To små hyggelige pauseindslag for elskere af bøger og boghandlere med sans for Monty Pythonsk bizar humor.
Jen Campbell har arbejdet i flere boghandlere over en årrække og begyndte på et tidspunkt at samle på sjove, mærkelige, fornærmende, foruroligende eller på anden vis bare pudseløjerlige ordvekslinger mellem boghandlere og kunder.
Det har hun fået et par helt underholdende små samlinger ud af: Weird Things Customers say in Bookshops (2012)og More Weird Things Customers say in Bookshops (2013). De to bøger hører qua citatsamlinger måske nok mest til i genren “lokumslitteratur”, men de er ret charmerende – båret, som de er, af en tydelig kærlighed til bøger, boghandlere og bogkunder.
CUSTOMER (holding up a copy of a Harry Potter Book): This doesn’t have anything weird in it… does it?
BOOKSELLER: You mean, like, werewolves?
CUSTOMER: No (whisper) – gays.
BOOKSELLER: … right.
Den første af bøgerne er den sjoveste, mens den anden virker lidt som fraklip fra den første – selv om der også er guldkorn at hente i dén.
YOUNG BOY: When I grow up, I’m going to be a book ninja.
BOOKSELLER: Cool! What do book ninjas do?
YOUNG BOY: I can’t tell you. It’s top secret.
Der er ret mange søde og sjove ordvekslinger imellem, og mange af dem er så langt ude, at de næsten må være autentiske. Der er dog også nogle, som virker lidt konstruerede eller som vandrehistorier.
Men har du en kærlighed til boghandlere, så er der til et par timers charmerende underholdning i disse to samlinger. Med fine børnetegningsagtige illustrationer af The Brothers McLeod.
CUSTOMER (holding up a Jamie Oliver cookbook): Would you mind if I photocopied this recipe?
BOOKSELLER: Yes, I would.
Tak til Paperback Castles og Boghylden for at have gjort mig opmærksom på disse herlige bøger.
Titel: Weird Things Customers say in Bookshops + More Weird Things Customers say in BookshopsForfatter: Jen Campbell
Udgiver: Constable
Udgivelsesdato: 2012/2013
Sider: 119 + 122
Læst: Februar 2014
K's vurdering: