Lektioner i græsk rummer øjeblikke af stor sproglig skønhed, der er vokset ud af den fineste sans for menneskelig skrøbelighed. Men jeg småkedede mig også lidt undervejs, og som helhed fremstod romanen for mig en lille smule kunstlet.
Den koreanske forfatter Han Kang (f. 1970) er både kvinde og fra det østlige Asien. Nogle har spekuleret i, om disse to forhold har været afgørende for, at hun i sidste uge blev tildelt nobelprisen i litteratur. Det Svenske Akademi er notorisk berygtet for at tage den slags politiske hensyn, og det ville nok være naivt at tro, at de ikke har spillet ind også i år. Til gengæld er det efter litterære kriterier uden for diskussion, at Han Kang er en værdig modtager af prisen.
Bedømt ud fra de fire bøger, der foreligger på dansk, er Han Kangs værk præget af en stor og righoldig diversitet: I Vegetaren (opr. 2007) dyrker hun det groteske og satiriske i en kritik af blandt andet aktuelle, undertrykkende idealer om køn, seksualitet og familie. Hvid (opr. 2016) er en samling sarte og meget personlige kortprosastykker om sorg og savn. Mens Levende og døde (opr. 2014) er et isnende hårdt politisk manifest i romanform.
Med Lektioner i græsk (opr. 2011) får danske læsere lejlighed til at se endnu en side af Han Kangs forfatterskab. Lektioner i græsk er langt fra lige så god som Levende og døde eller Vegetaren, men den rummer dog mange gode ansatser.
Romanen har to hovedpersoner, en voksen kvinde og en voksen mand, hvis veje krydses i et undervisningslokale, hvor kvinden går til holdundervisning i oldgræsk, mens manden er hendes underviser. De tos livshistorier foldes gradvist ud i forskellige tilbageblik.
Splinter af erindringer flytter sig rundt og danner mønstre. Uden kontekst, uden et samlende perspektiv eller betydning. De spredes; pludselig, resolut mødes de igen. Som utallige sommerfugle der med ét folder vingerne sammen. Som ufølsomme dansere der skjuler deres ansigter.
Kvinden har mistet sit sprog i forlængelse af nogle traumatiske livsbegivenheder. Hun har for nylig både mistet sin mor og forældreretten over sin niårige søn.
Manden er splittet mellem to kulturer efter at have boet halvdelen af sit liv i Sydkorea og den anden halvdel i Tyskland. Samtidig har han hele sit liv lidt af en alvorlig øjensygdom, som gradvist har reduceret hans syn og ifølge øjenlægerne uafvendeligt vil ende med at fratage ham synet helt.
Inden for rammefortællingen postuleres en tiltrækning mellem de to, den stumme og den næsten blinde, som hver især er ramt af livet på forskellig vis (hvormed jeg ikke har røbet mere, end bogens bagsidetekst allerede gør – selv om det egentlig først er hen mod slutningen af bogen, at denne tiltrækning udfoldes).
Denne del af historien overbeviste mig ikke helt. Som læser manglede jeg nogle mellemregninger for rigtigt at kunne tro på den sære forståelse, der postuleres at opstå mellem de to.
Dette øger det andet problem, at Han Kang i det hele taget har lidt svært ved at få bundet de to hovedhistorier sammen og dermed få samling på romanen.
Han Kang kan skrive, og der er mange passager i romanen af stor sproglig skønhed – her på dansk ved Ninna Brenøe efter en engelsk oversættelse. Ikke så sjældent bevæger Han Kangs prosa sig næsten – eller helt – over i det lyriske. Det virker nogle steder, mens det andre steder forekommer mig lidt kunstlet, grænsende til det affekterede.
Det samme gælder i det hele taget romanens grundlæggende greb: at der skal en stum til for at forstå sproget, og der skal en næsten-blind til for virkelig at kunne se. Jeg har ikke noget imod, at Han Kang bruger dette greb, men det blev mig lidt for anstrengt på en del strækninger.
Den kunstneriske ambition er således faretruende tæt på at slå over i det prætentiøse – og for mig stillede det sig i vejen for, at jeg som læser for alvor kunne engagere mig i nogle af de to hovedpersoners historier.
Men igen: Der er samtidig mange fine passager (ikke mindst den lange, afsluttende scene) i bogen, og da det ikke er en lang bog, kan jeg derfor bestemt anbefale den. Hvis du er ny Han Kang-læser, vil jeg dog anbefale at begynde med en anden af de ovenfor omtalte bøger.
Titel: Lektioner i græskForfatter: Han Kang
Udgivelsesdato: 22.03.2024
Sider: 176
Originalsprog: Koreansk
Oversætter: Ninna Brenøe
Originaltitel: 희랍어 시간 (oversat til dansk fra den engelske udgave: “Greek Lessons”)
Opr. udgivelsesår: 2011
Læst: Oktober 2024
K's vurdering:
Koreansk – engelsk – dansk. Jeg vil (næsten) foreslå dig at foretage et eksperiment, at læse ‘Lektioner i græsk’ i den engelske oversættelse, altså således som du har læst de to af Han Kangs romaner i Deborah Smiths oversættelse. Bedst, og sikkert med det største udbytte, at læse den på koreansk – hvis man kan. Kløften fra originalsproget via et mellemsprog til dansk er stor med fare for at de semantiske forskelle der uværgerligt er, uundgåeligt tilintetgør ‘det indre sprog’, spændingen mellem ordene, det mentale underlag i sproget osv., altså alt det der løfter og bærer læseren ind i fortællingen.… Læs mere »
Der sker altid noget med en tekst i en litterær oversættelse. Noget går tabt, andet kommer til. Principielt er et oversat værk ikke det samme som originalen. Af samme grund prøver jeg i mine bogomtaler også altid at være omhyggelig med at nævne oversætteren, som for mig at se uvægerligt bliver medskaber af værket – uanset hvad der måtte være oversætterens intention og ambition (idet jeg er klar over, at der også blandt meget erfarne oversættere er meget forskellige grundpositioner i dette spørgsmål om, hvor få egne aftryk i et værk det er overhovedet er muligt at lave som oversætter,… Læs mere »
Helt enig. Om Deborah Smiths oversættelse af ‘The Vegetarian’ kan f.eks. man da også læse, at en kritik lyder på, at ‘det var mere rimeligt at tale om Smiths værk som en bearbejdelse (tilpasning), ikke en oversættelse’ med henvisning til ‘omissions, embellishments, and mistranslations’. Avisen Huffington Post Korea har endog omtalt oversættelsen som “completely off the mark”. Andre (Chase Yun) kalder oversættelsen en ‘forbløffende præstation’. Det oplyses da, at Han Kang støtter op om Deborahs arbejde. Det må trods alt betyde noget. Måske klog af skade?? er “Greek lessons” oversat i samarbejde med den koreanske oversætter Emily Yae Wong. Jeg… Læs mere »