K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Franz Kafka: Efterladte fortællinger

Franz Kafka: Efterladte fortællinger

Af Kasper Håkansson, 2. marts 2013
Skriv en kommentar

Man skal nok besidde en særlig indædt kafkafilologisk entusiasme for at kunne værdsætte denne samling efterladte og for en stor dels vedkommende ufærdige tekster med passende ærefrygt. Det gør jeg ikke – jeg er bare en almindelig læser. Og hvis det ikke lige var fordi, jeg så nødig ville være de ufuldendte romaner Processen og Slottet foruden, så kunne jeg næsten fristes til at tage parti for Franz Kafka imod Max Brod, der så skammeligt sveg sin vens (muligvis, muligvis ikke oprigtige) bøn om at brænde alle disse efterladte skrifter efter Kafkas død.

Men også kun næsten, for der er trods alt mange perler også blandt de efterladte fortællinger:

Jeg var f.eks. ganske opslugt af Landsbylæreren, den mærkelige historie om en gammel landsbylærers ubehjælpelige forsøg på at dokumentere eksistensen af en op mod 2 meter lang lokal kæmpemuldvarp – men så meget desto mere skuffet og uforløst blev jeg så også over, at fortællingen ikke er skrevet helt færdig.

Den lange novelle Bygningen (“Das Bau”) besidder også en dragende, nærmest besættende kraft på trods af den omstændelige, detaljerede stil. Det er en skræmmende og i stigende grad klaustrofobisk, stressende historie fortalt i jeg-form om en paranoid kæmpegnaver af en art (som aldrig beskrives helt præcist, men den lyder lidt som en slags muldvarp, der dog må være ret stor, da den efter sine måltider kan have resterne af en død rotte siddende mellem tænderne…..måske er det kæmpemuldvarpen fra Landsbylæreren?). Den har bygget sig et underjordisk fort af labyrintiske gange og forrådssrum, men går ikke desto mindre novellen igennem mere og mere i psykisk opløsning i paranoid angst for indbildte trusler fra alle kanter.  Desværre også ufuldendt – men måske kunne Kafka bare ikke afslutte den – og under alle omstændigheder ved vi jo, at det kun kan ende i det totale sammenbrud.

I det hele taget evner Kafka at fange mig ind meget hurtigt i rigtig mange af teksterne i denne samling – der er anslag til personportrætter eller mystiske stemninger, som lover en masse, men som så skuffer mig, når de kun får lov at folde sig ud over en side eller tre.  F.eks. er den korte tekst Konsolidering en demonstration af Kafkas mesterskab derved, at han her på blot én side får tegnet et levende portræt af fem forskellige ansatte og deres indbyrdes magtrelationer i en lille forretning. Det er mesterligt gjort, men efterlader mig med ustillet sult efter mere – men det kan selvfølgelig være, at der bare ikke var mere at sige om dén sag…..

Jeg er i forvejen ikke den store fan af novellen som form – men her byder man mig ufærdige noveller og aforismer, idéskitser til fortællinger og fragmenter af kasserede tekster, ja, sågar tekstpassager, som Kafka selv havde streget ud i sine originale håndskrevne manuskripter. Dette kan man jo ikke klandre Kafka for – han havde jo tiltænkt alle disse skriblerier destruktion ved ild. Og man bør for så vidt heller ikke klandre den danske redaktør, for der er ingen tvivl om udgivelsens berettigelse i og med, at der er masser af godbidder for danske Kafka-afficionados at hente her.

Men for den kun almindeligt Kafkabegejstrede læser vil jeg ikke anbefale de efterladte fortællinger, ihvertfald ikke som indgangen til Kafka. Gå i stedet til romanerne og til de fortællinger, Kafka rent faktisk selv valgte at udgive i sin levetid (og som udgør bind 1 i samlede danske udgave af Kafkas fortællinger)

Titel: Efterladte fortællinger
Forfatter: Franz Kafka
Udgiver: Gyldendal
Udgivelsesdato: 2008
Sider: 491
Originalsprog: Tysk
Oversætter: Isak Winkel Holm
Læst: Marts 2013

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Noveller, Tjekkiet

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 112 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Måske er du også interesseret i:

Franz Kafka: Fortællinger
Jorge Luis Borges: Fiktioner og andre fiktioner
Ray Bradbury: Den illustrerede mand

Taijun Takeda: Lysende mos
Martin A. Hansen: Løgneren
Mihail Sebastian: Women

Mest læste seneste uge

  • Shūsaku Endō: Hav og giftShūsaku Endō: Hav og gift En stærk fortælling om kollektivt og individuelt moralsk forfald - fortalt inden for en ramme…
  • Tommaso Landolfi: Gogols koneTommaso Landolfi: Gogols kone En herlig lille pudseløjerlighed for yndere af sort humor, surrealistisk gakkethed og litterære pasticher. Italienske…
  • Gyrðir Elíasson: Mellem træerneGyrðir Elíasson: Mellem træerne Anbefaling: Efterlad kravene om intelligibel mening og forklarlig sammenhæng derhjemme, synk ind i Gyrðir Elíassons…
  • Christian Kracht: AirChristian Kracht: Air Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt…
  • Cervantes BoghandelCervantes Boghandel, København Gode nyheder til spanskinteresserede bogfolk i København og omegn: Byen har fået en ny, lille,…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Anna Kavan: Is: “Tak for pæne ord om anmeldelsen 😊.” aug 17, 06:14
  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Tak. Anbefaling er noteret. Jeg har også kigget i retning af Millers bøger, så det kan være, at Kirke skal…” aug 17, 06:13
  • Mie on Foreslå en bog: “Kirke af Madeline Miller -jeg har aldrig vidst så meget om græsk mytologi så denne skønlitterære bog var en rigtig…” aug 16, 07:20
  • Ester Blum Petersen on Anna Kavan: Is: “Det var en meget nuanceret og god anmeldelsem Jeg er meget enig med Anmelderen: man bliver træt af den for…” aug 14, 14:22
  • Kasper Håkansson on Ray Bradbury: Den illustrerede mand: “Hej Lars Tak for opmærksomheden – jeg har fået rettet fejlen med stjernerne. Og tak for pæne ord om bloggen…” aug 10, 17:34

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.332)
    • Sagprosa (150)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (39)
        • Rejsebeskrivelser (3)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.237)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (115)
      • Klassikere (255)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (322)
      • Romaner og noveller (1.086)
      • Science fiction (57)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 112 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz