K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne

Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne

Af Kasper Håkansson, 17. januar 2021
2 kommentarer

Tolstojs tre fortællinger fra Sevastopol under Krimkrigen er ikke det ypperste fra mesterens hånd, men mindre kan gøre det. Fortællingerne er værd at læse for de levende stemningsbilleder fra byen og bastionerne og for Tolstojs satiriske blik på forfængeligheden i de menneskelige relationer.

Den unge Lev Tolstoj (1828-1910) meldte sig i 1851 frivilligt til hæren, og i 1854-1855 deltog han som sekondløjtnant i Krimkrigen, blandt andet under belejringen af Sevastopol på Krim. Sevastopolfortællingerne (opr. 1855) er vokset ud af Tolstojs erfaringer herfra.

Sevastopolfortællingerne hører til i den første del af Tolstojs produktion. Bogen udgøres af tre noveller, hvoraf især de to første har et lidt skitseagtigt præg. Det er ikke Tolstoj på toppen af sin fortællekunst, vi møder her, men der er mange elementer i novellerne, der peger frem mod temaer og teknikker, som Tolstoj senere hen skal udvikle og forfine, herunder i storromanerne Anna Karenina og Krig og fred.

Novellerne er dog afgjort også værd at læse i egen ret. Inspireret af Tolstojs egne førstehåndsoplevelser i Sevastopol under Krimkrigen rummer de først og fremmest fremragende stemningsbilleder fra den belejrede by. Rædselsscener fra lazaretterne, oplevelser af kaos under kampene på bastionerne, og ikke mindst soldaternes dødsangst iblandet deres storladne, romantiske forhåbninger om at begå heltegerninger eller i det mindste bare ikke falde for meget igennem.

Midt i det hele er der også kostelige scener, hvor Tolstoj ironiserende udleverer snobberiet blandt de russiske officerer, der mest at alt er optaget af, hvordan de tager sig ud i andres øjne, hvem de bliver set med, og hvilken plads de indtager i det usynlige sociale hierarki.

Forfængelighed, forfængelighed og forfængelighed overalt, end også på gravens rand og hos mennesker, der er beredt til at gå i døden for en sand og adel overbevisning. Forfængelighed!

Den første af novellerne, “Sevastopol i december,” er skrevet i en nærmest reportagejournalistisk form. Set gennem øjnene på en besøgende, der kommer til den belejrede by for første gang, fører Tolstoj læseren gennem Sevastopols gader, gennem lazaretterne fulde af sårede soldater med amputerede lemmer og rundt på bastionerne, hvor bomber og kugler hviner gennem luften.

I “Sevastopol i maj” viser Tolstoj sig fra sin satiriske side i et skitseagtigt portræt af forfængeligheden og snobberiet, der stortrives blandt de russiske officerer i Sevastopols gader, selv midt i krigen.

Den tredje og sidste novelle, “Sevastopol i august,” er både den længste og den mest afrundede i samlingen. Fortællingen er et fint portræt af to brødre på vej til tjenesten i Sevastopol og kulminerer i storslåede scener fra byens fald.

Som man kan læse om i Flemming Roses forord er Tolstojs fortællinger fra Sevastopol i eftertiden blevet anvendt – og bliver det stadig – i intern, russisk propaganda til at besynge den uovervindelige “kraft og styrke, som bor i det russiske folk,” som det hedder et sted i en af fortællingerne.

En ung sekondløjtnant Lev Tolstoj i uniform i 1854, Sevastopol.

Selv om belejringen og stormen på Sevastopol – og Krimkrigen i det hele taget – blev et eklatant nederlag for Rusland, som selv havde indledt krigen, er kampen om Sevastopol således af de russiske magthaveres propagandister efterfølgende blevet gjort til en historie om en moralsk, russisk sejr.

I Tolstojs noveller finder man da også beundring af de enkelte soldaters heroisme, men stik imod den måde, hvorpå de er blevet anvendt propagandistisk, så er Sevastolfortællingerne imidlertid først og fremmest antikrigstekster. Tolstoj udstiller krigens gru og formålsløshed, og flere steder taler han i forfatterkommentarer det vanvittige i krigen direkte imod.

Et suk fra sprogpedanten til sidst: Det er ikke mit danske, der er så klynkende ubehjælpsomt, at jeg i overskriften for denne artikel ved en fejl er kommet til at sætte et mellemrum mellem “Sevastopol” og “fortællingerne”, hvor det naturligvis under ingen omstændigheder har noget at gøre på dansk. Den styggert står for forlagets regning, og det er ikke kun en enkelt smutter, for fejlen gentages på både forside, bagside, bogryg og titelblad samt i kolofonen. Suk.

Og når vi nu er ved, så savner udgivelsen også oplysninger om originaltitel og det oprindelige udgivelsesår. Småting, som bare irriterer læsere som mig lidt.

Bogen er oversat til dansk første gang af W. Gerstenberg, men oversættelsen er i den version, jeg har læst fra 2015, gennemset og moderniseret i samarbejde mellem Karen Kjærulf Nielsen og Jan Hansen.

Flemming Rose har skrevet et forord til 2105-udgivelsen, som forsyner os med nogle interessante biografiske og historiske baggrundsoplysninger om Tolstoj og Krimkrigen, men efter min smag desværre også forvilder sig lidt for langt ud ad tangenter om Flemming Roses egne besøg i Rusland og Krim og overvejelser over Putins Rusland, som ikke har så meget at gøre med Tolstojs værk.

Med Tolstojs fortællinger fra Sevastopol har jeg taget fat på at realisere mit nytårsforsæt for læseåret 2021: At læse flere russiske klassikere – og andre litterære klassikere i det hele taget. Foran mig ligger en velvoksen stak af flere Tolstoj- og Dostojevskijbøger, som jeg føler mig helt betrygget i, at jeg nok skal komme igennem i løbet af året.

Titel: Sevastopol fortællingerne
Forfatter: Lev Tolstoj
Udgiver: Hovedland
Udgivelsesdato: 2015
Sider: 223
Originalsprog: Russisk
Oversætter: W. Gerstenberg, Jan Hansen og Karen Kjærulf Nielsen
Originaltitel: Севастопольскіе разсказы [Sevastópolʹskiye razskázy]
Opr. udgivelsesår: 1855
Læst: Januar 2021

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Rusland

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
2 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Peter Stig Sørensen
Peter Stig Sørensen
18. januar 2021 10:36

Hvad jeg også vil betragte som en fejl, at “Sevastopol fortællingerne” skrives i to ord, kan da muligt have sin oprindelse i at stavekontrollen i mange tekstbehandlingsprogrammer ikke magter en fuld forståelse for sammensatte ord m.m. på dansk. Det kan skabe usikkerhed, og nogen forvirring, omkring, hvad der er korrekt dansk sprogbrug samt bane vejen for “nyskabelser” i vort modersmål. Om en professor i filologi har givet forlaget Hovedland grønt lys, må der sættes et spørgsmålstegn ved.
PS! Dostojevskijs ‘Den evige ægtemand’ vil ikke være et dårligt valg iblandt de mange titler du har liggende.

2
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Peter Stig Sørensen
18. januar 2021 11:37

Tak, “Den evige ægtemand” er hermed skrevet på læselisten – den ligger endnu ikke i stakken.

1
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Lev Tolstoj: Khadzji-Murat
Mikhail Bulgakov: Den Hvide Garde
Lev Tolstoj: Anna Karenina

Lev Tolstoj: Krig og fred
Lev Tolstoj: Barndom, opvækst og ungdom
Fjodor M. Dostojevskij: Brødrene Karamazov

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Mest læste seneste uge

  • Hubert Mingarelli: Fire soldaterHubert Mingarelli: Fire soldater En simpel historie om fire (eller fem) soldater fanget i krig. Om venskab og glæden…
  • Véronique Ovaldé: FuglelivVéronique Ovaldé: Fugleliv Velskrevet, underholdende, rørende. Der er ikke noget at sige til, at Véronique Ovaldé hører til…
  • Véronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I ikke fik brændtVéronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I… Roman om at rejse sig fra mismod og forfølge sine passioner, om frigørelse fra egne…
  • Célia Houdart: CarraraCélia Houdart: Carrara Kortroman om tre parallelle liv inden for samme kernefamilie, fortalt glimtvis i små tableauer. Velskrevet…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodigeFjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodige “Åh, mennesket forstår sig specielt godt på gemenheder. Men var det gement? Hvordan kan man…
  • John Williams: StonerJohn Williams: Stoner Afdæmpet, men fremragende, "glemt" amerikansk klassiker. John Willams' roman Stoner fik angiveligt ikke meget opmærksomhed…
  • Fem gode boghandeler i London - som ikke er Daunt BooksFem gode boghandeler i London – som ikke er… London er en fed by på mange måder. Jeg kom hjem med mange indtryk fra…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Terry Hayes: Jeg er PilgrimTerry Hayes: Jeg er Pilgrim Jeg er Pilgrim er en filmisk krimithriller med en vis underholdningsværdi. Den kunne have været…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.031)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (954)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (165)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (252)
      • Romaner og noveller (830)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz