K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Yasunari Kawabata: The Sound of the Mountain

Yasunari Kawabata: The Sound of the Mountain

Anmeldt af Kasper Håkansson, 8. maj 2020
2 kommentarer

En melankolsk meditation over alderdom, tidens gang og livets fortrydelser. Stilfærdigt fortalt i Kawabatas genkendelige lavmælte tone, som ligesom i andre af Kawabatas romaner imidlertid dækker over voldsomme og dramatiske følelser.

Jeg bliver hængende lidt i Japan med endnu en fremragende roman af mesteren Yasunari Kawabata (1899-1972). The Sound of the Mountain blev oprindeligt udgivet som en serie over perioden 1949-1954. Romanen udspiller sig i Tokyo i et Japan, der stadig vånder sig efter Anden Verdenskrigs sår.

Hovedpersonen er Ogato Shingo, en mand i begyndelsen af 60’erne, endnu ikke gammel, skulle man synes, men ikke desto mindre mærker han alderen trænge sig på. Han begynder at registrere små, ubetydelige, men ikke desto mindre markante svigt i hukommelsen. En morgen kan han pludselig ikke finde ud af at binde sit slips, før han skal på arbejde, som han ellers har gjort hver morgen i 40 år. Og tanker om døden kommer oftere til ham. Som når han om aftenen synes at høre lyden af selve bjerget bag huset.

Shingo giftede sig for 40 år siden med Yasoku, som han aldrig for alvor har elsket, blot vænnet sig til, og som han i sin tid kun giftede sig med, fordi han ikke kunne få hendes smukke søster, hans livs kærlighed, som blev gift med en anden og døde ung.

Sammen med dem bor – som traditionen i Japan på det tidspunkt vil have det – også Shingos uduelige søn og den my svigerdatter, Kikuko, som Shingo – i begyndelsen af romanen delvist uerkendt af ham selv – elsker mere end sine egne to børn, og måske også som mere end en svigerdatter, idet han i hende ser noget af sin ungdoms kærlighed.

Langt hurtigere end Shingos åndsevner smuldrer imidlertid de faste familiemæssige rammer omkring ham. Svigerdatteren er ulykkelig på grund af sønnens utroskab. Og også Shingos datters ægteskab med en endnu mere uduelig mand er i opløsning, og hun flytter ind hos familien med sine to børn.

Shingo er en patriark af den gamle skole, og at se sin familie gå i opløsning omkring sig er ikke kun en sorg i sig selv, men for ham også et symptom på, at han i det hele taget er ved at miste grebet om livet.

En del af Kawabatas styrke som forfatter er, at hans personer altid er komplekse. Der er ingen entydigt gode helte i hans romaner. I stedet er der virkelige mennesker. Og på trods af den kulturelle afstand mellem Danmark anno 2020 og Japan i begyndelsen af 1950’erne – som ikke skal undervurderes og bestemt også udfordrer læsningen – har jeg som læser ikke svært ved forholde mig til de grundlæggende menneskelige følelser, der er i spil.

Som læsere følger vi historien fra den aldrende Shingos perspektiv, og som udgangspunkt (og for så vidt også til slut) har han vores sympati. Men han er bestemt ikke noget fejlfrit menneske.

For eksempel er Shingo rasende på sin søn over hans hensynsløse utroskab, mest på grund af den sorg, den pådrager svigerdatteren. Men det falder ham aldrig ind, at der skulle være noget galt i, at han selv jævnligt frekventerer geishaer.

Om det falder forfatteren Kawabata ind, er sådan set heller ikke helt klart. Og man kunne sagtens udsætte Kawabata for en feministisk kritik, der ville “afsløre” ham som mandlig forfatter spundet af en patriarkalsk kultur. Men det ville bare være banalt og ikke slå en flis af hans mesterskab som forfatter.

For Kawabata viser os mennesker. Som forfatter dømmer han ikke, han konkluderer ikke, han afslutter faktisk ikke engang sine historier, heller ikke denne. Det må vi selv gøre som læsere.

The Sound of the Mountain er som roman ikke kompositorisk helt på niveau med Snow Country og Thousand Cranes, som jeg har læst tidligere i år. Men den er tæt på, omend den kunne have vundet ved at blive kortet en smule ned.

Jeg nød den ikke desto mindre lige så meget som de øvrige. For mig var højdepunkterne egentlig ikke så meget det følelsesmæssige drama, der udgør historien. Det, der især talte til mig, var de mange små detaljer, Kawabata dvæler ved i Shingos indre liv:

Hvordan han med sin alder er blevet mere optaget af lydene af fuglene over husets tag, af at iagttage kirsebærtræets vækst og sommerfuglenes dans bag en busk. De små dagligdags ting, der let passerer forbi, når man er optaget af karrieren og det næste, der skal nås, men for Shingo gradvist fylder mere og mere.

Måske talte disse elementer i romanen i særlig grad til mig netop nu, fordi jeg i denne mærkelige coronatid ligesom så mange andre bruger mere tid i hjemmet (ja, nærmest alt min tid hjemmet). For selv om mit prosaiske arbejde i denne tid faktisk sluger endnu flere timer end vanligt, så er der alligevel mere tid til at sidde på altanen og se træerne springe ud og blåmejserne flyve til og fra redekassen. Og det ikke så ringe endda. Og i øvrigt en af grundene til, at der ikke bliver læst og anmeldt så meget i denne tid, som nogle måske har bemærket.

Men så må vi vist også hellere stoppe det spor, inden det bliver for sentimentalt. For Kawabatas roman er nemlig ikke sentimental. Den er båret af en melankolsk grundstemning, men flyder på intet tidspunkt over i det sentimentalt letkøbte.

Efter at have læst Thousand Cranes for et par uger siden, skrev jeg, at jeg bestemt ikke var færdig med at læse Kawabata. Det gælder stadig. Men nu skal jeg lige læse noget andet først.

Titel: The Sound of the Mountain
Forfatter: Yasunari Kawabata
Udgivelsesdato: 28.05.1996 (1970)
Sider: 276
Originalsprog: Japansk
Oversætter: Edward G. Seidensticker
Originaltitel: 山の音 (Yama no Oto)
Opr. udgivelsesår: 1954
Læst: Maj 2020

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Japan

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
2 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Jannie Stjernholm
Jannie Stjernholm
11. maj 2020 15:13

Tak for anmeldelsen af “The Sound of the Mountain”! Jeg forstår din begejstring for Yasunari Kawabatas forfatterskab. Du skriver at han viser os mennesker uden at dømme eller konkludere, det tiltaler mig.
Det er ikke fordi jeg får læst så meget, men disse Coronatider, hvor der ikke sker så meget andet, har da givet mig anledning til at fordybe mig i gode bøger. “The Sound of the Mountain ” er, sammen med “Snow Country” og “Thousand Cranes ” af samme forfatter, skrevet på min ønskeliste over bøger at læse.

2
Svar
Peter Stig Sørensen
Peter Stig Sørensen
10. maj 2020 22:01

Tid til fordybelse og eftertanke er ikke en så ringe ting endda.

2
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Yasunari Kawabata: Thousand Cranes
Yasunari Kawabata: Snow Country
Junichiro Tanizaki: Some Prefer Nettles

Yasunari Kawabata: The Master of Go
Yōko Ogawa: Revenge
Yōko Ogawa: The Memory Police

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 50 venner
  • 515 følgere
  • 219 fans

Mest læste seneste uge

  • Ágota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den tredje løgnÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Tine Høeg: Nye rejsendeTine Høeg: Nye rejsende Er Tine Høegs debut Nye rejsende en roman eller lyrik? Svaret er nok begge dele…
  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…
  • Thorkild Hansen: Slavernes kyst, Slavernes skibe, Slavernes øerThorkild Hansen: Slavernes kyst, Slavernes skibe,… Thorkild Hansens trilogi fra 1967-1970 om den danske slavehandel er fremragende historieformidling med sin kombination…
  • Brætspil: BEZZERWIZZER OrdBrætspil: BEZZERWIZZER Ord Quiz-brætspillet BEZZERWIZZER har i den nyeste udgave fået et twist med nye typer udfordringer med…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Theis Ørntoft: Digte 2014Theis Ørntoft: Digte 2014 Theis Ørntoft (f.1984) er fucking træt af breaking news, der ikke breaker andet end fordummende,…
  • Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den tabte tid, bind 1-2)Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den… Meditation under aktiv læsning: Proust holder! Men kun for den tålmodige og langsomme læser. Der…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Brødrene KaramazovFjodor M. Dostojevskij: Brødrene Karamazov Brødrene Karamazov er en tragedie, en komedie, en farverig knaldroman, en kriminalintrige, et retssalsdrama, et…

Seneste kommentarer

  • Peter Stig Sørensen on Pergentino José: Red Ants: “Du skriver: “Læsningen af mange af enkeltnovellerne i Red Ants efterlod mig noget perpleks, forgæves søgende efter en entydig fortolkning eller bare…” apr 5, 22:57
  • Kasper Håkansson on Marc Reugebrink: Salt: “Thank you for this update. I wasn’t aware that there actually was a historical background for this story. Very interesting!” mar 10, 19:45
  • Inwijkeling on Marc Reugebrink: Salt: “Perhaps it is a good thing to mention: Salt is not set in Flanders, Belgium. It is set in the…” mar 10, 17:55
  • Kasper Håkansson on Tomás González: The Storm: “Tak for anbefalingen – den er noteret. Og ja, man kunne givetvis få en selvstændig artikel ud af at analysere…” mar 1, 17:13
  • Hans Peter Madsen on Tomás González: The Storm: “Man kunne skrive lange afhandlinger om bøger, der “skriver oven på” Shakespeares The Tempest (og jeg har selv skrevet en…” mar 1, 13:04

Kategorier

  • Boganmeldelser (921)
    • Biografier og erindringer (18)
    • Sagprosa (94)
      • Antropologi (4)
      • Essays (9)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (21)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (25)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (16)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (24)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (848)
      • Børnebøger (9)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (89)
      • Klassikere (124)
      • Komedie (11)
      • Krimi, spænding og ramasjang (52)
      • Lyrik og drama (53)
      • Nyere udgivelser (223)
      • Romaner og noveller (735)
  • Boghandeler (28)
  • Øvrige indlæg (28)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 50 venner
  • 515 følgere
  • 219 fans

Copyright © 2021 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.