Susanne Staun: Fuck, en lækker røv! Basisgarderobe til den nøgne sprogbruger

“Kneppes, ikke spises” eller “Kneppes ikke, spises”?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kunne komme svært galt afsted med et lovforslag mod dyresex, hvis han kom til at sætte kommaet det forkerte sted.

Dette er bare ét af mange eksempler på kommaets afgørende betydning i Susanne Stauns nye grammatikbog for “sprogspassere”. Et tilsvarende eksempel udgøres af bogens titel: Med kommaet efter “fuck” er titlen et udbrud, der udtrykker glæde over synet af den lækre røv. Fjerner du derimod kommaet, bliver det til en opfordring til at have seksuel omgang med en sådan.

Susanne Staun vil være kendt af nogle som krimiforfatter og oversætter. Andre af os har i et stykke tid fulgt hende og Mich Vraa slå sig løs om grammatikkens sex appeal på bloggen Mich&Susse. Her har man siden 2012 kunnet få en “peptalk for sprogspassere, wannabe pedanter og alle, der bare vil være lidt lækrere.” Og det vil vi jo gerne være her på K’s bognoter. Og vi er helt enige i, at der er sex i kommaer.

Nu har Staun så udgivet en decideret grammatikbog. Og det må være verdens sjoveste (måske den eneste sjove) af slagsen. Ihvertfald den mest bramfri. En “overlevelsesguide […] til dig, der hver dag dummer dig, mest når du skriver, men også når du taler, og oftest uden at vide det. Du er nemlig blevet svigtet.”

De, der har svigtet, er dine lærere i folkeskolen, hvor der ifølge Staun de sidste 40 år har “hersket udbredt enighed om, at det var lige meget med det der sprog og den der tegnsætning”. Det er måske så meget sagt, for vi er dog nogen, der er i den periode mener at være kommet ud af folkeskolen med både kryds og bolle og mere til i den sproglige bagage. Men det er svært at være uenig i, at landet stander i våde, for så vidt angår tegnsætning (og en del andet).

Her kommer Stauns grammatikbog som en gave. Jeg håber, der er nogen, der vil tage imod den. Altså nogen i den angivelige målgruppe, sprogspasserne, og ikke kun sådanne som K og konen, der i forvejen stolt definerer sig selv som sprogpedanter (om end ikke ufejlbarlige sådanne).

Jeg ved, at de sure, gamle sprogrøgtere vil sende mig uden for døren. Med deres æggeånde og skingre stemmer vil de tordne, at jeg “glemte” dit og dat og ikke kan tillade mig at forenkle dette prægtige felt på denne abefacon. Gu kan jeg så. Alle kneb gælder. Og bogen er ikke til dem – så pil af, pedanter.

Sprogpedanterne er muligvis ikke målgruppen, men de vil nu også kunne læse Fuck, en lækker røv! med stor fornøjelse. Måske ikke lige dem med æggeånde, men ihvertfald sådan nogen som mig, der gnægger frydefuldt og højlydt med, når Susanne Staun skælder og smælder over eksempler på håbløs tegnsætning og anden jammerlig sprogbrug.

Susanne Staun synes at skrive efter den regel, at man gerne må være grov i kæften, bare man ikke er vulgær i sin tegnsætning. Og det er ret sjovt, hvis man ellers kan kapere hendes stil.

Du kan sige: Det ligner en kamel.
Du kan også sige: Det ser ud, som om det er en kamel.
Men du kan simpelthen ikke sige: Det ligner, at det er en kamel.
Jo, hvis du er en snotnæset femårig, og ingen endnu har stukket dig en syngende lussing. Men det er du ikke, vel? Så hold op, og få styr på det.

Men det er ikke bare den rene spas og medløb til os wannabe sprogpedanter. Fuck, en lækker røv! er rent faktisk også en alvorligt ment grammatikbog, der giver en pædagogisk og letforståelig indføring i de mest basale tegnsætningsregler, først og fremmest kommateringen.

Tilbage er der kun at citere Staun endnu en gang:

“Hvis du synes, det er uinteressant og ikke har noget med dig at gøre, kan du farvelægge hotdoggen og gøre dig umage med at holde dig inden for stregerne.”

Stor anbefaling herfra til både sprogspasseren og wannabe sprogpedanten.

Og nu vil jeg lige læse korrektur på dette indlæg endnu engang – i angst for, at Susanne Staun skulle komme forbi og med sit sikre blik for sprogspasseri straks slå ned på den pinlige fejl, der med stor sikkerhed gemmer sig et eller andet sted i min tekst.

K's vurdering: