En malaysisk splatter/horror/fantasy/noir-krimi, som udspiller sig i en verden befolket af mennesker, guder, dæmoner, vampyrer og andre monstre … med en hovedperson, der arbejder som gourmetkok og forbindelsesofficer for det kannibalistiske jet-set blandt dæmoner og monstre i Kuala Lumpurs parallelle undergrundsverden … Ja, det er lige så fjollet, som det lyder, men alligevel ikke helt dårligt, faktisk ganske vittigt sine steder.

Det hele skal jo ikke være højpandet finlitteratur her på siden. Og engang imellem skal man udfordre sine egne læsevaner ved at læse noget uden for de genrer, man normalt hæfter sin lid til.

Jeg er i den grad på udebane genremæssigt, når det kommer til fantasy, horror og splatter og til dels krimi. Og i tilfældet Rupert Wong, Cannibal Chef serverer den malaysiske forfatter Cassandra Khaw en godt rystet cocktail af det hele.

Hele universet i den korte roman (som er den første i serien Gods & Monsters med Rupert Wong i hovedrollen) bygger på en totalt respektløs omgang med komponenter hentet fra især kinesisk, malayisk, indonesisk og sågar græsk mytologi, som Khaw placerer i en version af nutidens Kuala Lumpur og bygger ind i en spinkel krimiintrige i noir-stil.

Et par nedslag i handlingen giver et indtryk af, hvad det er, vi har at gøre med her:

Hovedpersonen og jeg-fortælleren, der løbende kommenterer handlingen i en sarkastisk, hårdkogt Marlowe-lignende noir-stil, er mennesket Rupert Wong. Han har en del misgerninger i sin fortid på samvittigheden og ved udsigten til at skulle tilbringe 1.000 år i de ti forgårde til Diyu (Helvede i gammel kinesisk mytologi) har han indgået en aftale med guderne om at arbejde gælden af som kok for den dominerende, mafialignende familie af monstre og dæmoner i Kuala Lumpurs underverden – og de har primært smag for menneskekød.

Privat er Rupert Wong kæreste med en langsuir, som i malayisk og indonesisk mytologi er betegnelsen for en art kvindelig vampyr, det genopståede spøgelse af en kvinde, der er død under graviditet eller fødsel. Sammen opfostrer de hendes døde monsterbarn.

I sin tjeneste har han en gruppe såkaldte kwee kia – den kinesiske betegnelse for det, der i malayisk mytologi også kaldes toyol. Det er små infernalske barneånder, små, døde barnefostre, der er vakt til live ved sort magi af en shaman. De ernærer sig gerne ved at drikke blod af deres herres krop. I starten har Rupert problemer med sine kwee kia, der har fået den idé at de vil organisere sig i en fagforening.

Det spinkle plot i romanen tager sin begyndelse, da Rupert (mod sin vilje, men hvad kan man stille op over for en gud?) bliver hyret af Ao Qin, dragekongen af det kinesiske sydhav, til at indsamle beviser mod de græske hævngudinder, erynierne, som dragekongen mistænker for at have myrdet hans datter og svigersøn. Og så videre derfra.

Og ja, det hele er, som det turde fremgå, vitterligt helt usigeligt fjollet og vanskeligt for en halvgammel, støvet funktionær som mig at engagere sig i, endsige tage alvorligt.

Men det skal man så heller ikke, tage det alvorligt, for det hele er selvfølgelig kun for sjov. Og mod alle odds, så er det faktisk helt sjovt.

Ganske vist synes Cassandra Khaw at være helt uden hæmninger i sin eklektiske omgang med de klassiske mytologier, men hun kender dem trods alt godt nok til, at hun er i stand til at behandle sine figurer helt vittigt.

I det hele taget skriver Khaw skriver ganske veloplagt, og hun rammer den klassiske noir-stemme rimelig godt (om end også den overdrives for meget sine steder).

Jeg var således glimrende underholdt i et par timer i selskab med kannibalkokken Rupert Wong. Som et forfriskende pust af noget andet end det sædvanlige på min læsehylde, fungerede bogen fint. Men det var trods alt også betinget af, at bogen er på under 100 sider. Jeg havde næppe udstået 300 sider i samme stil …

Og mit største udbytte af bogen bestod nu nok i, at den var en anledning til at læse lidt op på malayisk og kinesisk mytologi (tak, Google!), som jeg ikke var stiv i på forhånd. Og det var sådan set helt interessant.

Kan du kapere den genremæssige set-up og de udpenslede splatterscener (de sidste er helt overdrevne, men dermed også så langt ude, at de ikke er egentligt uhyggelige), så er Cassandra Khaw og hendes univers samlet set et helt pudsigt bekendtskab.

Bøgerne i Cassandra Khaws serie om Rupert Wong fås kun i e-bogsformat, men andre af Khaws bøger (i samme genre) er også udgivet som paperbacks.

Rupert Wong, Cannibal Chef er næppe repræsentativ for malaysisk litteratur. Jeg er ret overbevist om, at der er meget godt i ganske andre genrer at komme efter. Selv har jeg for eksempel bøger af Tash Aw og Tan Twan Eng på min at-læse-på-et-tidspunkt-liste. Men nu blev Rupert Wong den første bog af en malaysisk forfatter, jeg læste efter at have påbegyndt min læseudfordring, Verden rundt i bøger, og derfor bliver det dén der kommer til at tegne Malaysia i denne sammenhæng.

K's vurdering: