K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / E. M. Cioran: Bitterhedens syllogismer

E. M. Cioran: Bitterhedens syllogismer

Af Kasper Håkansson, 15. oktober 2017
Skriv en kommentar

“Hvorfor give sig af med Platon, når en saxofon kan give et glimt af en anden verden?”

Det relativt nye mikroforlag Sidste Århundrede har slået sig op på at udgive glemte klassikere, danske såvel som udenlandske i ny oversættelse. Hidtil har udgivelserne fra forlaget budt på romaner, noveller og lyrik, men med oversættelsen af E. M. Cioran bevæger forlaget sig et skridt i retning af filosofien – omend der ikke ligefrem er tale om systematisk filosofi, tværtimod.

Emil Mihai Cioran (1911-1995) var en rumænsk filosof, der boede det meste af sit liv i Frankrig og skrev på både rumænsk og fransk. Cioran er en pessimismens filosof, påvirket af eksistentialisme og nihilisme. Blandt nogle af de tydelige inspirationskilder er Nietzsche og Baudelaire, som Cioran også selv refererer eksplicit til.

Cioran kan blandt andet inspirere til at finde Nietzsche og Baudelaire frem fra hylderne.

Titlen på den aktuelle udgivelse på dansk, Bitterhedens syllogismer (opr.: Syllogismes de l’amertume), er i sig selv ironisk. Syllogismen er en klassisk argumentationsform i den aristoteliske logik, men ingen af aforismerne i bogen kvalificerer sig syllogismer i logisk forstand. Tværtimod bestræber Cioran sig på at undfly den systematiske filosofi, som han foragter.

Som alternativ benytter han sig i Bitterhedens syllogismer af aforismen som form – åbenlyst inspireret af Nietzsche, fra hvem Cioran ikke alene låner den aforistiske form, men også i øvrigt lægger sig tæt op af stilmæssigt.

Det er der kommet en særdeles læseværdig samling aforismer ud af. Altså hvis man er til selvmordsfilsofi, religionskritik, misantropisk pessimisme, væmmelse ved videnskab og almindelig livslede … Dét abonnement har jeg ganske vist ikke tegnet i sin helhed, men jeg kan alligevel godt nyde at læse Cioran, for han skriver med både vid og bid og en god portion humor – ikke ulig netop Nietzsche.

I en verden uden melankoli ville nattergalene give sig til at bøvse.

Fra en filosofisk betragtning er der måske ikke så meget nyt at hente hos Cioran, hvis man kender sin Nietzsche. Som Nietzsche filosoferer Cioran med hammeren – eller snarere: Ciorans misantropi og melankoli vokser ud af de sønderknuste rester, der ligger tilbage efter Nietzsches dekonstruktion af sproget, filosofien, moralen og religionen, som han gennemførte den i f.eks. Moralens genealogi (1887) og Afgudernes ragnarok (1888). Der er for eksempel tydelig inspiration fra Nietzsches begreb om ressentimentpsykologien som styrende for filosofiens og religionens udvikling:

Vogt dig for dem, som vender ryggen til kærligheden, ambitioner, samfundet. En dag vil de hævne sig over have givet afkald.

*

Idéernes historie er historien om ensomme menneskers nag.

Man genkender også Nietzsche i Ciorans udfald mod den etablerede videnskab, herunder filosofi og litteraturvidenskab og i det hele taget (universitets)videnskabens trang til at systematisere og kategorisere og dermed reducere livet:

Man kan umuligt bebrejde det 19. århundrede nok for at have begunstiget dette rak af fortolkere, disse læsemaskiner, denne åndelige misdannelse, man finder inkarneret i Professoren – symbolet på en civilisations forfald, på smagens fornedrelse, på sliddets overhøjhed over indfaldet.
   At betragte alt udefra, at systematisere det usigelige, aldrig at anskue noget direkte, at gøre inventar over andres synspunkter! … Alle kommentarer til et værk er dårlige og nyttesløse, for alt, der ikke er direkte, er værdiløst.

Til gengæld har Cioran ikke den tiltro, man finder nogle steder hos Nietzsche, til, at mennesket evner at sætte nye værdier i stedet for de gamle korrumperede (jf. Nietzsches forkætrede og misforståede begreb om “overmennesket” fra Således talte Zarathustra (1885)).

Det eneste, Cioran har noget positivt at sige om i disse aforismer, det eneste sted, hvor han finder en egentlig værdi, er musikken (og måske også Shakespeare). Musikken taler direkte til ham. Her kan han opleve den umiddelbarhed, som sproget blokerer for, og filosofien derfor aldrig kan indfange:

Hvorfor give sig af med Platon, når en saxofon kan give et glimt af en anden verden?

[…]

Den øjeblikkelige evighed er nonsens for filosofien, men er musikkens realitet, selve dens essens.

Cioran var et helt nyt og ukendt navn for mig, før jeg faldt over denne udgivelse, da jeg osede planløst rundt i en boghandel i går (gives der nogen bedre weekendbeskæftigelse?). Jeg er ikke sikker på, at jeg kommer til at opsøge flere af Ciorans værker, ihvertfald ikke for at få udfoldet hans filosofiske pessimisme – men det var sjovt at stifte bekendtskab med ham, og jeg havde en fornøjelig aften ud af at læse Bitterhedens syllogismer. Tak til Forlaget Sidste Århundrede og oversætter Rasmus Stenfalk for at finde ham frem fra glemslen.

img
I min læseudfordring Verden rundt i bøger har jeg sat mig for at læse mindst én skønlitterær bog fra hvert land i verden. Kan jeg sætte flueben ud for Rumænien med Ciorans Bitterhedens syllogismer? Tja, det bestemmer jeg jo heldigvis selv, for det er min udfordring og min blog, men vi er på grænsen af mine egne kriterier.

Dels er Ciorans aforismer er på grænsen til at kunne kaldes skønlitteratur – men de er på den anden siden også på grænsen til at kunne kaldes faglitteratur. Aforismen som genre befinder sig et sted midt i mellem. Dels er Cioran ganske vist født og opvokset i Rumænien og omtales typisk som en rumænsk filosof, men han boede det meste af sit liv i Frankrig, hvor Bitterhedens syllogismer også er skrevet (på fransk, ikke rumænsk).

Jeg fornemmer imidlertid, at Cioran allerede er begyndt at rotere i sin grav over disse triste og muggent lugtende pseudo-akademiske overvejelser over noget så meningsløst og livsudueligt som kategorisering af tekster, så vi lukker den her (og jeg sætter mit flueben – indtil videre).

Titel: Bitterhedens syllogismer
Forfatter: E. M. Cioran
Udgiver: Sidste århundrede
Udgivelsesdato: 20.09.2017
Sider: 146
Originalsprog: Fransk
Oversætter: Rasmus Stenfalk
Originaltitel: Syllogismes de l'amertume
Opr. udgivelsesår: 1952
Læst: Oktober 2017

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Filosofi, religion og idéhistorie, Nyere udgivelser, Sagprosa, Skønlitteratur
Tags: Aforismer, Filosofi, Østeuropa, Rumænien

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 107 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 343 følgere

Måske er du også interesseret i:

Gregor von Rezzori: En antisemits erindringer
Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden
Hermann Ungar: De lemlæstede

Voltaire: Afhandling om tolerance
Antoine Compagnon: En sommer med Montaigne
Mihail Sebastian: For Two Thousand Years

Mest læste seneste uge

  • Martin A. Hansen: LøgnerenMartin A. Hansen: Løgneren “Saa maa jeg vel præsentere mig. Jeg er Gud bedre mig stadig skolelærer paa Sandø,…
  • Martin A. Hansen: Bøgernes VerdenMartin A. Hansen: Bøgernes Verden Et lidt ueffen antologi med tekster af Martin A. Hansen pillet ud af forskellige sammenhænge…
  • 2025 - top 10K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2025 K’s bognoter ønsker alle følgere godt nytår - traditionen tro med nogle anbefalinger fra mit…
  • Danilo Kiš: En grav til Boris DavidovicDanilo Kiš: En grav til Boris Davidovic “Det var bedre, at den såkaldte sandhed for et enkelt menneske, en uanseelig organisme, kuldkastedes,…
  • Mathilde Walter Clark: Hvordan man laver dyrMathilde Walter Clark: Hvordan man laver dyr ”Alting ændrer sig, når man først har set en so bygge en rede.” Hvis du…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Danilo Kiš: En grav til Boris Davidovic: “Det er heldigvis muligt at finde den på brugtmarkedet, en hurtig søgning gav 2 hits.” apr 27, 21:34
  • Martin Glaz Serup on Danilo Kiš: The Encyclopedia of the Dead: “Det er pænt af dig, at du vil lave benarbejdet, så kan vi andre skumme fløden 🙂” apr 12, 19:51
  • Kasper Håkansson on Danilo Kiš: The Encyclopedia of the Dead: “Selv tak for linket til det interessante temanummer af Passage, som jeg ikke kendte. Selv om jeg ikke var entydigt…” apr 12, 19:19
  • Martin Glaz Serup on Danilo Kiš: The Encyclopedia of the Dead: “Tak, K., for denne. Jeg blev selv første gang for alvor opmærksom på Kiš i 2001, da tidsskriftet Passage (som…” apr 12, 12:18
  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Tak for tip – lyder interesant.” mar 30, 15:38

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.309)
    • Sagprosa (149)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (38)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.212)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (114)
      • Klassikere (243)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (316)
      • Romaner og noveller (1.065)
  • Boghandeler (33)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 107 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 343 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz