K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Pia Juul: Avuncular. Onkelagtige tekster

Pia Juul: Avuncular. Onkelagtige tekster

Anmeldt af Kasper Håkansson, 12. februar 2015
Skriv en kommentar

Jeg er ikke den store lyriklæser, som faste følgere af disse noter vil vide. Men Pia Juuls (f.1962) optræden ved arrangementet Digte & Lyd i VEGA forleden inspirerede mig alligevel til at anskaffe mig Juuls seneste udgivelse, Avuncular, med den i sig selv nysgerrighedsvækkende undertitel Onkelagtige tekster.

Avuncular er et engelsk udtryk og betyder netop onkelagtig, som man kan læse i et uddrag fra en engelsk-danskordbog, der er optrykt på bagsiden af Pia Juuls bog sammen med en billedcollage af forskellige slags onkler, virkelige og fiktive, heraf muligvis nogle af hendes egne.

‘Onkelagtig’: Der er noget tø-hø over begrebet, noget trygt, noget genkendeligt, noget ikke alt-for-tæt-familieagtigt (tæt nok på til at være trygt og sikkert, men ikke så tæt, at det er omklamrende), noget der smager af barndom og gamle dage.

Eller med Pia Juuls ord i bogens første digt:

Hvad er en onkel
Et ord
slå det op
men vent lidt med at slå det op
lad mig først føle noget
onkel er fjernt fra alle opslag
en længsel efter et trygt øjeblik i en
barndom men ikke en person det er en
tilstand i ordet, måske i o
måske i bogstavet o som udtales å. Oh. Åh. Oh du onkel.
Oh min onkel. Åh ånkel. Mon oncle Jules, en titel der falder
mig ind, onkel Tom, onkel Anders, uncle Sam og alle de
andre onkler man kender uden at kende dem, også mine
egne onkler og dine, men …
(jeg siger det straks:
hyggeonkel
det uhyggeligste ord i min ordbog
det næstuhyggeligste: legeonkel)

Titlen i sig selv slår en humoristisk tone an, og den tone genfindes også i de fleste af digtene, som i ovenstående.

Onklerne er mest eksplicit til stede i digtsamlingens anden halvdel. Her blandes citerede definitioner (fra Ordbog over Det Danske Sprog og Wikipedia m.m.) af forskellige slags onkelrelaterede ord med små digte om Pia Juuls (muligvis) virkelige onkler, fiktive onkler fra film og litteratur (onkel Tom og onkel Anders f.eks.) og offentlige personer, der for Pia Juul har spillet en ‘onkelagtig’ rolle som f.eks. Cary Grant og Onkel Danny (Dan Turell).

Formålet synes at være at skabe en slags ordcollage, der fra forskellige vinkler udforsker onkelbegrebet. Effekten er et vist mål af pudseløjerlighed, men det pudsige virker lidt for anstrengt, ordbogsdefinitionerne er mestendels kedelige, og samlet set synes jeg ikke helt, at det fungerer.

Bogens første del samt de afsluttende digte er således de bedste. Her er det onkelagtige mere implicit til stede som en underliggende tone i en tematisering af tidens gang. En humoristisk tone, men også en stedvis sørgmodig tone. Eller måske snarere en slags midt-i-livet-tone, der vokser ud af at være blevet så voksen, at man har set tiden gå, har oplevet kærlighed og venskaber komme og gå, har oplevet døden og lidt af historiens gang.

Gud må være død.
Alt er øde, sover han?
Jeg mærkede ikke
at han var her før
men det kunne godt være
ham der var
forsvundet nu, alt er
forandret, skyttegrave
fulde af vand og råddenskab
ingen synger, end ikke
jeg over opvasken […]

Man må forstå Pia Juul sådan, at der i det med at lade sig mærke af tidens gang ligger noget af det onkelagtige, som hun på sit sted i livet (i sig selv måske en onkelagtig formulering…) med en karakteristisk selvironisk distance nu også ser sig selv i:

Og pludselig er man det selv. En onkel, flink og rar og rummelig og af en gammel verden. Jeg går fx med guldknappet stok, jeg ved ikke, hvor den kom fra, den ligger så godt i min hånd. Man har de her gamle sager i sin hule og de her gamle vaner i sin hverdag. Nu er det mig, der siger Hvor er du løbet i vejret, niece. Og mig der siger til konfirmanden, at han er blevet begavet da jeg ser gavebordet.

Sammenfattende rummer Avuncular en del fine digte, som især appellerede til mig i kraft af Pia Juuls underfundige humor. Jeg var ikke blæst omkuld, men kunne godt finde på at læse mere Pia Juul.

Titel: Avuncular. Onkelagtige tekster
Forfatter: Pia Juul
Udgiver: Tiderne Skifter
Udgivelsesdato: 20.08.2014
Sider: 56
Læst: Februar 2015

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Digte

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Lise Harlev: Jeg er aldrig ligeglad
Marie Gerhardt: Amagermesteren
Bjørn Rasmussen: Ming

Thomas Boberg: Hesteæderne. Trilogien
Monia Sander: Dominique
Hedvig Skjerdingstad: Bindevæv

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 513 følgere
  • 216 fans

Mest læste seneste uge

  • Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels menneskerFjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker Mit læseår 2020 sluttede med en fanfare: Trænger man til at læse noget virkelig godt,…
  • Peter Adolphsen: År 9 efter LoopetPeter Adolphsen: År 9 efter Loopet Naturvidenskabelig kaosteori forklædt som småfilosofisk, post-apokalyptisk, zombiebefolket fremtidsvision - i en moderne udgave af Palle…
  • Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerneLev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne Tolstojs tre fortællinger fra Sevastopol under Krimkrigen er ikke det ypperste fra mesterens hånd, men…
  • Fernando Arrabal: Dali versus PicassoFernando Arrabal: Dali versus Picasso Absurd og helt sjovt teaterstykke af den spanske dramatiker Fernando Arrabal, som lader særdeles menneskelige…
  • Caspar Eric: NikeCaspar Eric: Nike "vi smadrer vores egne kroppe / vi smadrer statuerne / vi smadrer de små guder…
  • Franz Kafka: FortællingerFranz Kafka: Fortællinger Lidt for mange af disse fortællinger lod mig ærligt talt uberørt i første omgang -…
  • Ursula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktionUrsula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktion Hvis du kun skal læse ét feministisk essay i din juleferie, og hvis du ikke…
  • Lev Tolstoj: Anna KareninaLev Tolstoj: Anna Karenina Der er som regel en god grund til, at nogle romaner bevarer en klassikerstatus over…
  • K's bedste anbefalinger fra læseåret 2020K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2020 Et år er gået, og traditionen tro kommer her en opsamling på mit læseår i…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrundFjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser… "Jeg er et sygt menneske... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske", indleder Kældermennesket…

Seneste kommentarer

  • Peter Stig Sørensen on Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker: “For en oversætter kan det være særdeles vanskeligt at oversætte 1 til 1 og samtidigt skabe de samme virkemidler på…” jan 21, 23:48
  • Peter Stig Sørensen on Georgi Gospodinov: En naturlig roman: “Det holdt hårdt at få fingre i En naturlig roman – min bogpakke forsvandt i posten, og jeg måtte vente…” jan 20, 22:56
  • Ivan on Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker: “Det er forkert oversat. Det er ARME MENNESKER. Original titel BEDNIE LJUDI på ingen måde kan oversættes til STAKKELS MENNESKER.” jan 19, 22:08
  • Kasper Håkansson on Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne: “Tak, “Den evige ægtemand” er hermed skrevet på læselisten – den ligger endnu ikke i stakken.” jan 18, 11:37
  • Peter Stig Sørensen on Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne: “Hvad jeg også vil betragte som en fejl, at “Sevastopol fortællingerne” skrives i to ord, kan da muligt have sin…” jan 18, 10:36

Kategorier

  • Boganmeldelser (905)
    • Biografier og erindringer (18)
    • Sagprosa (93)
      • Antropologi (4)
      • Essays (8)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (21)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (25)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (16)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (24)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (833)
      • Børnebøger (9)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (89)
      • Klassikere (122)
      • Komedie (11)
      • Krimi, spænding og ramasjang (52)
      • Lyrik og drama (53)
      • Nyere udgivelser (219)
      • Romaner og noveller (720)
  • Boghandeler (28)
  • Øvrige indlæg (28)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 513 følgere
  • 216 fans

Copyright © 2021 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.