Interessant anatologi med et udpluk af nye stemmer fra den litterære scene i verdens yngste – og efter nogle indikatorer også mest ustabile – nation, Sydsudan.
Sydsudan blev efter en folkeafstemning om løsrivelse fra den nordlige, etnisk-arabisk dominerede del af Sudan udråbt som selvstændig nation og anerkendt som sådan af FN i 2011. Løsrivelsen kan ses i forlængelse af de langvarige borgerkrige, der har plaget Sudan lige siden selvstændigheden fra Storbritannien i 1956 med kun en enkelte afbrydelse i perioden 1972-1982.
Den unge nation har haft en hård start. Landet har været præget af interne etniske konflikter og siden 2013 af regulær borgerkrig. Sydsudan er i 2017 indehaver af den kedelige førsteplads på det såkaldte Fragile States Index (tidligere kendt som Failed States Index), som laves for den amerikanske tænktetank Fund for Peace og vurderer staters risiko for sammenbrud baseret på en række socioøkonomiske og demografiske indikatorer. Således opgjort står det altså værre til for Sydsudan som stabilt regime end for f.eks. Somalia og Syrien. >> Læs videre