Jeg forlod tegneserieverdenen som barn og er aldrig rigtig blevet fanget af “tegneserier for voksne” som genre (hvis vi altså ser bort fra Asterix, som i dén grad også er for voksne – men den læste jeg ligesom alle andre også allerede som barn, så den tæller ikke rigtigt). Det er ikke et udtryk for manglende anerkendelse af, at tegneserier har udviklet sig til en seriøs litterær genre – det er bare ikke lykkedes mig at fatte nogen interesse for Corto Maltese og alle dem, der kom efter. Måske har jeg heller ikke gjort noget ordentligt forsøg.

Det prøver jeg nu at lave (lidt) om på med David Mazucchellis “grafiske roman” (som er et fint ord for en lang tegneserie), Asterios Polyp, som blev oversat til dansk i 2012 og modtaget med så overstrømmende anmeldelser, at min interesse alligevel blev lidt vakt. >> Læs videre