K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Hermann Ungar: De lemlæstede

Hermann Ungar: De lemlæstede

Anmeldt af Kasper Håkansson, 28. august 2016
2 kommentarer

“Denne Hermann Ungar har en frygtelig forkærlighed for – ja, hvad skal man sige – for dårlig luft, for sjælens miasmer, for det hengemte, svedige og urene, og hans hensynsløshed mod svage eller sentimentale nerver grænser til det perverse.”

Sådan skrev Stefan Zweig i en omtale af Hermann Ungars (1893-1929) debutroman De lemlæstede (Die Verstümmelten) fra 1922, som nu foreligger første gang på dansk. Thomas Mann toppede op ved at kalde den “… en frygtelig bog, et seksualhelvede, fuld af smuds, forbrydelser og den dybeste melankoli – en monoman vildfarelse, om man vil …”

Citaterne af Zweig og Mann har jeg fra bogens klaptekst og forlagets pressemeddelelse i anledning af bogens udgivelse på dansk i den forgange uge. Udover at det jo altid er god reklame, når to store litterære ånder har følt sig foranlediget til at mene noget så stærkt om en bog, så er citaterne også særdeles velvalgte som beskrivelse af tonen og temaerne i bogen. Jeg evner ikke selv at gøre det bedre, men i modsætning til Mann og Zweig, som vist mente ordene som en advarsel mod bogen, så læser jeg ligesom de danske forlæggere karakteristikken som en anbefaling. Og der er meget at anbefale ved Ungars roman.

Hovedpersonen i De lemlæstede er den kafakaske karakter, Franz Polzer. Polzer er en kontorius, en stille, forsagt eksistens, der i hele sit voksenliv iklædt en slidt og gammeldags skåret habit punktligt og uden en eneste fraværsdag har passet sit monotone arbejde som fuldmægtig i en bank med en opgave, der passer hans selvudslettende og forskræmte væsen perfekt, idet den “ingen anledning [gav] til udmærkelse og altså heller ingen lejlighed til at henlede de overordnedes opmærksomhed på ham.”.

Polzer er en tvangsneurotiker, der ikke kan falde til ro, før han om morgenen har fået talt arkene i brevpapirholderen på bordet, eller før han har fået lagt snoren fra persiennerne i den rette vinkel i vindueskarmen.

Polzer er plaget af angst for det meste, men især for kvinder, kvinders nøgne kød og det seksuelle i almindelighed – en angst, man må forstå har rødder i en undertrykt homoseksualitet og en traumatisk barndom præget af en afdød mor, som han kun har en vag erindring om, en streng far og en tante, som faren – ihvertfald i Polzers fantasi – havde et hemmeligt incestuøst forhold til, og hvis hvide hårskilning i den voksne Polzers erindring antager en fetichistisk karakter.

Portrættet af den neurotiske kontorfuldmægtig Polzer er forrygende. Her for eksempel et (kort) uddrag af Polzer fortvivlede bekymringer over udsigten til uorden i en ny stilling i banken, han meget mod sin vilje bliver forfremmet til, og som blandt mange andre trusler indebærer betjeningen af et telefonapparat:

Man kunne ikke vende blikket fra apparatet, hvert sekund kunne dets skingre tone lyde, man sad i spænding, hele tiden i frygtelig forventning om det pludselige, som til hver en tid og fra alle sider kunne styrte frem og rive en ud af arbejdets sammenhæng […]. Der var ingen ro og orden mere. Man måtte tale, træffe beslutninger, være hurtig, være det hele voksen. Man kunne dumme sig, i al hast forveksle ting, forlægge akter, være uagtsom, lave fejl, som man skulle stå til ansvar for. Man havde ingen tid. Dagens arbejde ville ikke blive bragt til ende, det uudførte lå i dynger på bordet, overalt var uro, folk kom med akter, spurgte, alt dyngede sig op, blev rodet sammen. Polzer kunne ikke komme fremad, virvaret var for stort, alt var i uorden.

Polzer bor til leje på et værelse hos den jævnaldrende, fedladne og seksuelt frustrerede enke Klara Porges, som det i de første år er lykkedes ham at undgå al unødig kontakt med. Men enkens kødelige lyster lader sig ikke afvise i længden, og det bliver indledningen til al den forfærdelige uorden og Polzers undergang.

En vigtig rolle spiller også Polzers barndomsven, Karl Fanta. Den i barndommen og ungdommen ellers så smukke Karl (som vi aner, at Polzer i ungdommen nærerede mere end blot uskyldige venskabsfølelser for) er angrebet af ondartede abscesser, som muligvis stammer fra infektioner efter en krigsskade. Sygdommen har medført amputationen af begge Karls ben og lammelsen af begge arme, og han sidder nu lænket til stol i hjemmet overladt til sin kones pleje, mens han bliver mere og mere ondskabsfuldt indebrændt og tyrannisk overfor sin kone og Polzer.

Nogle af scenerne med den lemlæstede krøbling, som sidder spændt fast til sin stol for ikke at falde, mens det stinkende pus vælter ud af hans bylder, er vidunderligt groteske. Her et uddrag af en Karls lange tirader overfor Polzer mod verden i almindelighed og den stakkels kone i særdeleshed:

“Hun spiller tålmodig, lammefrom, hvem ville tro det? Hvilken opofrelse! siger folk. Forbinder mine stinkende sår. ‘Kan du lugte, hvordan det stinker?’ spørger jeg. Men hun smiler bare venligt, som om hun ikke kan lugte det […] Men det gennemskuer jeg, det gennemskuer jeg, Polzer. Jeg tror, hun går ud og brækker sig. Jeg er hende en vederstyggelighed. Men klog er hun, klog. Jeg kan vente, tænker hun. Det kan ikke vare meget længe. Ophidselse, tvivl og skrigeri, til hvad nytte! Haha, hvis jeg kunne give sådan en streg i regningen. Jeg kan vel næppe gro mig et nyt par ben. Men jeg kunne forblive i live, sådan som jeg er, ubevægelig, stinkende, fed, af ondskabsfuldhed, Polzer, forstår du, af ren ondskabsfuldhed forblive i live.”

Ved Polzers og enken Porges’ mellemkomst får Karl Fanta ansat en plejer, den undersætsige tidligere slagter, Sonntag, som bærer rundt på et uheldssvangert kalveblodsplettet forklæde og en stor slagterkniv. Og som vi ved fra Tjekhov: En pistol, der hænger på væggen i første akt, skal affyres, inden tæppet går for tredje …

Som Steffen Skaarup gør opmærksom på i sit udmærkede efterord til den danske udgave af romanen, er det næsten for oplagt at sammenligne Ungar med hans samtidige Kafka. Men sammenligningen er svær at komme udenom, for udover, at de var samtidige, begge var tjekker, skrev på tysk, og at de blandt andet brugte byen Prag som eksplicit eller implicit kulisse, er der også et betydeligt slægtskab i de litterære temaer. Det gælder for eksempel den forskræmte, selvudslettende kontormand som figur, og det gælder psykoanalytisk inspirerede temaer som eksistentiel angst, seksualforskrækkelse og faderkomplekser.

Ungar er dog mindre raffineret i sin metaforik end landsmanden Kafka og mere eksplicit i sin dyrkelse af det frivole og det ækle, ikke mindst i de – for 1920’erne, om end ikke for i dag – sjældent frastødende, fornedrende og fetichistiske sex- og voldsscener.

Bogen er bedst i de to første tredjedele, hvor den knugende, klaustrofobiske stemning og Polzers monomane angst bygges op, mens vi som læsere krummer tæer over den sikre vej mod katastrofen, som den livsuduelige, fra barndommen skadede, men selv uskadelige Polzers liv bevæger sig ad.

I den sidste tredjedel får romanen karakter af en slags absurd teaterstykke, der kunne være skrevet for en scene, men fungerer mindre godt i romanform. Dertil kommer, at det hele bliver mig lige en tand for overgearet til sidst. Især bliver plejeren, den religiøst omvendte fanatiker, tidligere slagter, voldtægtsmand og morder, Sonntag, trods alt for grotesk, grænsende til det fjollede, når han introducerer sin egen afart af den nietzcheanske/freudianske gentagelsestvang fortolket som absurd, moralsk imperativ.

Hermann Ungar (1893-1929)

Hermann Ungar (1893-1929)

Forlaget har som et appendiks valgt at bringe en oversættelse af den oprindelige slutning på romanen, som Ungar imidlertid selv kasserede i den endelige udgave. Denne alternative slutning er som litteraturhistorisk bonus selvfølgelig interessant, men man forstår godt, at Ungar forkastede den, for den fremstår som et unødvendigt vedhæng. Den er i sig selv ikke særligt velfungerende og fjerner især noget af den tvetydighed, som slutningen i den endelige version ellers har over sig.

I Ungars endelige udgave efterlades læseren således med en nagende tvivl om, hvorvidt det afsluttende mareridt finder sted i den virkelige, fysiske verden eller måske kun i Polzers plagede sind. I det hele taget kan romanen læses som én lang ekspressionistisk, psykoanalytisk metafor for genkomsten af det fortrængte i Polzers traumatiserede sind (selv om Ungar ifølge bogens efterord selv hævdede ikke at kende noget til Sigmund Freuds psykoanalyse).

Titlen De lemlæstede går dels på den af ondartede bylder angrebne ven Karl Fanta, som, efterhånden som romanen skrider frem, bliver stadig mere fysisk lemlæstet og til sidst ikke er andet end et opsvulmet skrog uden ben og med kun én enkelt, mager, lammet arm, som stikker ud fra fedtklumpen som en udtørret pind.

Men især må man dog tolke titlen som en reference til romanens på forskellig vis mentalt lemlæstede personer: den barndomstraumatiserede Polzer selv, selvfølgelig; vennen Karl, hvis fysiske lemlæstelse også breder sig til sindet; den religiøse fanatiker og af egne tidligere gerninger moralsk anfægtede galning Sonntag; og vel for så vidt også Polzers værtinde, enken Klara Porges, der prostituerer sig for enhver, ikke bare for penge, men også drevet af en uforklaret trang til at fornedre sig selv og andre.

Nej, man er ikke i muntert selskab i De lemlæstede – og så alligevel, for Hermann Ungar er også en vittig hund med en udpræget sans for det sorthumoristiske og grotesk morsomme. Man klukker sig således igennem det meste af romanen samtidig med, at man krymper sig og væmmes. Og hvis nogen skulle være i tvivl: Dét er en anbefaling.

Tak til det relativt nye, lille forlag Sidste århundrede og oversætter Søren Møllerhøj Porsmose for med denne kun anden udgivelse fra forlaget at gøre Ungar tilgængelig på dansk .

Med Hermann Ungars De lemlæstede sætter jeg flueben ud for Tjekkiet i min læseudfordring Verden rundt i bøger – selv om det jo strengt taget er en anakronisme: Ungar blev født i Boskowitz (Boskovice) i Mähren i det nuværende Tjekkiet, og romanen foregår i Prag, så langt så godt, men da Ungar blev født i 1893 var Mähren en del Det Habsburgske Monarki, og da hans roman blev udgivet, var Mähren og Prag en del af det daværende Tjekkoslovakiet. Jeg venter dog lidt med at udvide læseudfordringen til også at omfatte historiske stater, så derfor løber Tjekkiet med dette point.
Titel: De lemlæstede
Forfatter: Hermann Ungar
Udgiver: Sidste århundrede
Udgivelsesdato: 23.08.2016
Sider: 236
Originalsprog: Tysk
Oversætter: Søren Møllerhøj Porsmose
Originaltitel: Die Verstümmelten
Opr. udgivelsesår: 1922
Læst: August 2016

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Østeuropa, Tjekkiet

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
2 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Lis
Lis
30. august 2016 13:58

Endnu engang får jeg – takket være din omtale – lyst til at læse en bog. 🙂

0
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Lis
30. august 2016 17:34

Tak. Den er bestemt også et besøg værd.

0
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Adolfo Bioy Casares: Morels opfindelse
Gregor von Rezzori: En antisemits erindringer
Carlos Fuentes: Aura

Jáchym Topol: Gennem et koldt land
Fernando Pessoa: Den anarkistiske bankier
Machado de Assis: Brás Cubas’ posthume erindringer

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 513 følgere
  • 216 fans

Mest læste seneste uge

  • Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerneLev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne Tolstojs tre fortællinger fra Sevastopol under Krimkrigen er ikke det ypperste fra mesterens hånd, men…
  • Lev Tolstoj: Anna KareninaLev Tolstoj: Anna Karenina Der er som regel en god grund til, at nogle romaner bevarer en klassikerstatus over…
  • K's bedste anbefalinger fra læseåret 2020K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2020 Et år er gået, og traditionen tro kommer her en opsamling på mit læseår i…
  • Ursula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktionUrsula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktion Hvis du kun skal læse ét feministisk essay i din juleferie, og hvis du ikke…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Franz Kafka: FortællingerFranz Kafka: Fortællinger Lidt for mange af disse fortællinger lod mig ærligt talt uberørt i første omgang -…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels menneskerFjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker Mit læseår 2020 sluttede med en fanfare: Trænger man til at læse noget virkelig godt,…
  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrundFjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser… "Jeg er et sygt menneske... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske", indleder Kældermennesket…
  • Fernando Arrabal: Dali versus PicassoFernando Arrabal: Dali versus Picasso Absurd og helt sjovt teaterstykke af den spanske dramatiker Fernando Arrabal, som lader særdeles menneskelige…

Seneste kommentarer

  • Ivan on Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker: “Det er forkert oversat. Det er ARME MENNESKER. Original titel BEDNIE LJUDI på ingen måde kan oversættes til STAKKELS MENNESKER.” jan 19, 22:08
  • Kasper Håkansson on Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne: “Tak, “Den evige ægtemand” er hermed skrevet på læselisten – den ligger endnu ikke i stakken.” jan 18, 11:37
  • Peter Stig Sørensen on Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne: “Hvad jeg også vil betragte som en fejl, at “Sevastopol fortællingerne” skrives i to ord, kan da muligt have sin…” jan 18, 10:36
  • Peter Stig Sørensen on Norbert Zongo: The Parachute Drop: “Den fås på amazon.com til $20 plus fragt. Der sendes også til Danmark.” jan 12, 21:56
  • Kasper Håkansson on Norbert Zongo: The Parachute Drop: “En af mine laster er, at jeg er ret besidderisk ift mine bøger, også de læste, så jeg skiller ikke…” jan 12, 00:27

Kategorier

  • Boganmeldelser (905)
    • Biografier og erindringer (18)
    • Sagprosa (93)
      • Antropologi (4)
      • Essays (8)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (21)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (25)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (16)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (24)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (833)
      • Børnebøger (9)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (89)
      • Klassikere (122)
      • Komedie (11)
      • Krimi, spænding og ramasjang (52)
      • Lyrik og drama (53)
      • Nyere udgivelser (219)
      • Romaner og noveller (720)
  • Boghandeler (28)
  • Øvrige indlæg (28)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 513 følgere
  • 216 fans

Copyright © 2021 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.