I disse uger kan man opleve et spændende møde mellem litteratur, billedkunst og scenekunst på Statens Museum for Kunst i København.
Ideen er smågenial: Udvælg ni forskellige kunstværker fra samlingerne på Statens Museum for Kunst. Giv ni forskellige forfattere frie hænder til at skrive en tekst inspireret af hvert deres maleri. Lad ni forskellige skuespillere fra Det Kongelige Teater fortolke tekst og maleri og lad det hele udfolde sig i hvert sit udstillingsrum blandt alle de andre kunstværker en aften på museet.
Resultatet er forestillingen 9x9x9, som i denne tid løber af stablen hver søndag aften i de smukke udstillingsrum på Statens Museum for Kunst (SMK) i København. >> Læs videre