Frøydis Sollid Simonsens (f.1986) kortprosa er fyldt med både poesi, vid og skæv humor. Anbefales.

Hver morgen kryber jeg op fra havet er Frøydis Sollid Simonsens debut som forfatter. Hun er norsk, bosat i København og studerer i Sverige på tegneserieskolen i Malmö. Talentet for at tegne demonstreres også af denne smukke udgivelse, hvis forside og omslagsklapper prydes af Frøydis Sollid Simonsens skæve tegninger (se billede herunder).

Hver morgen kryber jeg op fra havet er en lille bog med en lille historie fortalt i en serie små kortprosastykker, de færreste mere end en side lange, de fleste kortere. Vi følger en jeg-stemme, en ung kvindelig biologistuderende, som læser til eksamen samtidig med, at hun bliver forelsket, får en kæreste og til sidst forladt.

Selv om jeg er en mand midt i fyrrerne, var jeg på bølgelængde med Frøydis Sollid Simonsens jeg-stemme fra første side. Lige præcis sådan her har jeg det ihvertfald temmelig tit om morgenen:

Om morgenen – tidligt, stadig i mørke – vågner jeg og er en amøbe. Forsvinder i søvnen igen til vækkeuret ringer. Jeg går gennem alle udviklingens stadier, hver morgen kryber jeg op fra havet, ud af dynen, får ben at gå på, bevæger fingrene, rejser mig op på to, tager tøj på og bliver langsomt en mere og mere kompleks organisme: Jeg børster tænderne. Alt sammen mens hjernen folder sig ud mod et stærkere og mere smertefuldt lys: bevidstheden. Den slår til, når jeg har siddet i cirka fem minutter ved køkkenbordet og drukket kaffe.

Frøydis Sollid Simonsens kortprosa hører for en vis betragtning til i genren indadvendt navlepilleri, som for tiden debatteres en del i den danske litterære offentlighed (i desværre mestendels ret hysterisk og afsporet form, som det for eksempel er tilfældet for det meste af debatten her i maj måned ansporet af en i sig selv heller ikke voldsomt konstruktiv eller nuanceret artikel i Weekendavisen i begyndelsen af måneden af Berkeley-litteraturprofessor Mette Høeg (google ‘Mette Høeg’ og ‘Dansk litteratur lider under kvindelige forfatteres dominans’, hvis du har brug for at blive opdateret) – men heldigvis også i mere konstruktive former, som for eksempel i ATLAS Magasins nye bogtillæg, hvor en lignende debat, men uden den trælse kønsvinkel, tages op med afsæt i Tage Skou-Hansens gamle Heretica-essay Forsvar for prosaen (1950)):

Den unge, kvindelige jeg-fortællers selvfokuserede skriblerier om egen ulykkelige kærlighed i Hver morgen kryber jeg op fra havet er som sådan således relativt banale og ikke i sig selv særligt interessante. Men Frøydis Sollid Simonsen gør dem interessante alligevel ved at bringe skæve biologiske metaforer og analogier og – ikke mindst – masser af begavet humor ind i teksten.

Og så bliver teksten lige pludselig meget mere end banal. Og især ret sjov.

Har du for eksempel ondt af dig selv en dag, og synes du, at dit sexliv er for pauvert, så bring lidt perspektiv ind ved at tænke over de vandrende pinde, som blander sig i dette korte tekststykke om, hvorfor jeg-fortælleren endte med at gå hjem med sin kommende kæreste efter deres første møde til en fest:

Fordi du kyssede mig og spurgte: Er du med? Fordi du boede lige over gaden fra festen. Det var praktisk. Fordi nogen har det værre. Mindst fem arter af vandrende pinde formerer sig ved selvkloning. Det vil sige, at alle er helt identiske, det vil sige, at de ikke har haft sex i over en million år. Nogen har det værre.

Simonsens tekst byder også på små uprætentiøse, poetiske perler, som for eksempel denne helt banale, men fine sætning, som indfanger et stykke ensomhed efter at være blevet forladt:

Jeg kan holde om mig selv, men jeg kan ikke kysse mig selv i nakken.

Jeg ser frem til også at læse Frøydis Sollid Simonsens seneste bog, Dyr, sortert etter alder fra 2014 (endnu ikke udgivet på dansk).

Hver morgen kryber jeg op fra havet udkommer den 27. maj 2015 på forlaget Vild Maskine (men jeg var så heldig at sikre mig et eksemplar på forhånd i forbindelse med Lille Bogdag den 18. april 2015). Udgivelsen fejres med en reception i Møllegades Boghandel (Møllegade 8A, 220 København N) den 27. maj 2015 kl. 17-19, hvor Frøydis Sollid Simonsen vil være stede. Jeg håber, at jeg kan komme tidligt nok fra arbejde til at kigge forbi.

• Lignende indlæg
• Vild Maskine

Warsan Shire: Teaching My Mother How To Give Birth

Viggo Madsen: De beskrevne blade falder af! – Novelletter

Hedvig Skjerdingstad: Bindevæv

Peter Adolphsen: Jeg kan ikke huske

Jan Roar Leikvoll: Sangfuglen