Cormac McCarthy: The Counselor

Cormac McCarthys første filmmanuskript skuffer stygt som bogudgivelse.

McCarthy har før udgivet skuespil, som fungerede glimrende at læse som bøger: det udmærkede The Stonemason og det virkelig gode The Sunset Limited (der med rette bar undertitlen “A novel in dramatic form”). Så jeg kastede mig over The Counselor med en vis forventning. Men ak, skuffelse!

The Counselor er meget langt fra McCarthys tidligere mesterskab. Der er genkendelige elementer i form af den overvejende mørke stemning, den lurende vold og generelt misantropiske tilgang til tilværelsen. Men det er jo ikke i sig selv tilstrækkelige kvaliteter, og her mangler vi McCarthys kendetegn i form af den skarptskårne dialog og de stemningsmættede landskabsbeskrivelser (selv om landskabsbeskrivelserne måske faktisk er mere udfoldede end normalt er for et filmmanuskript), ligesom manuskriptformen ikke giver plads til McCarthys særlige talent for at få beskrivelserne af de fysiske, objektive detaljer til at bære personerne.

Historien er et ikke specielt originalt plot om en stor narkohandel, der går frygtelig galt, tilsat en ikke ganske gennemskuelig intrige, hvor nogen snyder nogle andre, som også bliver snydt af nogle helt andre, eller noget med dét, ihvertfald er der mange, der bliver ihjelslagne (jeg fangede faktisk ikke helt plottet, må jeg tilstå, men gjorde mig muligvis heller så store anstrengelser, da jeg hurtigt mistede interessen for det).

Personerne er stort set alle svært karikerede og gennemgående utroværdige – nogle af dem decideret fjollede på en meget u-McCarthysk måde.

Og nej, når man har et langt, velfunderet forfatterskab bag sig, og aldrig har skrevet en sexscene, så er det ikke sikkert, at det er en god idé at begynde at eksperimentere med den genre som 80-årig. Det fungerer ihvertfald slet ikke her.

Man må selvfølgelig retfærdigvis indrømme, at der er tale om et decideret filmmanuskript, tænkt og skrevet til lærredet, omend ikke nødvendigvis udformet på traditionel vis. Og et sådant bør vel primært bedømmes på den film, det kan ende med at blive til. Men når manuskriptet også udgives som bog, må det ikke desto mindre kunne tåle at blive læst og bedømt som en bogudgivelse. Desværre må konklusionen være, at denne udgivelse kun kan være motiveret af hurtige pengemænd (herunder muligvis også McCarthy selv (?)), der har øjnet chancen for at score lidt ekstra på dedikerede fans af McCarthys romankunst (som undertegnede), der ukritisk og begærligt straks bestiller enhver ny udgivelse, der bærer mesterens navn.

Anyway: The Counselor får ifølge IMDB filmpremiere medio november 2013, og den ser ikke ud til at komme til at mangle meget i Hollywood-stjernebesætning: Ridley Scott har instrueret og rollelisten omfatter blandt andre Michael Fassbender, Brad Pitt, Penélope Cruz, Cameron Diaz og Javier Bardem (som vi især husker som den skræmmende lejemorder Chigurgh i Coen-brødrenes fremragende filmatisering af McCarthys udmærkede, men ikke lige så fremragende som filmen, roman Ikke et land for gamle mænd). På baggrund af manuskriptet lyder det som en udmærket casting – bortset fra Cameron Diaz, der af ubegribelige grunde er castet til at spille rollen som farlig, eksotisk, colombiansk (!), sexhungrende femme fatale – det lyder som en parodi. På den anden side fremstår hendes figur også i manuskriptet som en parodi (som i: gennemgående omgivet af to geparder som kæledyr, med mindre hun da ellers lige har sex med en bil), så det er måske godt det samme.

Bortset fra det, så tror jeg såmænd nok, at der skal komme en udmærket underholdende film ud af det. Og jeg skal da også se den, bevares. Måske kan Ridley Scott endda hjælpe mig til at forstå plottet.

Men til dig, der har læsning af McCarthy til gode: Start et andet sted, et hvilket som helst andet sted i forfatterskaber, der er mesterværker nok at tage af. Og til dig, der allerede har været igennem alle McCarthys andre bøger: Læs én af dem igen i stedet for The Counselor.