Vi nærmer os den 28. juni 2014, 100-års dagen for skuddet i Sarajevo, mordet på den østrig-ungarnske kronarving ærkehertug Franz Ferdinand og hans kone, den enkeltstående begivenhed, der blev gnisten, som antændte den europæiske krudttønde og udløste første verdenskrig.

Jubilæet bliver rundtom markeret på forskellig vis og herhjemme blandt andet ved udgivelsen af den grafiske roman Gavrilo Princip – manden, der ændrede et århundrede af den danske tegneserieskaber Henrik Rehr (udkommet den 19. juni 2014).

Gavrilo Princip var den 19-årige bosniske anarkist og serbiske nationalist, der affyrede det famøse skud i Sarajevo (som faktisk var to skud: én kugle til Franz Ferdinand og én til hans kone, der var med i bilen). Henrik Rerhs grafiske roman er et dobbeltportræt af Gavrilo Princip og Franz Ferdinand, morderen og hans offer, og følger dem begge i krydsklip fra fødsel til død – med hovedfokus på Gavrilo.

Og jeg må indrømme, at Henrik Rehrs grafiske version af den kendte historie er meget vellykket. Selv en læser som undertegnede – der ikke er en dedikeret fan af tegneseriegenren, men her mest lokket til af det historiske tema – kunne ikke undgå at blive imponeret over den sikre brug af mediets virkemidler.

Tegningerne er holdt strengt i sort og hvidt og lidt gråt – og især i sort, sort, sort, som skaber en dyster og uheldssvanger stemning af undergang og død fra første til sidste side. Men Rehr har styr på sine streger og virkemidler, og han formår at skabe masser af liv, nuancer og udvikling i sine billedkollager, blandt andet ved vekselvirkningen mellem det hvide og det sorte.

Og så blev jeg også fanget ind af selve dramaet i historien: Rehr tegner og fortæller med nerve og sans for at bygge stemninger op – især i brugen af mange close-ups på ansigterne. Selv om man kender udfaldet, lykkes det alligevel Rehr at etablere en elementær spænding i handlingen frem mod attentatet.

Samtidig giver Rehr undervejs et kort oprids af de politisk-historiske begivenheder, der sætter rammen for historien – uden at det bliver pædagogisk-belærende, kun lige nok til at også den uindviede læser kan følge med.

Det svageste led er nok teksten – både fortællerkommentarerne og dialogen – som forekommer lidt stive og tunge, og ikke helt holder samme høje niveau som stregen og billedkompostionen.

Men alt i alt meget anbefalelsesværdig – også for dem, der ikke normalt læser tegneserier (eller grafiske romaner, som det hedder på fint).

Bemærk i øvrigt (hvad jeg må indrømme, at jeg ikke selv havde bemærket før nu her i forbindelse med læsningen af Gavrilo Princip), hvordan også K’s bognoter deltager i markeringen af 100-året for skuddet i Sararejevo med temalæsning: I dag spritny dansk tegneseriekunst om selve skuddet, skyderen og den skudte; i sidste uge Joseph Roths klassiker Radetzkymarch; og tidligere på året Florian Illies nyere mesterværk 1913 – århundredets sommer med dets kulturhistoriske blik på åndslivet i Europa i skyggen af det snarlige skud året efter.

I øvrigt tre meget forskellige udgivelser, ikke kun i formen men også i stemningen: Fra Illies’ sprudlende portræt af kunsten, skaberkraften og optimismen i året umiddelbart før katastrofen over Roths klassiske, nostalgisk-ironiske desillusionerede blik tilbage på det habsburgske dynastis forfald til Rehrs ultimativt dystre, pessimistiske og sorte visualisering af krigsudbruddet.

K's vurdering: