Brian Chikwava: Et øjeblik på 7th Street

Her på K’s omtalte jeg forleden Forlaget Korridors antologi UTOPIA [thirteen], udgivet i forbindelse med IMAGES festivalen Occupy Utopia 2013. Antologien rummede blandt andet en novelle af zimbabwisk/engelske Brian Chikwava.

I samme anledning udgav Korridor imidlertid også en tidligere novelle af Chikwava, Et øjeblik på 7th Street, oversat til dansk af Juliane Wammen, som en selvstændig, såkaldt chapbook, dvs. en lille, billig pjeceagtig udgivelse, i dette tilfælde blot seks stykker papir clipset sammen med et kartonomslag.

Det tjener til designer og layouter Simone Darø Kristensens ære, at han formår at få selv en sådan billig udgivelse til at fremstå lækker – her ved helt simpelt at trykke titel, forfatter- og forlagsnavn på en separat strimmel gråmeleret papir foldet omkring det sorte kartonomslag. Enkelt og elegant.

Det er en fin novelle, som handlingsmæssigt måske kan karakteriseres som Robert Altman møder Kafka i Harare.

Den amerikanske filminstruktør Robert Altman kom jeg til at tænke på, fordi novellen er struktureret omkring en tilfældig begivenhed en nat i Harare, som – uden at de ved det – binder en række forskellige personer sammen: Kvinden Anna Shava, der efter et opgør med sin bedrageriske mand ved et uheld kommer til at køre en dreng ihjel, den 52-årige prostituerede Fiso, der bare gerne vil have en officiel identitet, og musikeren Stix.

Midt på gaden, på hjørnet af Samora Machel Avenue og Seventh Street, slingrer et gadebarn retningsløst rundt og kæmper for at komme ud af den bedøvede tilstand, han har opnået ved at sniffe lim hele dagen. Bilen fortærer asfalten, og i en hvinen af dæk bliver hjørnet opslugt, herunder den spinkle skikkelse, der forsøger at få tag om virkeligheden. Tynde metalplader giver modvilligt efter for en bule, knogler knækker, glas splintres. Drengen havde ikke en chance.

Det kafkaske element består i den prostituerede Fisos møde med det zimbabwiske, korrupte bureaukrati i hendes forgæves forsøg på at opnå et ID-kort og et pas til sig selv og sin datter, hvor fiaskoen i sidste ende viser sig at blive en bizar fordel, fordi hun uden identitetspapirer heller ikke kan gøres til genstand for en retssag, da hun bliver kortvarigt fængslet.

Et øjeblik på 7th Street er tematisk og kompositorisk væsentlig mere interessant end Brian Chikwavas ellers også fine bidrag til UTOPIA [thirteen], novellen Et år i London.

Fra en rent sproglig betragtning kunne jeg nu alligevel bedre lide den sidstnævnte novelle. Sproget er her mere afdæmpet, mere modent, hvor sproget i Et øjeblik på 7th Street forekommer mig en smule forceret – som skrevet af en forfatter, der er meget bevidst om, at hver eneste sætning skal være en metaforisk eksplosion i ansigtet på læseren (og det kan godt blive lidt for meget for os læsere), jf. citatet ovenfor, som er repræsentativt for sproget.

Men det ændrer ikke på, at Et øjeblik på 7th Street er en flot og dygtigt gjort novelle, der er værd at læse, ikke mindst for billederne af livet i Harare, Zimbabwe.

Vil du have en smagsprøve, kan du læse de første sider af novellen (på engelsk) her på The Zimbabwean.

Et øjeblik på 7th Street er venligt tilsendt af forlaget som anmeldereksemplar.

Brian Chikwava er ganske vist bosiddende i London, men han er født i Zimbabwe, og Et øjeblik på 7th Street er også udgivet første gang i Zimbabwe i 2003 af det zimbabwiske forlag Weaver Press som en del af antologien Writing Still: New Stories From Zimbabwe. Den tæller derfor som det zimbabwiske indslag i min egen læseudfordring Verden rundt i bøger (selv om det egentlig er uden for mine selvdefinerede regler at lade en enkelt novelle udløse et flueben – men der er dog tale om en selvstændig udgivelse).

K's vurdering: