K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Lev Tolstoj: Barndom, opvækst og ungdom

Lev Tolstoj: Barndom, opvækst og ungdom

Af Kasper Håkansson, 30. december 2021
3 kommentarer

“Mærkeligt nok – da jeg var barn, bestræbte jeg mig i alt for at synes voksen, mens jeg nu, da jeg er blevet voksen, alt for ofte ønsker at ligne et barn.”

Året her på K’s bognoter startede med Tolstoj (Sevastopolfortællingerne), så det er vel egentlig også meget passende at slutte året med Tolstoj.

Lev Tolstojs Barndom, opvækst og ungdom blev oprindeligt udgivet som tre separate romaner i hhv. 1852, 1854 og 1856, men der er i høj grad tale om én sammenhængende fortælling, så det giver god mening, at de på dansk er udgivet i et samlet bind (her i et genoptryk af Ejnar Thomassens oversættelse fra 1948).

Tolstoj havde planlagt et fjerde bind (anden del af “Ungdom”), hvilket fremgår af afslutningen af den tredje bog, men det blev aldrig til noget. Han blev optaget af andre projekter. Som læser må man ærge sig (ikke over Tolstojs andre romanprojekter, bevares), men over, at dette semi-selvbiografiske romanværk aldrig blev færdiggjort. For som det fremstår nu, tigger det i dén grad på en fortsættelse, som kunne have gjort det samlede værk til et mesterværk.

Værket er ikke en selvbiografi, det er en roman. Personerne og omstændighederne er ikke fuldt ud sammenfaldende med Tolstojs eget liv, men som Ejnar Thomassen skriver i sit forord fra 1948, kan man godt tage for givet, at hovedpersonen og jeg-fortællerens følelsesmæssige og intellektuelle udvikling på mange måder afspejler Tolstojs egen, ligesom man kan gætte på, at mange personer og scener har hentet direkte inspiration fra hans eget liv. Sådan er forholdet jo ofte mellem romaner og deres forfattere, men det er formentlig i særlig grad tilfældet her, hvilket jeg i disse dage bekræftes i ved at læse Tolstojs langt senere Bekendelser (mere om den i en kommende anmeldelse).

Barndom fortæller om en periode i den 10-11-årige Nikolai Irténjevs liv. Bogen var den da kun 24-årige Tolstojs romandebut, og den vakte ved udgivelsen i 1852 ifølge Ejnar Thomassens forord stor opmærksomhed og ros i samtidens Rusland. Læst som enkeltstående værk er det måske lidt svært at forstå for en nutidig læser, for som roman betragtet er Barndom temmelig episodisk i sin karakter.

Jeg har ikke gjort noget for at opdyrke samtidens reception af Barndom, men måske kan den datidige begejstring hænge sammen med, at indlevede fortællinger fra et barns synsvinkel endnu ikke var så almindelige. Dertil kommer naturligvis – og her kan vi som nutidige læsere fuldt ud være med – Tolstojs flotte sprog og hans eminente iagttagelsesevne, uanset om det angår hverdagslivet på et herskabeligt, adeligt gods i datidens Rusland, beskrivelserne af naturen, forholdet mellem søskendebørn, den første barndomsforelskelse eller den store tragedie i form af fortællerens mors tidlige død.

I Opvækst følger vi fortælleren i årene efter morens død, hvor han opdrages hos sin mormor i Moskva, mens Ungdom, den længste af de tre bøger, handler om hans gymnasietid og første år på universitetet. Det er med de to senere bøger og især Ungdom, at værket for alvor udfolder sig, og den første bog, Barndom, får i det lys bedre mening.

Jeg skal afholde mig fra yderligere omtale af den ydre handling, for det vigtigste er fortællerens indre liv. Egentlig fremstår den unge Nikolai Irténjev som en temmelig usympatisk person, men mestendels bare som meget ung – og det er jo også pointen.

Som ung adelsmand, født med en sølvske i munden, er han mest af alt optaget af, hvordan han tager sig ud. Om han klæder sig rigtigt og gebærder sig rigtigt til måltider, under visitter, til baller, i venners lag, over for ældre og jævnaldrende, sin bror og sin søster og over for pigerne. Og så vil han så frygteligt gerne være voksen.

Som ung udvikler han en særlig optagethed af at være comme il faut, hvilket har alt at gøre med manerer og intet med indre, menneskelige kvaliteter, men han har ikke livserfaringen til at skelne imellem dem. Det gør ham til en i det ydre arrogant og overfladisk overklassesnob.

Og hvorfor er det interessant at læse om? Selvfølgelig fordi Tolstoj gennem den indlevede skildring af den unge Nikolai Irténjev skildrer helt almenmenneskelige udviklingstræk.

Der er på mange måder langt fra hverdagen for de fleste af os til de bonede gulve, hvor en ung adelsmand kunne begå sig i første halvdel af det 19. århundredes Rusland. Men den grundlæggende angst hos et ungt (og for så vidt ældre) menneske for ikke at være elsket, ikke at blive accepteret, at falde igennem, ikke at begå sig efter de normer, der gør sig gældende i det samfund, man er en del af – den angst vil også de fleste nutidige læsere kunne spejle sig i, endda ganske præcist.

Tolstojs mesterskab består i, at han med sin indlevelsesevne formår at bygge bro til sine læsere, selv de af os, der først læser ham op mod 170 år senere. For selv når fortælleren i Barndom, opvækst og ungdom er allermest utålelig, pinagtigt arrogant og tomt prætentiøs, så forstår vi ham.

Dertil kommer alle de fine miljøbeskrivelser fra herskabslivet, som Tolstoj senere udfolder så mesterligt i Anna Karenina og Krig og fred, og de er i sig selv en fornøjelse at læse. Og allerbedst synes jeg faktisk, at Tolstoj er i sine naturbeskrivelser, som emmer af liv og friskhed.

Endelig må jeg også nævne den underspillede humor, som værket også emmer af. Tag som eksempel her et uddrag af den unge fortællers overvejelser over de forskellige former for kærlighed, som også giver anledning til at ironisere over det franske snobberi i den russiske overklasse i det 19. århundrede (idet vi undskylder Tolstoj for kønschauvinismen henset til tiden):

Hos os i Rusland er det således, at en vis klasse mennesker, der elsker med den skønne kærlighed, endda ikke nøjes med at tale om den til alle og enhver, men absolut må tale om den på fransk. Hvor komisk og besynderligt det end lyder, er det dog min overbevisning, at der i visse kredse af vores samfund har været og endnu findes talrige individer fortrinsvis af kvindekønnet, hvis kærlighed til vennen, til ægtemanden, ja til børnene, meget hurtigt ville fordunste, dersom de ikke kunne give den udtryk på fransk.

I den foreliggende ufuldendte version når Barndom, opvækst og ungdom dog ikke mesterens senere højder. Der mangler simpelthen noget. Det er en udviklingsroman, men vi mangler at se udfoldelsen af det næste – og forventeligt vigtigste – trin i den unge protagonists udvikling, som antydes på de allersidste sider i Ungdom. Når man kender til Tolstojs senere værker, kan man dog gætte, hvor det bærer hen.

Værkets uafsluttede karakter skal nu ikke afholde mig fra at anbefale bøgerne, for de har meget at byde på. Jeg er dog ikke enig med litteraturprofessoren fra Harvard College, William Mills Todd III, der på bagsiden af mit eksemplar er citeret for, at han “ikke kan forestille [sig] et bedre sted for nye Tolstoj-læsere at starte.” Jeg vil hellere sige: Begynd med kortromanen Ivan Iljitjs død (endnu det stærkeste, jeg har læst af Tolstoj eller måske af nogen som helst), nogle af novellerne (Herre og tjener er sublim) eller dyk direkte ned i Anna Karenina (som ikke bør afskrække nogen, for selv om den er lang, er den ikke svær, og fortællingen er så medrivende, at man ikke ønsker sig den kortere).

Titel: Barndom, opvækst og ungdom
Forfatter: Lev Tolstoj
Udgiver: Bechs Forlag - Viatone
Udgivelsesdato: 2017 (1948)
Sider: 428
Originalsprog: Russisk
Oversætter: Ejnar Thomassen
Originaltitel: Детство; Отрочество; Юность (Detstvo, otrotjestvo, junost')
Opr. udgivelsesår: 1852, 1854, 1856
Læst: December 2021

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Europa, Rusland

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
3 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Peter Stig Sørensen
Peter Stig Sørensen
6. januar 2022 00:12

– Jeg er spændt på at høre hvilke tanker Tolstojs “Bekendelser” affødte hos dig.

1
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Peter Stig Sørensen
6. januar 2022 19:28

Satser på et lille indlæg om den i weekenden, når der bliver plads i kalenderen.

1
Svar
Peter Stig Sørensen
Peter Stig Sørensen
31. december 2021 09:32

Med et STORT tak for de mange inspirerende anmeldelser her i 2021 ønskes K’s bognoter et godt nytår.
Og jo, det må være noget nær en umulighed at vælge de netop 10 bedste ud af de anmeldte romaner; året har bragt flere 5-stjernede, men hvilke har mon efterladt de stærkeste indtryk, uafhængigt af sproglige kvaliteter?
Tolstojs “Barndom, opvækst og ungdom” har jeg haft stående ulæst(e) på mine hylder i mange år, ja, tiden flyver – jeg kan sikkert nå at læse nogen sider inden Nytåret sætter ind.

2
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Fjodor M. Dostojevskij: Onkels drøm
Alexander Solsjenitsyn: En dag i Ivan Denisovitjs liv
Ivan Bunin: Herren fra San Francisco og andre fortællinger

Ivan Turgenev: En jægers dagbog
Nikolaj Gogol: Petersborg-fortællinger
Fjodor M. Dostojevskij: Brødrene Karamazov

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 249 fans

Mest læste seneste uge

  • Fernando Vallejo: Carlos, du som er borgmesterFernando Vallejo: Carlos, du som er borgmester Fra papegøjer skal man høre sandheden: Carlos, du som er borgmester er en fandenivoldsk satire…
  • Irene Solà: Jeg synger og bjerget danserIrene Solà: Jeg synger og bjerget danser En fantasifuld, smuk og anderledes fortalt catalansk roman om livet tæt på naturen i en…
  • Eduardo Halfon: CanciónEduardo Halfon: Canción En fragmentarisk roman om ofre og bødler for vold og kidnapninger i Guatemala i 1960’erne…
  • Marie-Hélène Lafon: En søns historieMarie-Hélène Lafon: En søns historie En families historie gennem 100 år fortalt gennem tolv korte nedslag på tolv enkelte dage.…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Politikens Boghal, KøbenhavnPolitikens Boghal, København På opfordring udvider vi som et nyt tiltag her på K's bognoter interessefeltet til også…
  • Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den tabte tid, bind 1-2)Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den… Meditation under aktiv læsning: Proust holder! Men kun for den tålmodige og langsomme læser. Der…
  • Terry Hayes: Jeg er PilgrimTerry Hayes: Jeg er Pilgrim Jeg er Pilgrim er en filmisk krimithriller med en vis underholdningsværdi. Den kunne have været…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.026)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (949)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (164)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (251)
      • Romaner og noveller (825)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 249 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz