Cormac McCarthy: The Crossing

Anden selvstændige bog i The Border Trilogy. Næsten lige så god som All the Pretty Horses, hvis ikke bedre. Især første del om drengen, der fanger en ulv og beslutter at følge den over grænsen til Mexico for at sætte den fri, har sat en dybt og varigt spor i min erindring (kan jeg bekræfte, nu hvor jeg genlæser disse noter 4 år efter). Som så ofte hos McCarthy går alt galt for alle personerne, og det hele ender fatalistisk i meningsløs en passant beskrevet vold og tragedie.

McCarthy har en unik evne til at fortælle sin historie og karakterisere sine personer alene gennem strengt deskriptive, detaljerede beskrivelser af deres handlinger og dialog. I stort set alle hans romaner sker personkarakteristikken således alene “udvendigt” via dialog og beskrivelse af ydre handlinger – der er ingen alvidende fortællerindsigt i personernes tanker og indre motiver.

Denne stil understøtter McCarthys generelt fatalistiske tilgang til livet og verden: Der er noget skæbnetungt over alle hans romaner og skuespil – ikke i form af en moralsk eller religiøst betinget prædestination, men mere som en nærmest resignerende opfattelse af, at “dét, der sker, det sker”. Det kommer også til udtryk i, at store afgørende begivenheder i personernes livsbane (som f.eks. vold og død) ikke bliver levnet mere plads i beskrivelserne end de helt små praktiske gøremål (som at sadle sin hest af, samle brænde, tænde et bål, lave en kop kaffe, drikke kaffen, vaske koppen af, lægge den på plads i saddeltasken osv.).

Tværtimod benytter McCarthy sig typisk af samme teknik som sin store forgænger i amerikansk southern litteratur, William Faulkner, hvor man som læser ikke får nogen særligt detaljeret beskrivelse af nøglebegivenheder, men selv må slutte sig til dem ud fra de omkringliggende handlinger og dialoger.

McCarthys skrivestil betyder, at man som læser hele tiden er nødt til at være meget “på”, at indleve sig og tolke med undervejs – hvilket er med til altid at gøre McCarthy til en givende – omend til tider krævende – læseoplevelse.