Reza Aslan: Zealot. The Life and Times of Jesus of Nazareth

Det er ikke så tit, at akademiske, religionshistoriske værker når toppen af amazon.com’s bestsellerliste. Det opnåede den amerikanske religionsforskerer og Ph.D. i Det Ny Testamente, Reza Aslan imidlertid denne sommer med sin bog Zealot om den historiske person Jesus af Nazareth og hans politiske samtid  – godt hjulpet på vej af et nu herostratisk berømt interview på Fox News, som hurtigt blev et hit på Youtube. Studieværten på Fox News (som tydeligvis ikke havde så meget som åbnet bogen) var her mindre interesseret i bogens indhold og forskningsmæssige pointer end i spørgsmålet om, hvorvidt Aslans personlige religiøse tilhørsforhold (Aslan bekender sig som muslim) i sig selv og på forhånd diskvalificerer ham fra som akademisk forsker at skrive en bog om Jesus.

Lad det være sagt med det samme: Der er set fra en religionshistorisk, forskningsmæssig vinkel ingen egentlige nyheder, endsige skandaler, i Reza Aslans bog. Biografier over den historiske person Jesus er ikke nogen ny disciplin indenfor religionsforskningen – dem kender vi helt tilbage i det 18. århundrede, hvor bibelkritikken lægger sporene ud for det, der senere udvikler sig til den historiske kildekritiske metode. Reza Aslan bringer ikke nye kilder i spil, og hans læsninger og tolkninger af kilderne er heller ikke nye og enestående på baggrund af tidligere forskning. Der er således ikke tvivl om, at det især er det omtalte interview på Fox News, der har størstedelen af æren for den store interesse, bogen er blevet til del – og interessen her på K’s bognoter er ingen undtagelse.

Ikke desto mindre kan jeg bestemt anbefale bogen i egen ret til interesserede i kristendommens historie. Først og fremmest fordi den er yderst velskrevet og for en akademisk udgivelse at være næsten medrivende læsning. Bogen mangler ikke noget i akademiske referencer og diskussioner med andre forskere på området, men Aslan har valgt at samle disse bagest i bogen i et omfattende slutnoteapparat, som den forskningsmæssigt interesserede kan fordybe sig i, mens den mere almindeligt interesserede læser kan nøjes med – eller starte med – at læse hovedfremstillingen i form af Aslans eget argument. Det gør samlet set bogen meget formidlingsvenlig, og den kan læses af enhver med interesse for emnet uden øvrige forkundskaber. Min eneste anke formidlingsmæssigt er, at bogen plages af lovligt mange gentagelser.

Hovedærindet for Aslan er at undersøge, hvad man som historiker på grundlag af tilgængelige kilder kan sige om den mand, vi kender som Jesus af Nazareth, som en historisk person, der faktisk levede og virkede i Judæa i begyndelsen af vor tidsregning.

Udover evangelierne i Det Ny Testamente foreligger der uhyre få historiske kilder, der overhovedet nævner manden Jesus af Nazareth. Men på grundlag af de få brokker, man kan finde (primært hos den jødiske historiker Josephus fra det 1. århundrede og de romerske historikere Tacitus og Plinius den Yngre, begge fra omkring år 100), er der blandt de fleste bibelhistorikere enighed om, at der på den tid faktisk levede en person ved navn Jesus. Vi har dog ikke meget andet direkte viden om ham end, at han var jøde, at han var en eller anden form for leder af en jødisk bevægelse, at han blev henrettet af de romerske myndigheder i Jerusalem ved korsfæstelse (som var den straf, romerne reserverede til oprørere) og blandt nogle blev omtalt som jødernes Messias.

Aslans tilgangsvinkel er, at vi med disse få historiske oplysninger kombineret med historisk viden om de religiøse og politiske forhold i Judæa i begyndelsen af vor tidsregning, ikke desto mindre allerede kan udlede en hel del om manden. Samlet set tegner  Aslan et billede af Jesus som en politisk revolutionær skikkelse i spidsen for en politisk-religiøs og voldelig oprørsbevægelse i opposition til den romerske besættelsesmagt.

For den, der er bedst kendt med den kristne traditions billede af Jesus som den blide og kærlige hyrde, kan det jo nok forekomme provokerende. Men som nævnt er det på ingen måde en ny fortolkning indenfor den religionshistoriske forskning – og der er jo også en lang tradition indenfor teologien for at forholde sig til de elementer i evangeliernes portræt af Jesusfiguren, der medvirker til et mere konflikfyldt og sammensat billede af manden. Det gælder fx Jesuord fra evangelierne som: “Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd” (Matt. 10:34), “…den, der ikke har et sværd, skal sælge sin kappe og købe sig et” (Luk. 22:36) og den centrale scene, hvor Jesus med vold fordriver vekselererne fra templet i Jerusalem (Johannes 2:14-15).

Som en anke mod Aslans Jesusportræt kan man sige, at han fokuserer ret ensidigt på netop de sidstnævnte elementer i evangelierne og skøjter hen over de andre (billederne af den blide, overbærende, næstekærlige Jesus). Og der er også nogle brikker, jeg har svært ved helt at få til at passe, selv om jeg gerne går med et langt stykke af vejen på Aslans præmisser. F.eks. gør Aslan en del ud af at fremhæve historisk dokumentation for, at Pontius Pilatus var kendt som en brutal og nådesløs tyran, der uden at blinke i stor stil henrettede jøder, der var anklaget for at stå i ledtog med eller bare omgikkedes med kendte oprørsledere i samme kaliber, som Jesus skulle være ifølge Aslans portræt. Men hvordan passer det så med, at det kun var Jesus selv og ikke hans disciple, der blev henrettet? Det giver Aslan ikke svar på.

Aslans bog indeholder lange afsnit om de politiske forhold i Judæa i årene omkring Jesu antagelige levetid, som for mig at se var de mest interessante – måske fordi disse dele er de bedst historisk underbyggede, mens portrættet af manden Jesus i højere grad bygger på spekulation. Sidste del af bogen fokuserer på Paulus’ transformation af den historiske person Jesus af Nazareth og hans lære (som Paulus aldrig havde mødt) til den teologiske figur Jesus Kristus og dermed grundlæggelsen af kristendommen som en ny religion. Det er også ganske interessant, men heller ikke noget nyt her.

Men som sagt indledningsvist: Hvis man har fattet interesse for emnet uden at have den store forhåndsviden om forskningstraditionen, så kan Aslans bog begå sig som en både lødig, velskrevet og lettilgængelig indgang.

K's vurdering: