En stilfærdig, men meget intens og indlevet fortælling om, hvordan terminal sygdom kan ødelægge ellers tætte forhold mellem mennesker. Om hvordan indbildt sygdom kan være lige så invaliderende som lægevidenskabeligt konstateret sygdom. Om at være tro mod og svigte sine egne idealer. Og om kærlighed, også den svære uudtalte mellem forælderen og det voksne barn.
Forfatteren Alberto Barrera Tyszka (f. 1960) er født og opvokset i Venezuela, og det er også her, hans lille roman La Enfermedad (The Sickness i den engelske oversættelse) udspiller sig.
Romanen springer allerede på første side direkte ud i dét, der bliver dens centrale omdrejningspunkt: Lægen Andrés Miranda modtager resultaterne fra en C.T.-scanning, som han har presset sin egen far til at få foretaget efter et ildebefindende. For en erfaren læge som Andrés er resultaterne skræmmende klare. Faren har ondartet og stærkt fremskreden kræft uden mulighed for helbredelse. >> Læs videre