Dyster, skæbnetung og virkelig god roman om blodhævn på den albanske højslette.

Fra Ismail Kadarés hånd har jeg tidligere læst Efterfølgeren og Agamemnons datter, begge fremragende små fortættede romaner om Albanien under kommunismen og det totalitære diktaturs ødelæggende virkninger på menneskesindet.

Den lidt ældre Ufuldendt april er næsten lige så god. Den udspiller sig historisk nogle tiår tidligere, i mellemkrigstidens Albanien. Hovedtemaet er en kritik af den 600 år gamle albanske sædvaneret og moralkodeks, Kanun, som i praksis har været den dominerende retsorden på Højsletten i det indre Albanien i århundreder.

Kanun er et meget omfattede retssystem, som regulerer store dele af samfundslivet, fra regler for ægteskabsindgåelse over retningslinjer for skelsætning og gæstebud til detaljerede og brutale principper om blodhævn.

Det sidste er hovedteamet i Ufuldendt april, hvor vi følger en ung bjergbonde, som i starten af romanen begår et hævndrab som led i en klanfejde. Han har i henhold til Kanuns ubønhørlige regler derefter en fredsperiode på 30 dage. Herefter er han fredløs og i praksis at betragte som dødsdømt.

Parallelt med den unge bjergbondes tunge historie følger vi forfatteren Bessian, som sammen med sin unge, smukke kone, Diane, er taget på bryllupsrejse fra hovedstaden Tirana til Højsletten. Bessian har udgivet bøger om retstraditionen Kanun – båret af byboerens romantiserende, mytologiserende forestillinger om det hårde, men ophøjede liv på landet, som han nu vil opleve på egen hånd. Mødet med Kanuns kolde, brutale og meget lidt glamourøse virkelighed bliver imidlertid skæbnesvangert for deres ægteskab.

Bogen er skrevet i 1982 under det kommunistiske regime, som forsøgte at bugt med praktiseringen af blodhævn og Kanuntraditionen i øvrigt. Det lykkedes dog kun på overfladen. I 1990’erne efter kommunismens sammenbrud i Østeuropa er den dukket på igen, hvilket bl.a. de internationale FN-styrker har måttet sande i forbindelse med arbejdet for at genoprette en retstilstand i Balkanregionen efter Jugoslaviens sammenbrud. Et vidnesbyrd om styrken af den gamle tradition, som Kadarés bog giver et knugende portræt af.

K's vurdering: