Jeg havde efter en længere kamp med denne egentlig lagt den fra mig. Men da jeg nu engang havde sat mig for at læse alt af McCarthy, så tog jeg den frem igen og tvang mig til at læse den færdig. Sammen med debuten The Orchard Keeper den eneste af McCarthys bøger, jeg ikke rigtig kan begejstres for, trods mange anmelderroser.
Der er bestemt sproglige kvaliteter i de for McCarthy så typiske, lange, malende beskrivelser og stedvis også i dialogen. Men historien er for ufokuseret, for usammenhængende og især for kedelig. Jeg læste et sted, at McCarthy har skrevet den over 30 år, og det tror jeg gerne – det kan forklare manglen på et sammenhængende plot og det manglende fortællemæssige drive.
Titel: SuttreeForfatter: Cormac McCarthy
Udgiver: Vintage
Opr. udgivelsesår: 1979
Læst: November 2011
K's vurdering: