K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Marcel Proust: Fangen 1-2 (På sporet af den tabte tid, bind 9-10)

Marcel Proust: Fangen 1-2 (På sporet af den tabte tid, bind 9-10)

Af Kasper Håkansson, 27. juni 2021
2 kommentarer

Verden åbner op, og vi kommer gradvist ud af vores huler for at indhente det tabte. Hvad kunne være mere passende i denne tid end at genoptage læsningen af På sporet af den tabte tid?

Tilmed falder det sådan, at jeg nu er nået til romanværkets femte del (bind 9 og 10 i den danske udgave fra Multivers) med den yderligere coronaaktuelle titel, Fangen.

Fangen er fortællerens kæreste, Albertine, som igennem hele denne del af romanen holdes de facto indespærret i fortællerens lejlighed i Paris henover omtrent et års tid. Ikke for at beskytte hende mod at blive udsat for virus, ganske vist, men mod at blive udsat for en helt anden fare: begæret efter andre unge piger i blomst.

Det homoseksuelle begær, blandt mænd og kvinder, var et temaerne i de foregående bind, og Fangen fortsætter, hvor Sodoma og Gomorra slap.

Fortælleren Marcel har nu langt om længe fået sin Albertine, men ak, i samme øjeblik, han har vundet hende for sig, mister han interessen og kærligheden fordufter. Kun jalousien kan holde den i live – eller rettere sagt, hans kærlighed er ikke meget andet end netop jalousiens lidelse.

[Albertine] forekom mig mindre smuk for hver dag. Kun det begær hun vakte hos andre, forherligede hende i mine øjne når jeg efter at have opdaget det, igen begyndte at lide og ville kæmpe med dem om hende. Hun var i stand til at volde mig ondt, på ingen måde glæde
[…]
Vi havde slået os til tåls med lidelsen i den tro at vi elskede nogen uden for os selv, og så går det op for os at vores kærlighed er en funktion af vores tristesse, at vores kærlighed måske er vores tristesse, og at dens genstand kun i ringe grad er den sorthårede unge pige.

Fangen kan læses som ét langt studium af jalousiens grønne monster, set inde fra den jalousimartredes sjæl. Marcel er bevidst om sin jalousi og dens mekanismer, alligevel er han ikke i stand til at frigøre sig fra den. I den forstand er også han en fange – omend på en ganske anden og langt mindre begrænsende måde end Albertine.

Igennem begge bind er Marcel bevidst om, at han “bestemt ikke elskede Albertine på nogen måde.” Dét, han ind i mellem forveksler med kærlighed, er kun den jaloux, tyranniske besiddertrang og angsten for at miste.

[L]igesom kærlighed i begyndelsen dannes af begær, holdes den senere kun i live af pinefuld angst.

Han gør selv diverse sidespring undervejs (“Vi synes det er harmløst at begære, og rædselsfuldt at ens partner gør det”), og spørgsmålet om, hvorvidt han skal forlade Albertine, er kun et spørgsmål om at finde det (for ham selv) optimale tidspunkt. Som læser er det på den baggrund svært ikke at føle en vis skadefryd, da andet bind af Fangen ender med, at det omvendt er Albertine, der forlader Marcel – og derved efterlader ham i chok og en dyb følelsesmæssig krise.

Det er efterhånden længe siden, at jeg sidst opholdt mig i Marcel Prousts univers. Og egentlig er det jo en frygtelig mishandling af Prousts kæmpeværk at læse den opbrudt og afbrudt af så lange perioder, som jeg har gjort det. For selv om de enkelte dele til en vis grad skiller sig fra hinanden ved at have fokus på forskellige temaer, så er der tale om én lang, sammenhængende roman.

Omvendt er romanen jo ikke ligefrem handlingsmættet, og selv om persongalleriet er forholdsvist stort, så har jeg egentlig ikke oplevet det som besværligt at komme tilbage, uagtet at der er forløbet mere end fire år, siden jeg sidst opholdt mig i værket.

Jeg husker ikke helt, hvordan jeg mistede forbindelsen til Prousts tabte tid, men det havde nok at gøre med, at jeg blev optaget af mit projekt om at rejse verden rundt i litteraturen.

Til gengæld har forbindelsen været let at genoptage – og en sand fornøjelse. Jeg har i mine omtaler af de foregående bind opholdt mig en del ved Prousts sprog, den hypnotiske rytme i de sidelange sætninger, hans forfinede ironiske udstilling af snobberiet i de parisiske saloner og de indsigtsfulde reflektioner over sjælelivet, erindringens natur, søvnen, kunsten og kærligheden.

Det er altsammen og i rigt mål til stede i Fangen, og jeg vil ikke gentage mig selv yderligere. Til gengæld vil jeg forsøge at holde fast i Proust lidt længere denne gang, og jeg er derfor allerede i gang med næste bind, Albertine forsvundet.

Titel: Fangen 1-2
Forfatter: Marcel Proust
Udgiver: Multivers
Udgivelsesdato: 2014
Sider: 569
Originalsprog: Fransk
Oversætter: Lars Bonnevie
Originaltitel: À la recherche du temps perdu: La prissonière
Opr. udgivelsesår: 1925
Læst: Juni 2021

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Frankrig, På sporet af den tabte tid

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

2 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Peter Stig Sørensen
Peter Stig Sørensen
28. juni 2021 23:37

Jeg tror ikke jeg tager fejl, når jeg tænker at Fangen 1 og 2 tidligere er navngivet “Albertine” og Forladt af Albertine” ? At du gør dig skyldig i en frygtelig mishandling af Prousts kæmpeværk ved at læse den opbrudt og afbrudt af så lange perioder, er jeg ikke enig i – værre det dog at erhverve sig én titel ad gangen hvad der giver en lidt uskøn samling af forskelligt oversatte titler. Inspireret af din anmeldelse har jeg nemlig netop bestilt “Albertine” og “Forladt af Albertine” i en 1938-udgave. Jeg fik aldrig købt alle bind samtidigt … Du sluttede… Læs mere »

3
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Peter Stig Sørensen
29. juni 2021 00:03

“Fangen” hed ganske rigtigt “Albertine” i den tidligere danske oversættelse (i ét bind frem for to i den nye udgave). Men “Forladt af Albertine” (i 1938-udgaven) er næste bog (“Albertine disparue” eller “La Fugitive”), som i den nye danske udgave fra Multivers er blevet til “Albertine forsvundet.” Den er jeg i gang med nu – men andre sommeraktiviteter gør, at fornøjelsen udstrækkes over lidt længere tid.

2
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 113 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 369 følgere

Måske er du også interesseret i:

Marcel Proust: Den genfundne tid 1-2 (På sporet af den tabte tid, bind 12-13)
Marcel Proust: Albertine forsvundet (På sporet af den tabte tid, bind 11)
Marcel Proust: Sodoma og Gomorra 1-2 (På sporet af den tabte tid, bind 7-8)

På sporet af den tabte tid - Guermantes verden 1-2
Marcel Proust: Guermantes verden 1-2 (På sporet af den tabte tid, bind 5-6)
Marcel Proust: I skyggen af unge piger i blomst 2 (På sporet af den tabte tid, bind 4)
Marcel Proust: I skyggen af unge piger i blomst 1 (På sporet af den tabte tid, bind 3)

Mest læste seneste uge

  • Gyrðir Elíasson: PapirskibsregnenGyrðir Elíasson: Papirskibsregnen Sansemættede islandske noveller, der på overfladen ikke handler om meget, men faktisk handler om det…
  • Frank Herbert: Profeten på DuneFrank Herbert: Profeten på Dune Lad mig indlede min anmeldelse af den anden bog i Dune-romanserien med at anbefale at…
  • Samuel Beckett: Waiting for GodotSamuel Beckett: Waiting for Godot ”What do we do now? I don’t know. Let’s go. We can’t. Why not? We’re…
  • Gyrðir Elíasson: Mellem træerneGyrðir Elíasson: Mellem træerne Anbefaling: Efterlad kravene om intelligibel mening og forklarlig sammenhæng derhjemme, synk ind i Gyrðir Elíassons…
  • IMG_0038Solvej Balle: Om udregning af rumfang VI ”En trang til ro og solskin. En trang til at blive til kompost. […] Det…

Seneste kommentarer

  • Mie on Foreslå en bog: “Kirke af Madeline Miller -jeg har aldrig vidst så meget om græsk mytologi så denne skønlitterære bog var en rigtig…” aug 16, 07:20
  • Ester Blum Petersen on Anna Kavan: Is: “Det var en meget nuanceret og god anmeldelsem Jeg er meget enig med Anmelderen: man bliver træt af den for…” aug 14, 14:22
  • Kasper Håkansson on Ray Bradbury: Den illustrerede mand: “Hej Lars Tak for opmærksomheden – jeg har fået rettet fejlen med stjernerne. Og tak for pæne ord om bloggen…” aug 10, 17:34
  • Lars on Ray Bradbury: Den illustrerede mand: “Hej K Der er uoverensstemmelse mellem karakterne på selve anmeldelsen, og så på ude frontsiden. Det ligner du har givet…” aug 10, 16:45
  • Kasper Håkansson on Fjodor M. Dostojevskij: Brødrene Karamazov: “Tak for fortolkningsbidrag. Jeg vil medgive, at det nok er lidt forsimplet blot at skrive, at Katja er forelsket i…” jul 29, 18:12

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.330)
    • Sagprosa (150)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (39)
        • Rejsebeskrivelser (3)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.235)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (115)
      • Klassikere (255)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (320)
      • Romaner og noveller (1.084)
      • Science fiction (57)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 113 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 369 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz