K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Cormac McCarthy: Stella Maris

Cormac McCarthy: Stella Maris

Af Kasper Håkansson, 23. december 2022
Skriv en kommentar

Stella Maris, der er et slags coda til Cormac McCarthys seneste roman, The Passenger, er kompositorisk en noget strammere sag end forgængeren. Men den er ikke desto mindre også en rodet omgang og prætentiøst overlæsset med matematiske og filosofiske referencer, der gør romanen unødvendigt vanskelig at læse.

The Passenger (2022), som du kan læse min anmeldelse af her, handlede om Bobby Western, der i 1980 var ved at gå mentalt i spåner i forlængelse af sin skizofrene søsters selvmord flere år tidligere. Stella Maris zoomer ind på søsteren, Alicia, i nogle få dage af hendes liv otte år tidligere, hvor hun har ladet sig indlægge på det psykiatriske behandlingshjem, Stella Maris i Wisconsin.

Stella Maris er isoleret set en mere stramt komponeret roman end The Passenger, for så vidt den er fortalt udelukkende gennem den transskriberede kliniske samtale mellem Alicia og hendes psykiater over nogle få dage.

Romanens tyveårige Alicia er diagnosticeret med paranoid skizofreni. Hun er samtidig en usædvanlig matematisk begavelse med en doktorgrad i matematik bag sig og i det hele taget udstyret med en ekstraordinær analytisk intelligens og et musikalsk talent.

Gennem samtalerne med psykiateren tegner McCarthy et billede af Alicias historie, herunder forholdet til faren (der som en del af Mantattanprojektet i 1940’erne var med til at skabe atombomben) og moren, der begge døde af kræft.

Det centrale – men som regel uudtalte – omdrejningspunkt i samtalerne er dog forholdet til broren Bobby,som hun gennem hele livet har været forbudt forelsket i.

Det, der optager fleste sider i bogen, er imidlertid matematik og til dels kvantemekanik og psykoanalyse. Alicia udsætter i dialogerne den stakkels psykiater (og læseren) for et virvar af analyser af diverse matematiske teorier koblet med perspektiver på psykoanalyse, sprogfilosofi, kvantemekanik m.m. Blandt andet kredser hun om det filosofiske spørgsmål om, hvorvidt de matematiske grundformer har en uafhængig, absolut eksistens.

Der er mange navne undervejs. Mestendels navne fra matematikkens og den analytiske filosofis historie. Fra Aristoteles over Kant til Frege, Wittgenstein, Russell og Gödel. Plus en hel masse andre, herunder mange der kun ringer en svag eller slet ingen klokke i mine ører.

Det kræver sin læser at hænge på. Det er ganske vist mere end tredive år siden, jeg afsluttede min matematisk-fysiske studentereksamen, men jeg havde dog en vis interesse for især matematikken dengang. Og jeg skulle mene, at jeg over årene også har samlet en smule filosofihistorie op. Ikke desto mindre blev jeg sat af en hel del gange under læsningen af Stella Maris.

Måske også fordi jeg mistede interessen for at investere den tid og energi, der ville skulle til for at dirke Alicias lange, rablende monologer op og måske give romanen en sammenhængende mening.

Almindelig ydmyghed tvinger mig til at anerkende den mulighed, at andre læsere, der er stærkere i matematik, fysisk og filosofi end jeg (og dem er der helt sikkert mange af), ville kunne få et større udbytte af Stella Maris, end jeg fik.

Men for mig havde den megen name dropping nu et noget prætentiøst skær over sig. Det gjorde store dele af romanen til en noget tung omgang at læse.

Og som læser sad jeg tilbage med et ubesvaret spørgsmål om, hvad pokker McCarthys pointe med det hele egentlig er? At Gödels ufuldstændighedssætninger (om den principielle umulighed af at opbygge sikre, modsigelsesfri systemer inden for matematikken) kan bruges som nøgle til at forstå Alicias skizofreni? Eller noget …? Tja, bom, bom.

Det hele er dog ikke tungt. Meget af dialogen er ganske kvik og ikke uden underholdningsværdi.

Den samlede roman dumper imidlertid hos mig. Trods den på overfladen stramme form (den kliniske samtale) er romanen for rodet, for overlæsset med videnskablige referencer, som enten slet ikke fører nogen vegne, eller hvis pointer i bogens sammenhæng er for tynde eller flagrende.

The Passenger indeholdt også en række kapitler fortalt fra Alicias perspektiv – alle med fokus på hendes hallucinationer. De virkede i den sammenhæng helt unødvendige og kunne med fordel have været skåret ud af The Passenger.

Holdt sammen med dialogen i Stella Maris giver Alicias kapitler i The Passenger bedre mening. Hvorfor McCarthy så har valgt at placere kapitlerne med Alicias hallucinationer i The Passenger frem for at samle alle kapitler fra Alicias perspektiv i Stella Maris, forstår jeg ikke. Det kunne have løftet begge bøger. Men det kunne dog ikke have reddet dem.

Har du ikke læst noget af Cormac McCarthy, er der til gengæld meget godt at komme efter i hans tidligere forfatterskab. Jeg anbefaler især Outer Dark, Blood Meridian (da. Blodets Meridian), All the Pretty Horses, The Crossing og The Road (da. Vejen).

McCarthy har en særlig sproglig stil, som ind i mellem kan balancere faretruende nær det overdrevent svulstige, men også kan være sublimt stemningsskabende. Hans litterære universer er ofte mørke, dystre og ikke sjældent brutale. Hans værker er ikke for alle. Men hvis navne som William Faulkner og Flannery O’Connor ringer godt i dine ører, så vil jeg bestemt anbefale dig at give McCarthy et forsøg.

Men spring over The Passenger og Stella Maris.

Titel: Stella Maris
Forfatter: Cormac McCarthy
Udgiver: Picador
Udgivelsesdato: 06.12.2022
Sider: 190
Originalsprog: Engelsk
Opr. udgivelsesår: 2022
Læst: December 2022

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: USA, Wisconsin

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 107 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 344 følgere

Måske er du også interesseret i:

Cormac McCarthy: The Passsenger
Cormac McCarthy: The Counselor
Sherwood Anderson: Mange ægteskaber

Jeff VanderMeer: Udslettelse
Akwaeke Emezi: Freshwater
Sarah Ladipo Manyika: Som et muldyr der bringer flødeis til solen

Mest læste seneste uge

  • Henrik Pontoppidan: Isbjørnen. Et portrætHenrik Pontoppidan: Isbjørnen Jeg havde (næsten) glemt, hvor god Henrik Pontoppidan er. Den lille kortroman, Isbjørnen, er kun…
  • 2021 top collageK anbefaler: Mine bedste læseoplevelser i 2021 Her kommer den traditionelle nytårshilsen fra K's bognoter i form af tre håndfulde gode bøger…
  • Antal Szerb: Rejsende i måneskinAntal Szerb: Rejsende i måneskin En herligt gakket, løs og løsagtig, på én gang mørk og lys, modernistisk ungarnsk romanklassiker.…
  • 2025 - top 10K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2025 K’s bognoter ønsker alle følgere godt nytår - traditionen tro med nogle anbefalinger fra mit…
  • Sørine Steenholdt: ZombielandSørine Steenholdt: Zombieland Dette kan ikke være en udgivelse, der er sponsoreret af det grønlandske turistbureau. Jeg kan…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Tak for tip – lyder interesant.” mar 30, 15:38
  • Mie on Foreslå en bog: “et skud til “overleverne” af alex schulman.” mar 30, 15:09
  • Kasper Håkansson on Om K’s bognoter: “Tak 😀.” mar 27, 17:01
  • jakob on Om K’s bognoter: “Vild side du har fået opbygget her. Keep it up. 🙂” mar 27, 16:04
  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Tak for tip!” feb 21, 19:00

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.303)
    • Sagprosa (148)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (38)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (26)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (27)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.207)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (114)
      • Klassikere (241)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (316)
      • Romaner og noveller (1.061)
  • Boghandeler (33)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 107 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 344 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz