K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Francisco Sousa Lobo: The Care of Birds / O Cuidado dos Pássaros

Francisco Sousa Lobo: The Care of Birds / O Cuidado dos Pássaros

Af Kasper Håkansson, 7. januar 2017
Skriv en kommentar

Portugisisk tegneserie om en ikke-praktiserende pædofil ornitologs ulykkelige liv og mentale sammenbrud…

Okay, det var så måske ikke lige den mest fængende manchettekst, jeg fik strikket sammen dér, hvis jeg ellers gerne ville have nogen til at læse videre … Men ikke desto mindre er den ret rammende for den portugiske forfatter og tegner Francisco Sousa Lobos tegneserie – eller grafiske roman, om man vil – The Care of Birds (O Cuidado dos Pássaros).

Ja, jeg var lidt presset, da jeg skulle finde noget at komme i posen under besøget i Fundação Livraria Esperança forleden, hvor der ikke var meget engelsksproget at vælge imellem. Og så faldt jeg altså over denne lidt pudsige sag.

Jeg må indrømme, at jeg købte den i den tro, at det var en lidt lettere og mere humoristisk historie, end den viste sig at være. Jeg havde heller ikke lige fanget dét med pædofilitemaet. Måske skulle jeg have læst bagsideteksten (eller bare studeret forsidetegningen lidt nøjere) frem for at forlade mig på det førstehåndsindtryk, jeg fik ved tilfældigt at slå op på de sider, der er gengivet herunder, og som jeg morede mig ret meget over (klik på billederne for en større version).

Når man læser The Care of Birds i sammenhæng, er der imidlertid ikke så meget at more sig over. Det er en trist, men faktisk også helt gribende fortælling om den midaldrende mand, Peter Hickey. Han er ornitolog, katolik – og plaget af seksuelle drifter i retning af unge drenge.

Peter Hickey er dog ikke praktiserende pædofil, om man så må sige. Han er sig forfærdende bevidst om, at hans tilbøjeligheder er forkerte, og han kæmper imod dem uden at kunne komme fri af sine konstante skyldfølelser.

Som ornitolog stiller han sig tilfreds med at kigge på fuglene, tegne dem og tale med dem (han har den forestilling, at han kan tale med fuglene – omend han nogle gange bliver skuffet over, hvad de siger til ham, jf. illustrationerne her på siden).

På tilsvarende vis holder han sig til at omgås socialt med unge drenge, knytte venskaber med dem og lære dem at studere fugle. Måske bliver det til at holde i hånd en gang imellem – men allerede her slår han sig på det omgivende samfunds grænser. Han forsøger også – uden held – at finde en voksen kvinde som kæreste.

Der er noget Hitchkocks Fuglene over nogle af scenerne, idet fuglene omkring Peter Hickey fungerer som billeder på hans mentale tilstand. For eksempel afbrydes hans første forsøgsvise kys med en potentiel kvindelig kæreste af en pludselig storm af stære, der fanges i hans spejlnet i så store mængder, at de dør i hobetal, inden han kan nå at befri dem.

Jeg havde ikke lige på forhånd tænkt, at jeg havde interesse i at læse en tegneserie, der beskriver en pædofil ornitologs sjælekvaler fra hans eget synspunkt. Men Francisco Sousa Lobo behandler faktisk pædofilitemaet sobert og seriøst – og han lykkes overraskende godt med at indlægge en del humoristiske passager uden at miste balancen i forhold til det alvorlige tema.

I betragtning af, at det er en tegneserie, er tegningerne dog ikke helt gode nok. Tegningerne er enkle, og det er der ikke noget i vejen med, men de er i bund og grund også ret grimme. De fungerer nogenlunde okay som illustrationer af sindstilstandene i fortællingen, men heller ikke mere.

The Care og Birds er i øvrigt en dobbeltsproget udgivelse: Hovedteksten er på engelsk, men den portugisiske oversættelse en anført som noter nederst på hver side. Så kan man samtidig øve sit portugisiske (eller engelske efter behov).

Titel: The Care of Birds / O Cuidado dos Pássaros
Forfatter: Francisco Sousa Lobo
Udgiver: Chili Com Carne
Udgivelsesdato: 10.2015
Sider: 138
Originalsprog: Dobbeltsproget: Engelsk/portugisisk
Læst: Januar 2016

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Grafiske romaner og billedbøger, Skønlitteratur
Tags: Portugal, Tegneserie

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 107 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 343 følgere

Måske er du også interesseret i:

Kurt Vonnegut, Ryan North & Albert Monteys: Slagtehal fem eller Børnekorstoget – en illustreret klassiker
Riad Sattouf: Fremtidens araber. En barndom i Mellemøsten (1978-1984)
tardi fandens til krig
Tardi & Verney: Fandens til krig 1914-1919

Henrik Rehr: Gavrilo Princip
David Mazzucchelli: Asterios Polyp
Oscar K. og Dorte Karrebæk (ill.): Biblia Pauperum Nova – Ny bibel for de fattige i ånden

Mest læste seneste uge

  • imageFem gode boghandeler i London – som ikke er… London er en fed by på mange måder. Jeg kom hjem med mange indtryk fra…
  • Jevgenij Zamjatin: ViJevgenij Zamjatin: Vi Sovjetisk, dystopisk science fiction-klassiker om det ultimative totalitære overvågnings- og kontrolsamfund - fra før både…
  • 2025 - top 10K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2025 K’s bognoter ønsker alle følgere godt nytår - traditionen tro med nogle anbefalinger fra mit…
  • Johannes V. Jensen: HimmerlandshistorierJohannes V. Jensen: Himmerlandshistorier Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier er ren nydelse. De er så fulde af nærvær og liv,…
  • IMG_0038Solvej Balle: Om udregning af rumfang VI ”En trang til ro og solskin. En trang til at blive til kompost. […] Det…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Danilo Kiš: En grav til Boris Davidovic: “Det er heldigvis muligt at finde den på brugtmarkedet, en hurtig søgning gav 2 hits.” apr 27, 21:34
  • Martin Glaz Serup on Danilo Kiš: The Encyclopedia of the Dead: “Det er pænt af dig, at du vil lave benarbejdet, så kan vi andre skumme fløden 🙂” apr 12, 19:51
  • Kasper Håkansson on Danilo Kiš: The Encyclopedia of the Dead: “Selv tak for linket til det interessante temanummer af Passage, som jeg ikke kendte. Selv om jeg ikke var entydigt…” apr 12, 19:19
  • Martin Glaz Serup on Danilo Kiš: The Encyclopedia of the Dead: “Tak, K., for denne. Jeg blev selv første gang for alvor opmærksom på Kiš i 2001, da tidsskriftet Passage (som…” apr 12, 12:18
  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Tak for tip – lyder interesant.” mar 30, 15:38

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.307)
    • Sagprosa (148)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (38)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (26)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (27)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.211)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (114)
      • Klassikere (242)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (316)
      • Romaner og noveller (1.064)
  • Boghandeler (33)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 107 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 343 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz