K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Yasunari Kawabata: The Sound of the Mountain

Yasunari Kawabata: The Sound of the Mountain

Anmeldt af Kasper Håkansson, 8. maj 2020
2 kommentarer

En melankolsk meditation over alderdom, tidens gang og livets fortrydelser. Stilfærdigt fortalt i Kawabatas genkendelige lavmælte tone, som ligesom i andre af Kawabatas romaner imidlertid dækker over voldsomme og dramatiske følelser.

Jeg bliver hængende lidt i Japan med endnu en fremragende roman af mesteren Yasunari Kawabata (1899-1972). The Sound of the Mountain blev oprindeligt udgivet som en serie over perioden 1949-1954. Romanen udspiller sig i Tokyo i et Japan, der stadig vånder sig efter Anden Verdenskrigs sår.

Hovedpersonen er Ogato Shingo, en mand i begyndelsen af 60’erne, endnu ikke gammel, skulle man synes, men ikke desto mindre mærker han alderen trænge sig på. Han begynder at registrere små, ubetydelige, men ikke desto mindre markante svigt i hukommelsen. En morgen kan han pludselig ikke finde ud af at binde sit slips, før han skal på arbejde, som han ellers har gjort hver morgen i 40 år. Og tanker om døden kommer oftere til ham. Som når han om aftenen synes at høre lyden af selve bjerget bag huset.

Shingo giftede sig for 40 år siden med Yasoku, som han aldrig for alvor har elsket, blot vænnet sig til, og som han i sin tid kun giftede sig med, fordi han ikke kunne få hendes smukke søster, hans livs kærlighed, som blev gift med en anden og døde ung.

Sammen med dem bor – som traditionen i Japan på det tidspunkt vil have det – også Shingos uduelige søn og den my svigerdatter, Kikuko, som Shingo – i begyndelsen af romanen delvist uerkendt af ham selv – elsker mere end sine egne to børn, og måske også som mere end en svigerdatter, idet han i hende ser noget af sin ungdoms kærlighed.

Langt hurtigere end Shingos åndsevner smuldrer imidlertid de faste familiemæssige rammer omkring ham. Svigerdatteren er ulykkelig på grund af sønnens utroskab. Og også Shingos datters ægteskab med en endnu mere uduelig mand er i opløsning, og hun flytter ind hos familien med sine to børn.

Shingo er en patriark af den gamle skole, og at se sin familie gå i opløsning omkring sig er ikke kun en sorg i sig selv, men for ham også et symptom på, at han i det hele taget er ved at miste grebet om livet.

En del af Kawabatas styrke som forfatter er, at hans personer altid er komplekse. Der er ingen entydigt gode helte i hans romaner. I stedet er der virkelige mennesker. Og på trods af den kulturelle afstand mellem Danmark anno 2020 og Japan i begyndelsen af 1950’erne – som ikke skal undervurderes og bestemt også udfordrer læsningen – har jeg som læser ikke svært ved forholde mig til de grundlæggende menneskelige følelser, der er i spil.

Som læsere følger vi historien fra den aldrende Shingos perspektiv, og som udgangspunkt (og for så vidt også til slut) har han vores sympati. Men han er bestemt ikke noget fejlfrit menneske.

For eksempel er Shingo rasende på sin søn over hans hensynsløse utroskab, mest på grund af den sorg, den pådrager svigerdatteren. Men det falder ham aldrig ind, at der skulle være noget galt i, at han selv jævnligt frekventerer geishaer.

Om det falder forfatteren Kawabata ind, er sådan set heller ikke helt klart. Og man kunne sagtens udsætte Kawabata for en feministisk kritik, der ville “afsløre” ham som mandlig forfatter spundet af en patriarkalsk kultur. Men det ville bare være banalt og ikke slå en flis af hans mesterskab som forfatter.

For Kawabata viser os mennesker. Som forfatter dømmer han ikke, han konkluderer ikke, han afslutter faktisk ikke engang sine historier, heller ikke denne. Det må vi selv gøre som læsere.

The Sound of the Mountain er som roman ikke kompositorisk helt på niveau med Snow Country og Thousand Cranes, som jeg har læst tidligere i år. Men den er tæt på, omend den kunne have vundet ved at blive kortet en smule ned.

Jeg nød den ikke desto mindre lige så meget som de øvrige. For mig var højdepunkterne egentlig ikke så meget det følelsesmæssige drama, der udgør historien. Det, der især talte til mig, var de mange små detaljer, Kawabata dvæler ved i Shingos indre liv:

Hvordan han med sin alder er blevet mere optaget af lydene af fuglene over husets tag, af at iagttage kirsebærtræets vækst og sommerfuglenes dans bag en busk. De små dagligdags ting, der let passerer forbi, når man er optaget af karrieren og det næste, der skal nås, men for Shingo gradvist fylder mere og mere.

Måske talte disse elementer i romanen i særlig grad til mig netop nu, fordi jeg i denne mærkelige coronatid ligesom så mange andre bruger mere tid i hjemmet (ja, nærmest alt min tid hjemmet). For selv om mit prosaiske arbejde i denne tid faktisk sluger endnu flere timer end vanligt, så er der alligevel mere tid til at sidde på altanen og se træerne springe ud og blåmejserne flyve til og fra redekassen. Og det ikke så ringe endda. Og i øvrigt en af grundene til, at der ikke bliver læst og anmeldt så meget i denne tid, som nogle måske har bemærket.

Men så må vi vist også hellere stoppe det spor, inden det bliver for sentimentalt. For Kawabatas roman er nemlig ikke sentimental. Den er båret af en melankolsk grundstemning, men flyder på intet tidspunkt over i det sentimentalt letkøbte.

Efter at have læst Thousand Cranes for et par uger siden, skrev jeg, at jeg bestemt ikke var færdig med at læse Kawabata. Det gælder stadig. Men nu skal jeg lige læse noget andet først.

Titel: The Sound of the Mountain
Forfatter: Yasunari Kawabata
Udgivelsesdato: 28.05.1996 (1970)
Sider: 276
Originalsprog: Japansk
Oversætter: Edward G. Seidensticker
Originaltitel: 山の音 (Yama no Oto)
Opr. udgivelsesår: 1954
Læst: Maj 2020

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Japan

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
2 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Jannie Stjernholm
Jannie Stjernholm
11. maj 2020 15:13

Tak for anmeldelsen af “The Sound of the Mountain”! Jeg forstår din begejstring for Yasunari Kawabatas forfatterskab. Du skriver at han viser os mennesker uden at dømme eller konkludere, det tiltaler mig.
Det er ikke fordi jeg får læst så meget, men disse Coronatider, hvor der ikke sker så meget andet, har da givet mig anledning til at fordybe mig i gode bøger. “The Sound of the Mountain ” er, sammen med “Snow Country” og “Thousand Cranes ” af samme forfatter, skrevet på min ønskeliste over bøger at læse.

2
Svar
Peter Stig Sørensen
Peter Stig Sørensen
10. maj 2020 22:01

Tid til fordybelse og eftertanke er ikke en så ringe ting endda.

2
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Yasunari Kawabata: Thousand Cranes
Yasunari Kawabata: Snow Country
Junichiro Tanizaki: Some Prefer Nettles

Yasunari Kawabata: The Master of Go
Yōko Ogawa: Revenge
Yōko Ogawa: The Memory Police

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 513 følgere
  • 216 fans

Mest læste seneste uge

  • Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerneLev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne Tolstojs tre fortællinger fra Sevastopol under Krimkrigen er ikke det ypperste fra mesterens hånd, men…
  • Lev Tolstoj: Anna KareninaLev Tolstoj: Anna Karenina Der er som regel en god grund til, at nogle romaner bevarer en klassikerstatus over…
  • K's bedste anbefalinger fra læseåret 2020K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2020 Et år er gået, og traditionen tro kommer her en opsamling på mit læseår i…
  • Ursula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktionUrsula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktion Hvis du kun skal læse ét feministisk essay i din juleferie, og hvis du ikke…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrundFjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser… "Jeg er et sygt menneske... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske", indleder Kældermennesket…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels menneskerFjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker Mit læseår 2020 sluttede med en fanfare: Trænger man til at læse noget virkelig godt,…
  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…
  • Hassan Preisler: Brun mands byrdeHassan Preisler: Brun mands byrde Rablende sjov og skarp samfundssatire og selvbiografisk roman er lige på kornet og ind imellem…
  • Franz Kafka: FortællingerFranz Kafka: Fortællinger Lidt for mange af disse fortællinger lod mig ærligt talt uberørt i første omgang -…

Seneste kommentarer

  • Ivan on Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker: “Det er forkert oversat. Det er ARME MENNESKER. Original titel BEDNIE LJUDI på ingen måde kan oversættes til STAKKELS MENNESKER.” jan 19, 22:08
  • Kasper Håkansson on Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne: “Tak, “Den evige ægtemand” er hermed skrevet på læselisten – den ligger endnu ikke i stakken.” jan 18, 11:37
  • Peter Stig Sørensen on Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne: “Hvad jeg også vil betragte som en fejl, at “Sevastopol fortællingerne” skrives i to ord, kan da muligt have sin…” jan 18, 10:36
  • Peter Stig Sørensen on Norbert Zongo: The Parachute Drop: “Den fås på amazon.com til $20 plus fragt. Der sendes også til Danmark.” jan 12, 21:56
  • Kasper Håkansson on Norbert Zongo: The Parachute Drop: “En af mine laster er, at jeg er ret besidderisk ift mine bøger, også de læste, så jeg skiller ikke…” jan 12, 00:27

Kategorier

  • Boganmeldelser (905)
    • Biografier og erindringer (18)
    • Sagprosa (93)
      • Antropologi (4)
      • Essays (8)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (21)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (25)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (16)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (24)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (833)
      • Børnebøger (9)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (89)
      • Klassikere (122)
      • Komedie (11)
      • Krimi, spænding og ramasjang (52)
      • Lyrik og drama (53)
      • Nyere udgivelser (219)
      • Romaner og noveller (720)
  • Boghandeler (28)
  • Øvrige indlæg (28)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 513 følgere
  • 216 fans

Copyright © 2021 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.