K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Irene Solà: Jeg synger og bjerget danser

Irene Solà: Jeg synger og bjerget danser

Af Kasper Håkansson, 26. juni 2022
Skriv en kommentar

En fantasifuld, smuk og anderledes fortalt catalansk roman om livet tæt på naturen i en lille landsby i Pyrenæerne, hvor naturen – både dyrene, planterne, vejret og bjerget selv – får en aktiv stemme sammen med lokale legender og myter, mens Spaniens nyere historie, især borgerkrigen i 1930’erne, danner en flimrende baggrund.

Catalanske Irene Solà (f. 1990) har vundet adskillige priser for romanen Jeg synger og bjerget danser (opr. 2019, da. 2021 ved Pia Sloth Poulsen). Med god grund.

I romanens centrum står en lille bjergbondefamilie. I bogens første kapitel slår lynet ned og dræber bondedigteren Domènec, hvorefter hans kone Sío må opfostre børnene Mia og Hilari alene. Senere rammes også børnene – som voksne – af en frygtelig tragedie, der også involverer Mias kæreste og Hilaris bedste ven, Jaume. Omkring denne tragedie udspiller en væsentlig del af handlingen sig, men hvad den nærmere består i, skal jeg ikke røbe her.

Romanen er opdelt i atten kapitler, hvert fortalt af en egen stemme. Nogle af stemmerne tilhører de nævnte hovedpersoner, andre tilhører andre beboere i landsbyen eller en enkelt tilfældigt besøgende.

Ud over de levende bevæger også fire kvindelige ånder sig igennem historien: Kloge koner, der tidligere er henrettet som hekse, og nu holder til på bjerget.

Men ikke kun menneskene, de levende og de døde, kommer til orde. Det gælder også dyrene: Mias hund, Lluna. Det råkid, som Hilari og Jaume lige akkurat ikke får ram på, da de er på jagt sammen. Bjørnen, der rejser sig fra sit vinterhi fuld af vrede mod de mennesker, der som de eneste dræber andre dyr uden at spise dem.

Og som om det ikke var nok, giver Solà også stemme til bjerget selv i en historie om dets tilblivelse (ledsaget af illustrationer af pladetektoniske bevægelser – som jeg nu godt kunne have undværet). Til svampene, der spirer op gennem jordbunden. Og sågar til tordenvejret, fra hvis perspektiv romanens indledende kapitel er fortalt.

Mens tordenskyerne trækker ind over bjerget får de øje på bonden Domènec, idet han trækker sin kniv frem for at skære en kalv fri af et ståltrådshegn:

Og i det øjeblik affyrede vi det andet lyn. Hurtigt som en slange. Vredt. Åbent som et spindelvæv. Lyn slår ned, hvor de vil, som vand og laviner og små insekter og husskader, hvis blik fyldes af alt det, der er smukt og skinnende. Lommekniven ude af Domènecs lomme skinnede som en skat, som en ædelsten, som en håndfuld mønter. Vi så vores spejlbillede i den polerede metalflade. Som om den åbnede sine arme, som om den kaldte på os. Lyn rammer, hvor de vil, og det andet lyn ramte Domènec i hovedet. Ind, ind, helt ind i hjertet. Og alt, hvad han så inde i sine øjne, var sort efter afbrændingen. Manden faldt sammen i græsset, og engen lagde sin kind mod hans, og alt vores brusende og muntre vand løb ind i hans skjorteærmer, under hans bælte, ind i hans underbukser og sokker på udkig efter hud, der stadig var tør. Og han døde. Og koen styrtede afsted som en besat, og kalven efter hende.

Jeg synger og bjerget danser er en roman fyldt af en poetisk kærlighed til naturen og til det enkle, men også hårde liv i og med naturen i bjergene.

Dyrene og naturen, der får stemmer på grænsen til fabel, og legenderne om vandkvinder og giganter blander sig i romanen utvungent med den realistiske historie om menneskene på bjerget. Kernehistorien er en tragedie, men ikke uden lyspunkter af ømhed og kærlighed.

Samtidig spiller Spaniens voldelige historie med, særligt den spanske borgerkrig mellem republikanerne og Francos nationalister. I form af glimtvise scener med pludselig vold, men også mere indirekte som levn fra krigen i form af patroner og gamle granater, som børnene løber rundt og finder i landskabet mange år efter.

Sprogligt er romanen fortalt i et billedrigt, men alligevel overvejende enkelt sprog med korte sætninger. Ikke desto mindre er den let at fare vild i for læseren. I mange kapitler skal man et godt stykke ind, før man finder ud af, hvem det egentlig er, der taler her. Og først hen mod slutningen af romanen falder de forskellige personers relationer helt på plads.

Denne holden læseren hen i uafklarethed er utvivlsomt helt bevidst fra Solàs side og udgør også en del af romanens suspense. Efter min smag overgør hun det måske nok en smule. Romanen rummer i sin kerne faktisk en stærk historie, som måske kunne være kommet endnu tydeligere til sin ret, hvis jeg som læser ikke skulle have brugt så meget opmærksomhed undervejs på bare at finde ud af, hvem der er hvem, og hvordan de forholder sig til hinanden familiemæssigt.

Det er dog en meget beskeden anke mod en smuk, velfortalt og forfriskende anderledes roman.

Titel: Jeg synger og bjerget danser
Forfatter: Irene Solà
Udgiver: Editorial Aurora Boreal®
Udgivelsesdato: 24.09.2021
Sider: 223
Originalsprog: Catalansk
Oversætter: Pia Sloth Poulsen
Originaltitel: Canto jo i la muntanya balla
Opr. udgivelsesår: 2019
Læst: Juni 2022

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Catalonien, Europa, Spanien

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 115 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Måske er du også interesseret i:

Katixa Agirre: Mens vi venter på opklaring
Bernardo Atxaga: Huse og gravsteder
Miguel de Unamuno: Tåge

Sara Mesa: Kærlighed af en slags
Carmen Laforet: Nada
Sara Mesa: Måneansigt

Mest læste seneste uge

  • Anne Carson: Den skønne ægtemandAnne Carson: Den skønne ægtemand “MEN FOR AT ÆRE SANDHEDEN SOM ER GUDDOMMELIG GLAT OG LEVER BLANDT GUDERNE ER VI…
  • Anne Carson: Røds selvbiografiAnne Carson: Røds selvbiografi Er det et klassisk filologisk essay om den græske digter Stesichoros? Er det en kunstnerisk…
  • John Steinbeck: Øst for ParadisJohn Steinbeck: Øst for paradis Det er John Steinbeck. Det er en amerikansk klassiker. Læs den, hvis du ikke har…
  • Yassin Adnan: Hot MarocYassin Adnan: Hot Maroc Hot Maroc er en sprudlende og spraglet historie, som leverer et livligt og satirisk billede…
  • Martin A. Hansen: LøgnerenMartin A. Hansen: Løgneren “Saa maa jeg vel præsentere mig. Jeg er Gud bedre mig stadig skolelærer paa Sandø,…

Seneste kommentarer

  • mie on Yassin Adnan: Hot Maroc: “Tak – kan være, at jeg skal læse den som den næste – jeg er nemlig i gang med Marokko…” okt 20, 15:16
  • Peter Sørensen on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Det konkurstruede og senere krakkede forlag Broe udsendte i 2010 en oversættelse af Gitta Serenys “Albert Speer: His Battle with…” okt 16, 11:33
  • Kasper Håkansson on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Enig, det er for sløjt, Lindhardt & Ronghof. I kolonnen står der ganske vist “Copyright (c) 1977, 2024 Lindhardt og…” okt 10, 13:52
  • Trine Søndergaard on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Lindhardt og Ringhof laver desværre rigtig mange genoptryk af klassikere (russiske og andre) uden at gøre opmærksom på det. Og…” okt 10, 11:14
  • Peter Sørensen on Ahmed Bouanani: The Hospital: “Det var nemlig din sidstnævnte pointe der slog mig. Begge hovedpersoner befinder sig i et tomrum. Tidens gang er flydende.…” okt 10, 10:50

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.342)
    • Sagprosa (149)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (38)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.247)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (118)
      • Klassikere (256)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (67)
      • Lyrik og drama (66)
      • Nyere udgivelser (325)
      • Romaner og noveller (1.096)
      • Science fiction (58)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 115 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz