“Han vidste, at drengenes blikke iagttog ham fra alle sider, at enhver blottelse, han viste, kunne blive hans fordærv. I år var han stillet over for atten drenge. De sad to og to foran ham på bænkene og så på ham. Han vidste, at det ville betyde hans fordærv. Han måtte affinde sig med at virke grusom. Han vidste, at han ikke var det. Han forsvarede sit levebrød, hver eneste dag kæmpede han for udsættelse. Hans strenghed var et led i et system, der skulle forsinke afslutningen.”

Tjekkiske Herman Ungar (1893-1929) mødte jeg med begejstring for første gang for snart ti år siden i form af den danske udgave af hans debutroman, De lemlæstede (opr. 1922, da. 2016). Da forlaget Sidste Århundrede fulgte op med udgivelsen af hans anden roman, Klassen (opr. 1929, da. 2019), skyndte jeg mig derfor også at erhverve den. >> Læs videre