Stedvist bevægende fortælling fra Mauritius på et interessant historisk bagtæppe fra et lidet kendt kapitel af Holocausts historie. Romanen viser gode takter, både sprogligt og fortællemæssigt, men den bærer ikke helt igennem.
Nathacha Appanahs roman The Last Brother er en historie fra Mauritius i 1944. Her følger vi den niårige dreng Raj, der efter hans to brødres tragiske død er eneste barn i en fattig familie med en fordrukken og voldelig far. Efter en særligt voldsom omgang tæsk fra faren blive Raj indlagt på hospitalet i en fængselslejr, hvor faren arbejder som vagt.
Her møder Raj den forældreløse, polsk-jødiske dreng David, som er blandt de internerede i fængselslejren. De to drenge, som bærer på hver deres tragiske livshistorie, knytter i løbet af kort tid et stærkt venskab, og i forbindelse med ødelæggelserne fra en voldsom orkan ser Raj en mulighed for at hjælpe David med at flygte fra lejren. Allerede fra romanens begyndelse er vi som læsere dog indviet i, at det kommer til at ende skidt. >> Læs videre