McCarthys første roman – og den sidste i min læsning af McCarthys forfatterskab på indtil nu ti romaner og et par skuespil. Denne kan jeg dog ikke anbefale. Bogen mangler en sammenhængende handling, og McCarthy har her endnu ikke opnået den mesterlige sprogbeherskelse, som kendetegner de senere bøger.

Jeg havde efter en længere kamp med denne egentlig lagt den fra mig. Men da jeg nu engang havde sat mig for at læse alt af McCarthy, så tog jeg den frem igen og tvang mig til at læse den færdig. Sammen med debuten The Orchard Keeper den eneste af McCarthys bøger, jeg ikke rigtig kan begejstres for, trods mange anmelderroser. >> Læs videre

McCarthy er god som altid – også i denne ubehagelige sag om en skummel nekrofil kvindemorder.  Ikke en af McCarthys bedste, men mindre kan også gøre det.

Klassisk McCarthy. En mørk og grumme grum sydstatshistorie med både incest, mord og kannibalisme – ikke for de sarte. Men sproget er mesterligt.

Faulkner-inspirationen er meget tydelig her (sammenlign fx hestescenen ifm krydsning af floden med tilsvarende scene i Faulkners As I Lay Dying)