K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Alexander Solsjenitsyn: En dag i Ivan Denisovitjs liv

Alexander Solsjenitsyn: En dag i Ivan Denisovitjs liv

Af Kasper Håkansson, 18. februar 2022
Skriv en kommentar

Solsjenitsyns nyklassiker om en dag i straffefangen Ivan Denisovitjs liv i en sovjetisk arbejdslejr gør bestemt indtryk. Og der er ingen tvivl om, at det har været og er en vigtig bog. Men den var mig ærlig talt også – tør jeg indrømme det? – lidt kedelig, så det var godt, at den ikke var lang.

Bedst som I, kære læsere, troede, at I var sluppet fri af de gamle russere, fordi min bogkuffert endnu ikke er nået frem til min feriedestination i denne uge, så kommer der altså lige et lille dryp mere. For der er jo stadig lydbøger, og i dét format har jeg i denne uge lyttet mig igennem Alexander Solsjitsyns En dag i Ivan Denisovitjs liv (opr. 1962).

Den lille bog bygger angiveligt i vidt omfang på Solsjenitsyns egne oplevelser som straffefange gennem otte år i Gulag-lejrene i Sibirien. Solsjenitsyn blev i slutningen af Anden Verdenskrig arresteret og dømt for at sprede anti-sovjetisk propaganda (idet han i en privat brevkorrespondance havde beskrevet Stalin i mindre flatterende vendinger).

Bogens titel er en ret præcis varedeklaration: Den skildrer en dag – fra morgen til aften – i straffefangen Ivan Denisovitj Sjuhovs liv. Han er idømt 25 års tvangsarbejde i Gulag for den forbrydelse under Anden Verdenskrig at være blevet arresteret af og efterfølgende flygtet fra tyskerne.

Bogen skildrer i detaljer de små tricks, som fangerne har lært sig for at overleve: Hvordan man kan narre maven ved at tygge sin usle brødration langsomt og dermed få den til at holde dagen igennem. Om hvordan man med behændighed og held kan komme afsted med at få sig to skåle suppe til frokost.

Hvordan man ikke må stille sine støvler for tæt på ovnen, for hvis de er for varme, når man tager dem på, risikere man at fødderne afgiver sveddråber, som ubarmhjertigt vil fryse til is i den sibiriske vinterkulde med temperatur på ned til minus 50 grader (kun hvis temperaturen når under minus 42 kan der dispenseres fra arbejdet).

Om hvordan det gælder om at have en god “formand,” der forstå at smøre dem, der skal smøres, så det er ikke er ens eget regiment, der bliver sendt ud på de hårdeste arbejdsdage.

Vi hører om det system af regler og normer, der har udviklet sig blandt fangerne, som i et eget lille lukket samfund. F.eks. normer for, hvordan den, der aldrig får nogen pakker med ekstra mad hjemmefra, kan begå sig ved at gøre de andre fange små tjenester, som efter et præcist system skal belønnes med f.eks. en rest brød eller en skive pølse.

Det er ikke en særlig dag i Ivan Denisovitjs liv. Det er en helt almindelig dag, og det er også dét, der gør indtryk. Som det hedder som afslutningen på bogen:

I hans straffetid var der tre tusinde seks hundrede og treoghalvtreds dage som den i dag, fra første til sidste gang skinnen kimede. De tre dage mere havde skudårene givet.

Der er ingen tvivl om at En dag er et stærkt vidnesbyrd om forholdene i de sovjetiske Gulaglejre. Om de kummerlige forhold for fangerne, der holdes på sultegrænsen på trods af, at hverdagen byder på hårdt fysisk arbejde med kun to fridage om måneden. Om retsløsheden i lejrene, hvor fangerne er overladt til vagternes vilkårlighed. Om det menneskelige overlevelsesinstinkt, og ikke mindst om den medmenneskelighed, der alligevel overlever blandt fangerne.

Bogen fremstår som en helt nøgtern beskrivelse af denne dag set gennem øjnene på en helt almindelig mand. På overfladen ikke nogen politisk roman. Men det er den selvfølgelig alligevel. Dels åbenlyst ved at åbne op for et kig ind i en de sovjetiske Gulajlejre, som i høj grad stadig var virksomme ved bogens udgivelse i 1962. Men også derved, at romanens lejrliv kan læses – og blev læst – som et billede på Sovjetunionen uden for lejrene.

Der er med andre ord ikke tvivl om, at det er en vigtig bog.

Men fra en rent litterær betragtning var jeg nu ikke specielt imponeret. Sprogligt er den ret fladt og kedsommeligt skrevet. Noget kan selvfølgelig have med den danske oversættelse ved Edith Frey at gøre. Det har jeg ikke noget grundlag for at vurdere, men jeg tror det nu ikke.

Jeg småkedede mig faktisk igennem det meste af bogen, og jeg ville ønske, at jeg ikke havde lyttet til den som lydbog. Den er såmænd udmærket læst op af Bent Otto Hansen, men det er ikke en af den slags bøger, hvor det er en sproglig nydelse at tage den langsomt ind. Og i lange stræk bevæger den sparsomme handling sig altså kun meget langsomt fremad.

For en beskrivelse af en typisk dag i lejren er det formentlig et bevidst greb fra Solsjenitsyns side at lade beskrivelsen af selve arbejdsdagen fylde så meget, som den gør i bogen – for det gør arbejdet jo også i fangernes liv. Og jeg kan da også godt svinge mig op til at mene, at det var interessant at læse om. Men spændende eller medrivende var det ikke.

Jeg blev slet ikke indfanget af Solsjenitsyns bog, som jeg var det af Dostojevskijs tilsvarende erindringsfiktion Det døde hus.

Alexander Solsjenitsyn (1918-2008). Foto fra www.solzhenitsyncenter.org.

Jeg har ikke læst andet af Solsjenitsyn og har således kun et spinkelt grundlag, hvorpå jeg kan vurdere rimeligheden af, at han blev tildelt Nobelprisen i 1970. På den anden side blev netop En dag i Ivan Denisovitjs liv fremhævet særligt i priskomiteens motivationstale.

Men det er jo en gammel nyhed, at Nobelprisen i litteratur ofte uddeles for meget andet end litteraturen i sig selv. I tilfældet Solsjenitsyn fristes man til at tro, at der bag pristildelingen i sin tid også gemte sig en anerkendelse af den politiske vigtighed af hans værk – og så i det hele taget den politiske motivation, der kunne ligge i at tildele Nobelprisen til en sovjetisk dissident (jævnfør også Nobelprisen til eksilrusseren Ivan Bunin i 1933).

I Vesten havde Solsjenitsyn i en periode nærmest status som dén vigtigste, sovjetiske dissident, og han blev taget imod med åbne arme i Vesteuropa og siden USA, da han blev udvist af Sovjetunionen i 1974. Begejstringen kølnedes dog noget, da han begyndte at kritisere de vestlige værdier. Efter Sovjetunionens sammenbrud vendte han tilbage til Rusland, hvor han udviklede sig til en markant nationalistisk stemme, der tordnede mod det moralske forfald i Moder Rusland, som han tilskrev omfavnelsen af vestlige, materialistiske, liberalistiske værdier.

Titel: En dag i Ivan Denisovitjs liv
Forfatter: Alexander Solsjenitsyn
Udgiver: Bechs Forlag - Viatone
Udgivelsesdato: 05.01.2017
Sider: 153
Originalsprog: Russisk
Oversætter: Edith Frey
Originaltitel: Один день Ивана Денисовича
Opr. udgivelsesår: 1962
Læst: Februar 2022
Oplæser: Bent Otto Hansen

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Kortroman, Rusland, Sibirien, Sovjetunionen

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Fjodor M. Dostojevskij: Onkels drøm
Fjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodige
Ivan Bunin: Herren fra San Francisco og andre fortællinger

Mikhail Bulgakov: Den Hvide Garde
Ivan Turgenev: En jægers dagbog
Andrej Platonov: Udgravning til fundament

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 554 følgere
  • 54 venner
  • 521 følgere
  • 247 fans

Mest læste seneste uge

  • Markus Werner: On the EdgeMarkus Werner: On the Edge On the Edge af schweiziske Markus Werner (1944-2016) kan karakteriseres som et lille kammerspil i…
  • Harald Voetmann: Amduat. En iltmaskineHarald Voetmann: Amduat. En iltmaskine “At sige i den 12. time: Jeg skal dø nu. Det er ikke, fordi jeg…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Tété-Michel Kpomassie: En afrikaner i GrønlandTété-Michel Kpomassie: En afrikaner i Grønland Temperaturen er nogle gange nede på minus 40 grader celsius, men den unge togoleser Tété-Michel…
  • Charles Dickens: Store forventningerCharles Dickens: Store forventninger Dickens holder. Hans måske mest lovpriste roman om den forældreløse Pip og hans uventede opstigning…
  • Fredrik Backman: En mand der hedder OveFredrik Backman: En mand der hedder Ove Hyggelig, svensk feel-good-roman. For lang, for forudsigelig og lidt for pladderharmonisk mod slutningen. Men den…
  • Caspar Eric: NikeCaspar Eric: Nike "vi smadrer vores egne kroppe / vi smadrer statuerne / vi smadrer de små guder…
  • Thomas Mann: BuddenbrooksThomas Mann: Buddenbrooks Thomas Manns Buddenbrooks er en ægte klassiker. Den holder. En langsom nydelse. Læs den. Buddenbrooks.…
  • Sergij Zjadan: MesopotamienSergij Zjadan: Mesopotamien Det postsovjetiske Ukraine i 2010’erne er i Sergij Zjadans gestaltning et på mange måder trøstesløst…
  • Clemens J. Setz: Kærligheden på Mahlstädterbarnets tidClemens J. Setz: Kærligheden på Mahlstädterbarnets tid “Gråzoner af melankoli, vanvid og ensomhed”: Clemens J. Setz’ uhyre velskrevne og bizarre noveller rummer…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Thomas Mann: Buddenbrooks: “KORREKTION Fejlagtigt oplyste jeg at min udgave af “Buddenbrooks” af 1931 var oversat af L. Lange Det korrekte navn er…” maj 6, 18:54
  • Peter Sørensen on Thomas Mann: Buddenbrooks: “😊👍” maj 4, 22:01
  • Kasper Håkansson on Thomas Mann: Buddenbrooks: “Doktor Faustus’ position på at-læse-listen hermed konsolideret.” maj 4, 21:52
  • Peter Sørensen on Thomas Mann: Buddenbrooks: “Det glæder mig enormt at du i “Trolddomsbjerget”, som jeg, har kunnet få en blivende oplevelse; jo, tung og til…” maj 4, 21:41
  • Kasper Håkansson on Gunnhild Øyehaug: Onde blomster: “Mange tak. Lad gerne høre, hvis du får læst mere af hende, du kan anbefale.” maj 4, 21:24

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.016)
    • Biografier og erindringer (20)
    • Sagprosa (102)
      • Antropologi (4)
      • Essays (10)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (20)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (939)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (163)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (248)
      • Romaner og noveller (817)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 554 følgere
  • 54 venner
  • 521 følgere
  • 247 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.