Italo Calvino: Invisible Cities

Helt sin egen, temmelig sær og ganske vidunderlig. Italo Calvinos lille bog fra 1972 er en genistreg af et overflødighedshorn af magiske arkitektoniske fantasier og filosofiske refleksioner over menneskets stræben, drømme, håb, angst og omgang med verden og sig selv i det hele taget.

Rammehistorien er følgende: Den handels- og opdagelsesrejsende Marco Polo fra Venedig opholder sig ved den mongolske verdenshersker Kublai Khans hof. Her beretter Marco Polo på 1001-nats-eventyr-agtig vis hver aften om byer i khanens mægtige rige, som Polo har besøgt på sine rejser – i fantasien, viser det sig snart.

Undervejs reflekterer khanen og Polo blandt andet over, om ikke alle Polos byer egentlig blot er varianter, aspekter eller refleksioner af én og samme by, måske Polos hjemby Venedig – en virkelig by, der ikke desto mindre ligesom alle de andre magiske, opdigtede, mulige byer også kun eksisterer i erindringen, i drømmene og fantasien.

“Journeys to relive your past?” was the Khan’s question at this point, a question which could also have been formulated: “Journeys to recover your future?”
And Marco’s answer was: “Elsewhere is a negative mirror. The traveller recognizes the little that is his, discovering the much he has not had and will never have” (s.25).

Hovedparten af bogen består af en række ganske korte (1-2 siders) beskrivelser af Marco Polos forskellige magiske fantasibyer. Der er ikke nogen egentlig handling, kun den rejsendes korte indtryk af byerne, der alle kan læses som allegorier over de menneskelige samfund eller den menneskelige tilstand i det hele taget.

Der er f.eks. byen Zobeide, som er skabt af mænd, der alle i drømme forgæves har forfulgt den samme underskønne kvinde, og som i den virkelige verden bygger en by med mure og blindgyder, som skal forhindre drømmekvinden i at slippe bort, hvis hun viser sig igen – hvorved de sidst får omskabt deres by til en lukket fælde.

Der er spindelvævsbyen Octavia, som er bygget ind i et stort net udspændt over en dyb afgrund mellem to stejle bjerge, hvor man for hvert eneste skridt skal være forsigtig ikke at træde ud i intetheden, men hvor livet for indbyggerne ikke desto mindre er mindre usikkert end i andre byer: For de véd, at nettet kun vil holde i begrænset tid.

Der er Leonia, hvor indbyggerne hver dag genskaber alt i byen efter dagens mode, og smider alt fra i går ud, hvorfor byen nu er i stadigt stigende fare for at gå under i en lavine af kasseret fortid, som hober sig op i gigantiske affaldsbjerge uden for byen.

Og der er mange, mange flere. Nogle byportrætter er båret af en klar filosofisk eller politisk idé, mens andre synes skabt ved, at Calvino slet og ret har ladet sin fantastiske fantasi få frit løb.

Den historiske reference til Marco Polo og Kublai Khan skal man i øvrigt ikke tage alt for tungt: Polos byer er “mulige byer” eller drømte byer og bryder den historiske ramme. F.eks. optræder i nogle af byerne både motorcykler, jernbaner og flyvemaskiner, uden at det giver anledning til spørgsmål fra khanen. De tos dialog foregår på et filosofisk, nogle gange metafysisk plan hinsides tid og geografi. Og ind imellem tåger de helt ud i ordløse refleksioner over, hvorvidt de to og den smukke have, de henslænger sig i, måske er det eneste, der findes, mens resten af verden kun eksisterer i deres bevidsthed. Eller omvendt….

Figurerne Marco Polo og Kublai Khan fungerer i bogen primært som en slags ikoner for den rejsende, fortælleren, drømmeren henholdsvis mennesket som verdensunderlægger. Eller sådan vælger jeg ihvertfald at fortolke dem – andre læsninger er mulige, det er ikke en lukket bog, tværtimod.

Invisible Cities er heller ikke en lang bog, men den rummer ikke desto mindre hele verdener i sig. Den er meget kompakt og kræver sin langsomme og opmærksomme læser. Jeg vil anbefale at læse den langsommere, end jeg selv gjorde, og bryde den op i små bidder ved at tage en enkelt eller to byer af gangen – for at give sig selv tid til refleksion. For mig var det for svært at modstå fristelsen til at læse videre og lige tage én enkelt by mere og derefter så bare én mere – og jeg må erkende, at det fik nogle af dem til at flyde lidt sammen.

Jeg læste bogen i engelsk oversættelse – fordi det nu engang tilfældigvis var i en engelsksproget boghandel, jeg faldt over den – men den er også oversat til dansk som Usynlige byer af Lene Waage Petersen. Den kan jeg jo så passende forsøge mig med, når jeg – om ikke alt for længe – skal genlæse denne fine, fine bog.

Bogen har i øvrigt siden sin første udgivelse i 1972 ikke overraskende inspireret både amatører og professionelle kunstnere og eksperimenterende arkitekter til tegninger, malerier, installationer mv. Prøv bare at billedgoogle “Italo Calvino Invisible Cities”. Så kan man f.eks. finde frem til disse smukke tegninger af David Fleck:

Tak til arkbooks for at have henledt min opmærksomhed på denne bog.

K's vurdering: