The Mysterious Ballon Man er en lidt pudsig blanding af historisk roman fra tiden omkring den franske revolution, spionhistorie og sædelighedskomedie. Den kombination fungerer egentlig ikke specielt godt.

Albert Salvadó (f. 1951) er en af de ganske få oversatte forfattere fra miniputstaten Andorra. Han har skrevet en række romaner indenfor genrerne krimi, spænding og historisk fiktion – og i øvrigt også børnebøger. The Mysterious Balloon Man er den første roman i trilogien The Shadow of Ali Bey.

Ali Bey (1767-1818) er en historisk person, hvis farverige liv er omgærdet af en del mystik. Hans fødenavn var Domingo Badía y Leblich, og han var en spansk eventyrer, charlatan, spion, soldat, opdagelsesrejsende og opfinder. Han arbejdede blandt andet for den bonapartistiske regering under den franske besættelse af Spanien, men er bedst kendt under sit pseudonym, Ali Bey al Abassi, som han tog på sig under sine rejser i Nordafrika og Mellemøsten, hvor han udgav sig for at være muslim og som sådan gennemførte en pilgrimsfærd til Mekka, hvor han bevidnede den saudiske erobring af byen.

I The Mysterious Balloon Man, det første bind af Salvadós trilogi om Ali Bey, spiller han dog kun en ganske lille birolle som (mislykket) opfinder af en varmluftsballon tiltænkt som krigsfartøj for den spanske kongemagt.

Romanen udspiller sig i årene under og lige efter den franske revolution, som giver politiske dønninger i hele Europa. Romanens intrige tager udgangspunkt i Storbritannien, hvor den britiske efterretningstjeneste beslutter sig for at rekruttere den unge englænder Thomas Headking som spion i Spanien. Headking er ellers på flugt fra den britiske krone efter at have dræbt en britisk adelsmands søn i en duel under gedulgte omstændigheder (der gradvist afdækkes i løbet af romanen), men netop derfor har han det perfekte dække.

Herfra udfolder historien sig med Headking som den unge helt, der både er intelligent, snu, modig, damernes ven og tilmed retskaffen. Historien er sådan set fyldt med drama: spionage, drabelige dueller, kærlighedsaffærer (der blandt andre involverer en spansk femme fatale, der allerede har fået mere end én britisk efterretningsofficer dræbt i dueller) og intriger ved hoffet og i den britiske administration.

Rigtig spændende eller medrivende bliver det dog aldrig. Måske fordi historien er fortalt med en let ironiserende distance. Eller måske bare, fordi den ikke er særlig godt fortalt. Albert Salvadó skriver ikke dårligt, bare lidt kedeligt.

Måske bærer oversættelsen fra catalansk til engelsk også sin del af skylden. Det har jeg svært ved at vurdere, men den engelske version af præget af alt for mange fejl, som generer læsningen. Dels banale typografiske fejl, dels fejl i ordstillingen, dels fejl i navne. For eksempel optræder der flere steder pludselig navnet på en person fra romanen, som imidlertid tydeligvis lige i denne scene burde have været navnet på en anden.

Den slags fejl forstyrrer læsningen temmelig meget – i en grad, så jeg formentlig ville have kastet bogen fra mig efter de første 40-50 sider, hvis det ellers ikke lige var fordi, jeg ikke havde andre andorranske alternativer på hånden i min bestræbelse på at læse en bog fra hvert land i verden.

Det mest forsonende træk ved romanen er den historiske ramme. Den historiske periode er jo spændende, og det lykkes Salvadó udmærket at få den til at svinge med i baggrunden. Jeg tvivler dog på, at jeg kommer til at læse de næste to romaner i trilogien.

• Lignende indlæg

Sergio Chejfec: My Two Worlds

Norah Lange: People in the Room

Jorge Consiglio: Southerly

Ricardo Romero: The President’s Room