K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Joseph Roth: Radetzkymarch

Joseph Roth: Radetzkymarch

Anmeldt af Kasper Håkansson, 23. juni 2014
Skriv en kommentar

Joseph Roths hovedværk fra 1932 er en slægtsroman om det østrig-ungarnske kejserriges forfald og stadig i høj grad læseværdigt.

Romanen følger tre generationer af mænd fra slægten Trotta. Den ældste i generationen, Josef Trotta, redder i romanens indledning kejser Franz Josefs liv under slaget ved Solferino i 1859 under den fransk-østrigske krig og bliver som tak adlet til friherre Trotta von Sipolje – for fremtidige generationer, inklusive hans søn og sønnesøn, først og fremmest kendt som Helten fra Solferino. Hans historie fylder ikke meget i romanen, men den trækker lange, definerende skygger hen over de næste generationers liv og selvforståelse

Helten fra Solferino træder ud af hæren i protest over, at kejserrigets officielle historieskrivere forvansker historien om slaget til en kejserlig legende, og han tvinger sin søn Franz til en karriere som jurist og senere amtmand. Denne tvinger omvendt sin egen søn Carl Josef ind i militæret – en karriere, han er sørgeligt uegnet til. I det hele taget er den unge Carl Josef ikke særlig livsduelig.

De tre generationer af Trottaer bliver hos Roth til billeder på det historiske forfald af det habsburgske kejserdømme: fra militær glorværdighed over bureaukratisk degeneration til nederlag og udslettelse.

Romanens titel refererer til en militærmarch, som i den unge Carl Josefs opvækst hver søndag ved middagstid spilles af et militærorkester uden for faderens vinduer, og som romanen igennem kommer til at repræsentere kejserdømmet og bliver dets svanesang:

Man døde bedst for [kejseren] ved militærmusik, lettest ved Radetzkymarchen. De hurtige kugler fløj om ørerne på Carl Josefs hoved, hans blanke sabel lynede og med hjerte og hjerne opfyldt af marchens vidunderlige tempo sank han hen i musikkens trommende rus, og hans blod sivede i en mørkerød, smal stribe over trompeternes skinnende guld, over paukernes dybe sorte og bækkenernes sejrrige sølv (s.36)

Roths roman er en udviklingsroman i flere betydninger. Dels en klassisk udviklingshistorie om den unge Carl Josef Trotta fra forsagt, autoritetstro dreng til muligvis mere selvberående, men samtidig desillusioneret og nedbrudt voksen mand.

Men det er også en udviklings- eller snarere afviklingsroman om det østrig-ungarnske kejserdømmes fald fra midten af det 19- århundrede og frem mod 1. verdenskrig. Hovedfigurerne i romanen inkarnerer i både deres personlige historie og sind på forskellig vis aspekter af den østrig-ungarnske “karakter” og kejserrigets forfald.

Den mest åbenlyse legemelige inkarnation af kejserriget, den østrigske kejser Franz Josef ham selv, portrætteres kærligt-ironisk som en affældig og præsenil olding med en permanent dråbe under næsen, som ind i mellem drypper ned i det hvidbuskede, let gullige overskæg. En enevældig hersker ude af trit med tiden, riget og sig selv, en slags omvandrende gravsten over kejserdømmet.

Det østrig-ungarnske dobbeltmonarkis politiske historie spejles således hos Roth på alle niveauer i romanen: i forholdet mellem de samfundsmæssige stande, i forholdet mellem generationerne, i de enkelte karakterers forhold til sig selv og i deres personlige udviklingshistorie, ja, sågar i deres fysiske konstitution. Det er lige før, at man kan se Radetzkymarch som en litterær og kulturhistorisk demonstration af den tyske 1600-tals filosof Leibniz’ besynderlige monadelære om, hvordan universets mindste atomistiske bestanddele alle afspejler helheden.

Et eksempel er den kostelige beskrivelse af, hvordan en en større fest for fornemme militær- og adelsfolk i en garnisonsby i udkanten af kejserdømmet inden for få minutter opløses i kiv og stridigheder ved modtagelsen af en telegrammeddelelse om mordet på tronfølgeren Franz Ferdinand i Sarajevo den 28. juni 1914, der som bekendt blev den udløsende faktor for udbruddet af første verdenskrig og opløsningen af dobbeltmonarkiet: Knap nok er nyheden rygtedes, før festdeltagerne, der i øjeblikket inden var forenede i forestillingen om kejserdømmets storartethed og fornemhed, udspalter sig i stridende nationer af ungarere, slovenere og østrigere, der sågar begynder at tale deres lokale sprog frem for det fælles tyske, mens den militære rangorden i festlokalet går i opløsning, og orkestrets obligatoriske Chopin-sørgemarch går over i ukontrollabel festmusik, indtil tjenerne fjerner musikernes instrumenter et for et.

Den yngste generation af Trottaerne, unge løjtnant Carl Josef, fylder mest i romanen rent omfangsmæssigt. For mig var Carl Josefs far, amtmanden Franz Trotta, dog den mest interessante person: Opvokset i ubetvivlelig troskab mod kejseren, men i stigende grad pint og plaget mellem to epoker, tvinges han på sine ældre dage til at indse den gamle verdens og sine egne officielle idealers forgængelighed og fallit samtidig med, at han som menneske vokser ind i rollen som far for sin søn i takt med, at sønnen omvendt skuffer de officielle idealer. Hans historie er en kulturhistorisk metafor, men er samtidig menneskeligt troværdig og ganske rørende. Det er flot fortalt.

Romanen er i det hele taget overordentlig velgennemført og fremstår på intet tidspunkt fortænkt – blandt andet fordi Roth ubesværet kombinerer de store linjer med en sans for de helt små, konkrete detaljer i fortællingen, som gør de enkelte scener levende, f.eks. den omtalte klare dråbe under kejserens næse eller beskrivelsen af en enfoldig officer, “den lille Stenberg, gennem hvis hjerne tankerne plejede at drage enkeltvis som ensomme fugle gennem øde skyer, sporløst og uden sang”. Samtidig mestrer han både den ironiske politiske satire og den menneskelige indlevelse i f.eks. far/søn-forholdet mellem den mellemste og den yngste Trotta (og deres fælles, konstituerende forhold til den fjerne far/bedstefar, “Helten fra Solferino”).

Men, og jeg bliver altså nødt til at vedgå mig et men, uagtet værkets klassikerstatus og uagtet, at jeg ved, at der er læsere af disse noter, der vil være uenige i en grad grænsende til det helbredstruende: På trods af, at Roth også i Soffy Toppsøes fordanskning er en sproglig fornøjelse, på trods de mange fremragende enkeltscener og Roths begavede ironiske fortællerstemme, så var Radetzkymarchen mig alligevel en lidt tungstøvlet vandring, og romanen forekom mig meget lang trods sine ret beset kun 335 sider.

Jeg kan ikke afvise, at det kan have at gøre med oversættelsen (de øvrige Roth-værker, jeg har læst (Job og novellesamlingen Leviathan), har været i andre oversætteres fordanskning), men det forekom mig nu egentlig under læsningen, at jeg snildt kunne genkende samme tone i de tre bøger.

Jeg tror nærmere, at det var romanens opbygning, der fik mig til at lægge den fra mig ind i mellem. Selv om der er tale om en udviklingsroman med en klar handlingsmæssig og tematisk tråd, er den ikke desto mindre fortalt i en episodisk form, hvor hvert enkelt af de 21 kapitler plus en epilog hvert især har en afrundet form og næsten udgør en lille novelle i sig selv: Trottas ven skal duellere; Trotta får besøg af sin far; Trottas medofficerer spiller hasard; Trotta rejser til Wien og har et erotisk eventyr med en moden kvinde; Trotta medvirker ved en træfning med socialistiske demonstranter; og så fremdeles.

Der er ikke noget vejen med nogen af kapitlerne i sig selv, men jeg manglede lidt sammenhængende drive. Samlet set understreger det for mig, at Roths litterære mesterskab udfolder sig allerbedst i kortprosaen. Eller også har jeg bare uretfærdigt læst den over for lang tid i løbet af et par hårde arbejdsuger, hvor opmærksomheden har været andetsteds – det er jo ikke godt for nogen bøger….

Hvor om alting er, og på trods af dette lidt lange “men”, så kan jeg bestemt anbefale bogen, især til alle med interesse for den historiske periode, hvor det østrig-ungarnske kejserrige gik under, og de moderne europæiske nationalstater for alvor opstod i krigens vold.

Og jeg ser fortsat frem til at læse mere Roth, f.eks. til den danske oversættelse af Die Geschichte von der 1002. Nacht, som udkommer i august 2014 på dansk som Den tusind og anden nat på Forlaget Vandkunsten.

Titel: Radetzkymarch
Forfatter: Joseph Roth
Udgiver: Rosinante
Udgivelsesdato: 2011
Sider: 335
Originalsprog: tysk
Oversætter: Soffy Toppsøe
Originaltitel: Radetzkymarch
Opr. udgivelsesår: 1932
Læst: Juni 2014

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: 1. verdenskrig, Historiske romaner, Østrig

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Joseph Roth: Den 1002. nat
Florian Illies: 1913 – århundredets sommer
Lev Tolstoj: Krig og fred

Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne
Lev Tolstoj: Khadzji-Murat
Thomas Mofolo: Chaka

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 514 følgere
  • 217 fans

Mest læste seneste uge

  • Peter Adolphsen: År 9 efter LoopetPeter Adolphsen: År 9 efter Loopet Naturvidenskabelig kaosteori forklædt som småfilosofisk, post-apokalyptisk, zombiebefolket fremtidsvision - i en moderne udgave af Palle…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels menneskerFjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker Mit læseår 2020 sluttede med en fanfare: Trænger man til at læse noget virkelig godt,…
  • Caspar Eric: NikeCaspar Eric: Nike "vi smadrer vores egne kroppe / vi smadrer statuerne / vi smadrer de små guder…
  • Fernando Arrabal: Dali versus PicassoFernando Arrabal: Dali versus Picasso Absurd og helt sjovt teaterstykke af den spanske dramatiker Fernando Arrabal, som lader særdeles menneskelige…
  • Ursula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktionUrsula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktion Hvis du kun skal læse ét feministisk essay i din juleferie, og hvis du ikke…
  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…
  • Franz Kafka: FortællingerFranz Kafka: Fortællinger Lidt for mange af disse fortællinger lod mig ærligt talt uberørt i første omgang -…
  • Hassan Preisler: Brun mands byrdeHassan Preisler: Brun mands byrde Rablende sjov og skarp samfundssatire og selvbiografisk roman er lige på kornet og ind imellem…
  • Georgi Gospodinov: En naturlig romanGeorgi Gospodinov: En naturlig roman “I dag er det et år siden Emma og jeg blev skilt. Hun har stadig…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrundFjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser… "Jeg er et sygt menneske... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske", indleder Kældermennesket…

Seneste kommentarer

  • Peter Stig Sørensen on Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker: “For en oversætter kan det være særdeles vanskeligt at oversætte 1 til 1 og samtidigt skabe de samme virkemidler på…” jan 21, 23:48
  • Peter Stig Sørensen on Georgi Gospodinov: En naturlig roman: “Det holdt hårdt at få fingre i En naturlig roman – min bogpakke forsvandt i posten, og jeg måtte vente…” jan 20, 22:56
  • Ivan on Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker: “Det er forkert oversat. Det er ARME MENNESKER. Original titel BEDNIE LJUDI på ingen måde kan oversættes til STAKKELS MENNESKER.” jan 19, 22:08
  • Kasper Håkansson on Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne: “Tak, “Den evige ægtemand” er hermed skrevet på læselisten – den ligger endnu ikke i stakken.” jan 18, 11:37
  • Peter Stig Sørensen on Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne: “Hvad jeg også vil betragte som en fejl, at “Sevastopol fortællingerne” skrives i to ord, kan da muligt have sin…” jan 18, 10:36

Kategorier

  • Boganmeldelser (905)
    • Biografier og erindringer (18)
    • Sagprosa (93)
      • Antropologi (4)
      • Essays (8)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (21)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (25)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (16)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (24)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (833)
      • Børnebøger (9)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (89)
      • Klassikere (122)
      • Komedie (11)
      • Krimi, spænding og ramasjang (52)
      • Lyrik og drama (53)
      • Nyere udgivelser (219)
      • Romaner og noveller (720)
  • Boghandeler (28)
  • Øvrige indlæg (28)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 514 følgere
  • 217 fans

Copyright © 2021 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.