Præsenterer sig som roman, men fremstår som et langt selvbiografisk essay, hvor Tomas Espedal med norsk humor (ja, den findes) og med hjælp fra citater fra en lang række skønlitterære forfattere og filosoffer reflekterer over lyksalighederne ved at gå på sine ben ud i verden, mens han traver Norge og Europa tyndt i et slidt sigøjnerjakkesæt med en orange rygsæk på ryggen (og mens han i øvrigt drikker sig i hundene). Velskrevet, pudsig og tankevækkende. Anbefalelsesværdig.

K's vurdering: