Bohumil Hrabals nyklassiker Closely Observed Trains (Skarpt bevogtede tog på dansk) fra 1965 er et lille satirisk mesterværk om krig, bureaukrati, snobberi og sex.

Romanen er centreret omkring livet på en jernbanestation i en lille böhmisk landsby tæt på grænsen til Tyskland. Året er 1945 i de sidste måneder af Anden Verdenskrig, og tyskerne er ved at have mistet kontrollen over Tjekkoslovakiet. Men landet er stadig besat, og nazikollaboratørerne er fortsat ved magten, mens modstandskampen bliver mere og mere indædt.

På stationen følger vi især tre, skæve typer: Jeg-fortælleren, den unge Miloš Hrma, er i lære som trafikassistentelev. Han er mest optaget af at blive en mand overfor pigen, han er forelsket i. Det første famlende forsøg gik skidt med en præmatur ejakulation, og han er ved romanenes begyndelse lige kommet tilbage på arbejde efter et lidt ynkværdigt, mislykket selvmordsforsøg ovenpå ydmygelsen.

Miloš’ ældre kollega Hubička er derimod en skørtejæger, som står overfor en retssag med alvorlige sædelighedsanklager. Han har forbrudt sig mod ikke bare jernbanevæsenets kodeks, men selve Das Deutsche Reich, idet han ikke bare har forført stationens unge, kvindelige telegrafist, men også – og det er det værste – som led i en erotisk leg har stemplet hendes unge, bløde baller med samtlige stationskontorets stempler, herunder adskillige officielle tyske stempler. Det er en fornedrelse af det officielle tyske sprog, og som sådan en umådeholden skandale.

Der stemples. Scene fra Jirí Menzels filmatisering (1966) af Hrabals Skarpt bevogtede tog.

Og så er der stationsforstander Lánský, der mest er optaget af håbet om en forfremmelse og af at pleje sine mange duer, som han lader sidde på sit hoved og arme og overskide hans jernbaneuniform. Det sidste viser sig ikke just karrierefremmende.

Krigen passerer forbi stationen i form af togtransporter og diverse besøgende, heriblandt repræsentanter for forskellige bureaukratiske niveauer i jernbanevæsenet, tyske soldater på vej mod fronten, skræmmende SS-officerer, komiske tjekkiske nazikollaboratører, modstandsfolk og i baggrunden også den lokale adel.

Hrabals portrætter af de tre hovedpersoner og typerne omkring dem er skarpt skårne, og han skriver med en spids satirisk pen. Nogle af scenerne er vidunderligt komiske. Men det hele er ikke bare for sjov. Hrabal bevæger sig i bogen ubesværet frem og tilbage mellem det komiske og det alvorlige, og bogen rummer også billeder på krigens frygt og elendighed.

Togene fra romanens titel er skarpt bevogtede i dobbelt forstand. Der er militærtransporterne, der er skarpt bevogtede i en meget materiel forstand af bevæbnede soldater. Og så er der alle de forbipasserende toge i almindelighed, som observeres nøje af den unge trafikassistentelev Miloš Hrma, og som tilsammen udgør et slags prisme for krigen: Våben- og soldattransporter, hospitalstog, kreaturtransporter og så videre.

Især de sidste gør et stort indtryk på unge Miloš (og på læseren). Billederne af det mishandlede kvæg, som udsættes for lange transporter under helt uforsvarlige forhold, fungerer som et billede på krigens gru og hensynsløshed i almindelighed for Miloš, men fremstår så meget mere grumt for læseren, idet man ikke kan undgå at associere til andre, historiske billeder af jernbanevogne stuvet fulde af mennesker, der blev transporteret under lige så horrible forhold på vej mod udryddelseslejrene.

I jumped up on the rim of a wagon and looked down into it. And all those cattles were down with strangles, several of them were lying there dead; from one cows rump hung a dead and rotting calf … everywhere nothing but terrible pairs of eyes silently reproaching, tortured eyes over which I wrung my hands. A whole train-load of the reproachful eyes of cattle.

Nej, Closely Observed Trains er som nævnt ikke bare komik og satire. Men det lykkes for Hrabal at forene det komiske med det alvorlige, uden at det virker kunstigt, og det er ikke så lidt af en præstation, ikke mindst inden for rammerne af en ganske kort roman på under 90 små sider.

Bohumil Hrabal (1914-1997).Foto fra forfatterens Goodreads-profil

Bohumil Hrabal (1914-1997) er velsagtens Tjekkiets mest berømte forfatter efter Kafka og Kundera, og det var ikke mindst med denne bog, at han slog igennem, også internationalt. Bogen er filmatiseret med stor succes, herunder belønnet med en Oscar for bedste udenlandske film, allerede i 1966 af den tjekkiske filminstruktør Jirí Menzel. Jeg har læst den i engelsk oversættelse (alene af den grund, at jeg faldt over den i en engelsksproget boghandel i Prag), men den er også oversat til dansk. Den danske udgave er vist udsolgt fra forlaget, men den kan formentlig fås på bibliotekerne.

Bohumil Hrabal er repræsenteret på listen over 1001 bøger du skal læse før du dør med netop Skarpt bevogtede tog. Det er fuldt fortjent, at Hrabal er med på listen, men at det lige præcis er med denne titel, skyldes formentlig i højere grad filmatiseringens store succes, end at det er det bedste af hans værker. Skarpt bevogtede tog er en endog rigtig god lille historie, men personligt var jeg (endnu) mere begejstret for hans senere Too Loud a Solitude (1976).

• Lignende indlæg
• Af Bohumil Hrabal
• Abacus

Dimitri Verhulst: The Latecomer

César Aira: The Little Buddhist Monk

Ricardo Romero: The President’s Room

Adolfo Bioy Casares: Morels opfindelse

Bohumil Hrabal: Total Fears

Bohumil Hrabal: Too Loud a Solitude

Alexander McCall Smith: The Full Cupboard of Life (No. 1 Ladies’ Detective

Donna Tartt: The Goldfinch (Stillidsen)

David Foster Wallace: The Broom of the System