interesseret i:

Ian McEwan: The Cockroach
Marc Reugebrink: Salt
Cristina Sandu: The Union of Synchronised Swimmers

Mario Bellatin: Chinese Checkers. Three Fictions
Mario Bellatin: Mrs. Murakami’s Garden
Moacyr Scliar: Max and the Cats

Mest læste seneste uge

  • Italo Calvino: Hr. PalomarItalo Calvino: Hr. Palomar 27 små vidunderlige hverdagsfilosofiske meditationer over menneskets forhold til verden, sig selv, de andre, sproget…
  • Birgitte Krejsager: Havehistorier i en nøddeskalBirgitte Krejsager: Havehistorier i en nøddeskal Birgitte Krejsagers Havehistorier i en nøddeskal er en herlig decoupage af skønne havehistorier med udsyn…
  • Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet - ManifestGlenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres… Nogle gange bliver man overrasket. Glenn Bechs “manifest” er faktisk værd at læse. En digtsamling…
  • Ágota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den tredje løgnÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…
  • Hjalmar Söderberg: Doktor GlasHjalmar Söderberg: Doktor Glas “ Liv, jeg forstår dig ikke. Men jeg siger ikke, at det er din fejl.…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Birgitte Krejsager: Havehistorier i en nøddeskal: “I disse tørketider, der efterhånden desværre er blevet stadigt hyppigere om sommeren, er fornøjelsen for de der har store og…” maj 31, 13:02
  • Peter Sørensen on Luís Bernardo Honwana: We Killed Mangy-Dog & other Mozambique stories: “Puha 🫢 Tak for advarslen 🫨” maj 6, 22:32
  • Kasper Håkansson on Luís Bernardo Honwana: We Killed Mangy-Dog & other Mozambique stories: “Det skal dog siges, at Honwana ikke svælger unødigt i drabet på den stakkels hund. Men nej, rart er det…” maj 6, 18:51
  • Peter Sørensen on Luís Bernardo Honwana: We Killed Mangy-Dog & other Mozambique stories: “Se, sådan en slags litteratur inspirerer ikke mig. Når der er udsigt til beskrivelser af mishandling og bestialske drab på…” maj 6, 14:20
  • Kasper Håkansson on Leo Lipski: Piotruś: “Tak for tilbagemeldingen. Dejligt, at man kan medvirke til at inspirere til læsning. Og ja, “Piotrus” er virkelig læseværdig.” maj 6, 12:48

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.102)
    • Sagprosa (118)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (25)
        • Rejsebeskrivelser (1)
      • Essays (13)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (23)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (29)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (22)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (27)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (1.020)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (99)
      • Klassikere (189)
      • Komedie (13)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (58)
      • Nyere udgivelser (270)
      • Romaner og noveller (891)
  • Boghandeler (31)
  • Øvrige indlæg (33)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 88 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 63 venner
  • 506 følgere
  • 266 fans

Copyright © 2023 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz