Cormac McCarthy: The Gardener’s Son

Udover ti romaner har Cormac McCarthy (f. 1933) også skrevet og udgivet to skuespil og to filmmanuskripter. The Gardener’s Son er McCarthys første filmmanuskript, skrevet som led i et samarbejde med instruktøren Richard Pearce tilbage i 1976-77. Manuskriptet blev filmatiseret af Pearce og sendt i 1977 som et afsnit i tv-serien Visions.

Historien, som angiveligt er baseret på virkelige begivenheder, udspiller sig i byen Graniteville, South Carolina i årene 1874-76. I centrum står to familier: Den rige familien Gregg, som ejer byens bomuldsmølle, der beskæftiger de fleste af byens indbyggere, og den fattige irsk-katolske familie McEvoy.

Gartneren fra bogens titel er den gamle McEvoy, som passer et drivhus for Gregg-familien. Hans søn er den 17-årige Bobby, som i starten af historien får amputeret sit ene ben efter en arbejdsulykke. Ulykken efterlader den unge mand stærkt forbitret på livet i almindelighed og familien Gregg i særdeleshed (hvorfor ved man ikke helt), og ikke længe efter forlader han byen. To år senere vender han tilbage til byen, da hans mor bliver dødeligt syg. Bitterheden og en lurende farlighed er dog kun vokset i ham, og den må ud på et tidspunkt.

Kender man til McCarthys romaner, så vil man ikke forvente, at sådan en historie kan udvikle sig godt. Og deri vil man have ret. McCarthy dyrker i hele sit forfatterskab de mørke sider af menneskelivet, og The Gardener’s Son er ingen undtagelse. Det er dog ikke en af de tungeste, og faktisk er der i enkelte scener (næsten) ansats til en smule humor. Meget u-McCarthyisk (men det er altså også kun næsten en ansats til…).

The Gardener’s Son er såmænd er udmærket historie, og der kan sikkert også være kommet en udmærket film ud af manuskriptet (jeg har dog ikke set den). Både dialogen og den ydre iscenesættelse i regibemærkningerne er klassisk McCarthy. Men det er tydeligvis netop et filmmanuskript, hverken en roman eller en novelle, og som sådan næppe oprindeligt tænkt til selvstændig udgivelse. Det mærker man tydeligt som læser.

Vi er således helt klart ovre i afdelingen møntet på de mest begejstrede McCarthy-fans, som man kan sælge hvad som helst til, hvis mesterens navn står på omslaget. Det vil sige sådan nogen som undertegnede. Mit væsentligste udbytte af at læse The Gardener’s Son er således, at jeg nu kan sige, at jeg har læst alt, hvad McCarthy har udgivet.

K's vurdering: