K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Vladimir Sorokin: En opritjniks dag

Vladimir Sorokin: En opritjniks dag

Af Kasper Håkansson, 24. oktober 2015
Skriv en kommentar

Russiske Vladimir Sorokin (f.1955) er et vildt og provokerende forfatterbekendtskab. I En opritjniks dag slår vildskaben imidlertid over i det overdrevent manierede, og provokationen virker for villet.

Romanen udspiller sig i Moskva i fremtidens Rusland, som i 2027 eller deromkring har udviklet sig til et totalitært diktatur under den enevældige ‘Hersker.’ Rusland er fra øst under pres fra Kina, som er den nye stormagt, og har mod vest bygget en stor mur for at holde indflydelse ude fra det degenererede Vesteuropa. Herskeren holder Rusland i et fascistoidt jerngreb ved hjælp af sin sikkerhedstjeneste, opritjnikkerne.

Historien fortælles af en af de prominente opritjnikker, Andrej Danilovitj Komjaga, og vi følger ham i løbet af en helt almindelig dag i tjenesten. Der sker ikke så lidt i løbet af sådan en dag, og det meste af det er ekstravagant voldeligt eller i anden forstand aldeles outreret og i enhver henseende frastødende.

Med betegnelsen opritjnik trækker Sorokin en eksplicit historisk reference til den første russiske zar, Ivan IV (1503-1584), også kendt som Ivan den Grusomme. Opritjnikkerne var Ivan IV’s personlige garde, som han anvendte som skrækvåben til at slå hårdt og voldeligt ned på befolkningen, herunder ikke mindst adelen. Opritjnikkerne var berygtet for deres grusomhed og kunne kendes på at være klædt helt i sort, ride på sorte heste og bære afskårne hundehoveder og sorte koste som en slags bizarre våbenskjold.

De ydre referencer til de historiske opritjnikker er intakte i Sorokins fremtidsvision: Hesten er her i år 2027 ganske vist udskiftet med en sort Mercedes, men den er stadig prydet af en metalkost bagtil og fortil af et friskt afskåret hundehoved fæstnet til kofangeren.

Og Sorokins opritjnikker står ikke heller tilbage for det historiske forlæg i grusomhed: Jeg-fortællerens dag er én lang serie af voldshandlinger, som Sorokin udpensler i ulidelige detaljer: Husafbrændinger, bestialske henrettelser, slagsmål og systematiske massevoldtægter (mens opritjnik-kollegerne kommer med opmuntrende tilråb: “Hep, hep!”). Kun afbrudt af diverse syretrip, som også indholder vold og voldtægt.

Voldsscenerne gengives af jeg-fortælleren Komjaga med en afstumpet fryd og i en stil, som leder tankerne hen på Anthony Burgess’ roman A Clockwork Orange fra 1962 (og Stanley Kubricks senere filmatisering af samme). Og jeg gætter på, at det er en bevidst implicit reference fra Sorokin, som på flere måde dyrker den litterære pastiche som genre. Allerede titlen på romanen leder – formentlig også bevidst – tankerne hen på Alexandr Solsjenitsyns nyklassiker En dag i Ivan Denisovitjs liv (også fra 1962), og der er mange andre implicitte og eksplicitte litterære referencer i bogen.

Og når alle opritjnikkerne hygger sig sammen efter en dags veludført voldeligt arbejde går de i badstue, spiser narkotiske piller, dyrker rituel gruppesex med hinanden og slutter altid af med den sjove leg at bore i hinandens skinneben med elektriske boremaskiner: den, der først ømmer sig, har tabt… For nu bare at nævne nogle få af de mange outrerede og klamme elementer i En opritjniks dag. Det hele er stærkt frastødende, temmelig ulækkert og efter min smag alt for meget.

Samfundssatiren er ganske vist tydelig: En opritjniks dag må læses som en provokatorisk advarsel mod diktatoriske regimer i almindelighed, men aktuelt særligt mod de neonationalistiske og totalitære tendenser i Vladimir Putins regime (bogen er først gang udgivet i 2006 i midten af Putins anden præsidentperiode). Det har andre da også opdaget – for eksempel har Putions ungdomsorganisation afholdt demonstrationer med rituelle afbrændinger af Sorokins bøger.

Det vulgære sprog og de vulgære scener er i sig selv en del af Sorokins provokation rettet mod den nationalistiske sprog-, kultur- og litteraturpolitik, der har præget Rusland under Putin. Denne del af satiren er faktisk blot blevet endnu mere aktuel i dag, end den var i 2006: Jævnfør for eksempel, at Putin i 2014 fik gennemført en lovgivning, der mod bødestraf forbyder brugen af bandeord i offentligheden, herunder i bøger, musik og offentlig optræden i det hele taget. I En opritjniks dag kommenteres dette fremtidssynet ved, at opritjnikkerne indbyrdes irettesætter hinanden strengt, hvis der er nogen, der kommer til at bruge et bandeord – mens mord og voldtægt til gengæld er en fornøjelig del af jobbet.

Men politisk provokation og satire, hvor berettiget den end måtte være, er altså ikke i sig selv en litterær kvalitet. Og selv om jeg selvfølgelig meget vel forstår, at obskøniterne og brutaliteten i bogens sprog og handling tjener til at karakterisere den psykopatiske og afstumpede fortæller og det regime, han inkarnerer, så er det nu alligevel ret træls og i længden temmelig enerverende at læse om alle disse udpenslede ubehageligheder.

Her skulle have været et citat fra bogen, men jeg kunne ikke finde ét, jeg ville være bekendt at udsætte læserne af disse noter for.

Som læser har man fanget Sorokins satiriske budskab allerede efter ret få sider. Derefter begynder bogen faktisk bare at blive lidt kedelig. Der mangler en sammenhængende handling med et drivende plot. Bogen fremstår som en sammenstilling af forskellige indfald og enkeltscener kun løseligt bundet sammen af hovedfiguren og ideen om, at det hele foregår på en dag.

Sorokins senere roman Snestormen (2010, udgivet på dansk i 2012), deler mange temaer med En opritjniks dag – det er også et stykke russisk samtidssatire forklædt som science fiction med referencer til den russiske, litterære kanon. Men Snestormen er en langt bedre bog og kan i modsætning til En opritjniks dag stærkt anbefales. Læs dén og lad opritjnikken ligge.

Titel: En opritjniks dag
Forfatter: Vladimir Sorokin
Udgiver: Forlaget Vandkunsten
Udgivelsesdato: 06-11-2009
Sider: 173
Originalsprog: Russisk
Oversætter: Tine Roesen
Originaltitel: День опричника
Opr. udgivelsesår: 2006
Læst: Oktober 2015

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Rusland, Satire, Science Fiction

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Vladimir Sorokin: Snestormen
Arkadij & Boris Strugatskij: En picnic i vejkanten
Ljudmila Petrusjevskaja: Nummer Et eller I andre muligheders haver

Jevgenij Zamjatin: Vi
George Saunders: CivilWarLand in Bad Decline
George Saunders: The Brief and Frightening Reign of Phil

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 250 fans

Mest læste seneste uge

  • Hubert Mingarelli: Fire soldaterHubert Mingarelli: Fire soldater En simpel historie om fire (eller fem) soldater fanget i krig. Om venskab og glæden…
  • Irene Solà: Jeg synger og bjerget danserIrene Solà: Jeg synger og bjerget danser En fantasifuld, smuk og anderledes fortalt catalansk roman om livet tæt på naturen i en…
  • Marie-Hélène Lafon: En søns historieMarie-Hélène Lafon: En søns historie En families historie gennem 100 år fortalt gennem tolv korte nedslag på tolv enkelte dage.…
  • Fernando Vallejo: Carlos, du som er borgmesterFernando Vallejo: Carlos, du som er borgmester Fra papegøjer skal man høre sandheden: Carlos, du som er borgmester er en fandenivoldsk satire…
  • H. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, FærøerneH. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, Færøerne H.N. Jacobsens boghandel er med sine 155 år på bagen ikke bare den ældste boghandel…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Terry Hayes: Jeg er PilgrimTerry Hayes: Jeg er Pilgrim Jeg er Pilgrim er en filmisk krimithriller med en vis underholdningsværdi. Den kunne have været…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Célia Houdart: CarraraCélia Houdart: Carrara Kortroman om tre parallelle liv inden for samme kernefamilie, fortalt glimtvis i små tableauer. Velskrevet…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.028)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (951)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (164)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (251)
      • Romaner og noveller (827)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 250 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz