K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Adolfo Bioy Casares: Morels opfindelse

Adolfo Bioy Casares: Morels opfindelse

Af Kasper Håkansson, 8. oktober 2019
Skriv en kommentar

“Jeg mener ikke, at man nødvendigvis bør anse en drøm for at være virkelig, ej heller virkeligheden som galskab.”

Morels opfindelse (opr. 1940) af Adolfo Bioy Casares (1914-1999) regnes for en af de absolutte klassikere inden for argentinsk og latinamerikansk litteratur. Den har tidligere været udgivet på dansk (1988), men genudgives nu af forlaget Sidste århundrede i en spritny oversættelse ved Maria Louise Albjerg Ravnholt og Jon Albjerg Ravnholt.

Adolfo Bioy Casares var nær ven af den 15 år ældre, argentinske novellemester Jorge Luis Borges (1899-1986). Borges har skrevet forord til Morels opfindelse, hvori han giver den følgende anbefaling med på vejen: “Det synes mig hverken at være lemfældigt eller en overdrivelse at kalde romanen perfekt.”

For en fan af Borges er forventningerne dermed skruet højt op. Og de bliver langt hen ad vejen indfriet.

Jeg kan desværre ikke skrive meget om hverken bogens handling eller pointer. Morels opfindelse er en af den slags bøger, som man næsten ikke kan skrive noget om uden dermed uvægerligt at komme til at afsløre for meget af det velgennemtænkte plot og dermed ødelægge noget af læseoplevelsen for den uindviede læser. Og det ville være synd.

For i Morels opfindelse er intet, hvad det giver sig ud for eller synes at være. Bogen er skrevet i form af dagbogsnotater af romanens hovedperson. Og dens komposition og plotmæssige pointe er bygget op om, at læseren sammen med den dagbogsskrivende hovedperson kun gradvist – eller rettere: i flere erkendelsesmæssige ryk – erkender, hvad der egentlig er på spil. Og i sidste ende er vi som læsere slet ikke sikre på, hvad vi egentlig skal mene om det hele.

Romanens tilsyneladende virkelighed bliver således adskillige gange i romanens forløb udsat for radikale omvendinger.

Jeg vil nu berette sandfærdigt om de hændelser, jeg har overværet mellem i går eftermiddags og i morges. usandsynlige hændelser, som virkeligheden ikke kan have frembragt uden besvær … Det lader til, at den virkelige situation ikke er den, jeg har beskrevet på de foregående sider; den situation, jeg befinder mig i, er ikke den, jeg tror, jeg befinder mig i.

Uden at røbe meget mere end bogens bagsidetekst gør, kan jeg dog sige så meget, at bogen udspiller sig på en forladt og øde ø et sted i Oceanien, hvor bogens navnløse hovedperson skjuler sig som flygtning. Hvad og hvem han er flygtet fra, finder vi aldrig ud af.

Øen har ry for at huse en dødbringende sygdom, men det er ikke det eneste foruroligende ved den. Den har tilsyneladende tidligere været beboet, men de eneste bygninger er et forladt kapel og et museum samt en swimming pool, som alle har noget uheldssvangert over sig. Og så er der det uforklarlige naturfænomen, at der på himlen over øen synes at være to måner og to sole.

Protagonistens ensomhed forstyrres imidlertid, da en gruppe fremmede pludselig dukker op på øen. Et slags sommerselskab, der bor i museumsbygningen. Fortælleren belurer dem på afstand og forelsker sig i en af kvinderne.

Flere gange er han tæt på at blive afsløret, men de mystiske gæster ænser ham ikke. Kan de ikke se ham? Eller er de medsammensvorne med hans forfølgere i et uigennemskueligt komplot mod ham? Er de en slags spøgelser? Er han selv?

Spørgsmålene er mange for både fortælleren og læseren, og jeg skal ikke afsløre mere, kun at fortællingen er medrivende som en slags filosofisk sci-fi-krimi – selv om det ville være for meget at kalde den decideret neglebidende spændende. Hertil er den alligevel for omstændeligt fortalt, ligesom man mærker, at den har nogle år på bagen.

Casares’ roman kan betragtes som science fiction, for så vidt den indeholder elementer af fremtidsteknologi. Disse elementer tjener dog primært som anledning til at udfolde en række filosofiske og psykologiske temaer (og det i endnu højere grad end vi kender det fra de romaner, mange af os normalt forbinder med science fiction-genren – selv om sådanne temaer afgjort også optager mange science fiction-forfattere).

Med sin behandling af temaer som forskydninger i tid og rum og forskellige lag af (virtuelle) virkeligheder, der glider ind og ud af og over og under hinanden, samt forholdet mellem den fysiske, kropslige verden og forestillingsverdenen skriver Adolfo Bioy Casares sig således i højere grad ind i den fantastiske genre, som vi kender fra flere af hans landsmænd, herunder oplagt to af hans samtidige, Jorge Luis Borges (1899-1986) og Julio Cortázar (1914-1984).

På bogens bagside er Roberto Bolaño da også citeret for at have kaldt Morels opfindelse for “den første og bedste fantastiske roman fra Latinamerika.”

Selv fik jeg derudover flere gange associationer til Marcel Proust, som unægtelig er en helt anden slags forfatter. Men måden, hvorpå Adolfo Bioy Casares behandler fortællerens forelskelse på afstand i en af kvinderne på øen, og også nogle af hans reflektioner over søvn, drømme og opvågnen samt identitet og erindring fik for mig Prousts På sporet af den tabte tid til at klinge med i visse passager.

Filosofisk gyser, teknologisk sci-fi, kærlighedsroman, fantastik á la Borges og psykologisk selvundersøgelse á la Proust. Det er ikke så lidt at spænde over i en roman på bare 130 korte sider, og det kunne velsagtens godt få én og anden til at spørge, om det virkelig kan bære igennem. Men det kan det.

Jeg var vældig fornøjet over at læse Morels opfindelse, især over det raffinerede plot. Det er en bog, der skal læses omhyggeligt, for ikke så få af de detaljer, der ved første øjesyn kan virke ligegyldige, viser sig senere i bogen at være afgørende brikker i den velgennemtænkte helhed.

Lidt omstændelig er bogen dog også i passager, og sproget er nogle gange mere snørklet, end det havde behøvet at være. Men det tager vi med – bogen har trods alt næsten 80 år på bagen.

Forlaget Sidste århundrede skal have stor tak for (igen) at gøre denne klassiker tilgængelig for os danske læsere.

Morels opfindelse udkommer i dag den 8. oktober 2019. Bogen er venligt tilsendt som frieksemplar til anmeldelse fra forlaget.

Titel: Morels opfindelse
Forfatter: Adolfo Bioy Casares
Udgiver: Sidste århundrede
Udgivelsesdato: 08.10.2019
Sider: 153
Originalsprog: Spansk
Oversætter: Maria Louise Albjerg Ravnholt & Jon Albjerg Ravnholt
Originaltitel: La invención de Morel
Opr. udgivelsesår: 1940
Læst: Oktober 2019

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Argentina, Kortroman, Latinamerika

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Eduard von Keyserling: Lumre dage
Jacques Chessex: Vampyren fra Ropraz
Samanta Schweblin: Kentuki

Hilda Hilst: Med mine hundeøjne
Carlos Fuentes: Aura
María José Ferrada: Kramp

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Mest læste seneste uge

  • Hubert Mingarelli: Fire soldaterHubert Mingarelli: Fire soldater En simpel historie om fire (eller fem) soldater fanget i krig. Om venskab og glæden…
  • Véronique Ovaldé: FuglelivVéronique Ovaldé: Fugleliv Velskrevet, underholdende, rørende. Der er ikke noget at sige til, at Véronique Ovaldé hører til…
  • Véronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I ikke fik brændtVéronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I… Roman om at rejse sig fra mismod og forfølge sine passioner, om frigørelse fra egne…
  • Célia Houdart: CarraraCélia Houdart: Carrara Kortroman om tre parallelle liv inden for samme kernefamilie, fortalt glimtvis i små tableauer. Velskrevet…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodigeFjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodige “Åh, mennesket forstår sig specielt godt på gemenheder. Men var det gement? Hvordan kan man…
  • Terry Hayes: Jeg er PilgrimTerry Hayes: Jeg er Pilgrim Jeg er Pilgrim er en filmisk krimithriller med en vis underholdningsværdi. Den kunne have været…
  • John Williams: StonerJohn Williams: Stoner Afdæmpet, men fremragende, "glemt" amerikansk klassiker. John Willams' roman Stoner fik angiveligt ikke meget opmærksomhed…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Ágota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den tredje løgnÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.031)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (954)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (165)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (252)
      • Romaner og noveller (830)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz