En samling af enkeltstående tekster fra perioden 1989-1992, alle skrevet i form af Breve til Dubenka. Hrabal har et uimodsigeligt litterært talent, men for den, der ikke er dus med alle Tjekkoslovakiets og Ruslands forfattere, journalister og politikere i de seneste 50 år, kan det være en lidt anstrengende tour-de-force at kæmpe sig i gennem disse tekster – ikke mindst, når man dertil lægger Hrabals stream-of-consciousness-stil kombineret med indtrykket af, at alle linier i denne samling er skrevet på grundlag af et ganske anseeligt antal gode tjekkiske glas pilsner fra Den Gyldne Tiger og andre gode ølhuller i Prag……

(Jeg har ikke læst alle tekster i samlingen endnu – gemmer de sidste til en anden god gang i Prag på  Den Sorte Tyr, Flodhesten eller De Små Bjørne).

Faldt tilfældigvis over Hrabal i en boghandler i Prag. Spøjs, særpræget og højst anbefalelsesværdig lille roman om den enfoldige arbejder og læser, som i 35 år har betjent papirpressemaskinen i en mørk kælder, hvor han har lavet papirballer af affaldspapir, herunder bøger, som censuren i datidens Tjekkoslovakiet har fundet uegnede at læse. Stærk lille bog om den evige styrke i det skrevne ord – og om andre mærkelige ting…..