K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Sjón: Tusmørkeundere

Sjón: Tusmørkeundere

Anmeldt af Kasper Håkansson, 1. juli 2014
Skriv en kommentar

Mere islandsk poetisk vildskab: Sjóns Tusmørkeundere fra 2008 er endnu mere rablende mærkelig end Skygge-Baldur fra 2003, som vi læste forleden.

I Tusmørkeundere griber Sjón længere tilbage i historien end i Skygge-Baldur, som historisk var sat i slutningen af det 19. århundrede, til midten af det 17. århundrede, hvor reformationen har slået rod og har fortrængt den gamle religions blanding af katolsk Mariadyrkelse og islandsk magi og naturreligion.

De fleste af os er vante til at betragte reformationen som et skridt mod oplysningen, et opgør med katolicismens tro på helgener, relikvier og aflad på vej mod en mere “rationel” religion og det sekulære samfund.

Sjón vender alt dette på hovedet, når han lader sin helt, Jonas Palmison den Lærde med mysticistisk indsigt tordne og rable mod det, han omvendt ser som reformatorernes (i en uhellig alliance med despotiske storbønder) undertrykkelse af gamle sandheder og magisk viden og forstyrrelse naturens balance:

Naturen er fuldkommen i sin harmoni … […] Men den kommer i total urede, hvis man forsøger at klassificere den med fornuften (s.224).

Sjón bygger sin historie løseligt på skrifter af den historiske person Jon Gudmundsson den Lærde, idet han i et kort efterord dog understreger, at alt materialet er “behandlet med den skødesløshed og letsindighed, der adskiller digterens leg fra videnskabsmandens arbejde” (s.232).

Jonas’ verden er en forunderlig, magisk verden. En verden, hvor der i Rusland vokser en busk, “hvis frugter er får … Hver plante bærer sit lille lam på en høj stilk, der spirer frem midt i busken ligesom rabarberblomsten i et rabarberbed” (s. 205).

En verden befolket af særdeles virkelige genfærd, der er i stand til at gribe ganske håndfast ind i den materielle verden – som f.eks. i Jonas’ kamp på vers mod et særligt ondsindet genfærd, som undervejs er i stand til at tildele Jonas’ medkombattant “et voldsomt spark mellem benene, så den ene testikel smattede ud som et blåbær mellem tænderne” (s.82).

Ligesom i Skygge-Baldur blander Sjón ufortøvet forskellige genrer og fortællestile. Det meste af romanen er fortalt i første person i form af Jonas den Lærdes rablende talestrøm. Han sidder fredløs på en lille ø, som han er forvist til, og fortæller sin livshistorie til en ryle på stranden. Det gør han i store spring, som gør, at man som læser først langt inde i historien får nogenlunde styr på sammenhængen, iblandet syner og mysticistiske passager, hvor hans bevidsthedsstrøm synes at glide ud i ét med naturkræfterne.

Det er et langt stykke hen ad vejen flot og poetisk skrevet. Men det bliver også lige en tand for rablende for min smag, og jeg tabte lidt tålmodigheden undervejs.

Den midterste del af romanen er omvendt fortalt i tredje person, og er – selv om den også indeholder tågede drømmesyner – holdt i en overvejende realistisk stil. Den beretter om Jonas’ færd til København, hvortil han er hidkaldt af den store danske videnskabsmand Ole Worm, som har hørt om Jonas’ meritter og søger hans indsigt i de gamle islandske måder. Her kan Jonas bl.a. belære den nye tids videnskabsmand om, at pragtstykket i sidstnævntes samling af naturhistoriske artefakter ikke er et enhjørningehorn,men en narhvaltand – hvilket bare er et af flere eksempler på, hvordan Sjón drilsk får sat spørgsmålstegn ved, hvem der har fat i den lange ende, når det kommer til videnskabelige sandheder.

Det hele er særdeles velskrevet, og romanen er i det hele taget overordentlig ambitiøs i sit forsøg på at forene en poetisk vision med civilisationskritik og en realistisk skildring af det historiske København og Island. Og måske er den også for ambitiøs: Jeg syntes ikke, at genreblandingen fungerede helt godt, og romanen blev mig en tand for ujævn og en kende for syret i Jonas’ lange jerimiader.

Titel: Tusmørkeundere
Forfatter: Sjón
Udgiver: C&K Forlag
Udgivelsesdato: 2010
Sider: 232
Originalsprog: islandsk
Oversætter: Kim Lembæk
Originaltitel: Rökkurbysnir
Opr. udgivelsesår: 2008
Læst: Juni 2014

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Island

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Sjón: Skygge-Baldur
Jón Kalman Stefánsson: Historien om Asta
Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder

Valeria Luiselli: De vægtløse
Jón Kalman Stefánsson: Menneskets hjerte
Jón Kalman Stefánsson: Himmerige og helvede

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 513 følgere
  • 216 fans

Mest læste seneste uge

  • Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerneLev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne Tolstojs tre fortællinger fra Sevastopol under Krimkrigen er ikke det ypperste fra mesterens hånd, men…
  • Lev Tolstoj: Anna KareninaLev Tolstoj: Anna Karenina Der er som regel en god grund til, at nogle romaner bevarer en klassikerstatus over…
  • K's bedste anbefalinger fra læseåret 2020K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2020 Et år er gået, og traditionen tro kommer her en opsamling på mit læseår i…
  • Ursula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktionUrsula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktion Hvis du kun skal læse ét feministisk essay i din juleferie, og hvis du ikke…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Franz Kafka: FortællingerFranz Kafka: Fortællinger Lidt for mange af disse fortællinger lod mig ærligt talt uberørt i første omgang -…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrundFjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser… "Jeg er et sygt menneske... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske", indleder Kældermennesket…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels menneskerFjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker Mit læseår 2020 sluttede med en fanfare: Trænger man til at læse noget virkelig godt,…
  • Fernando Arrabal: Dali versus PicassoFernando Arrabal: Dali versus Picasso Absurd og helt sjovt teaterstykke af den spanske dramatiker Fernando Arrabal, som lader særdeles menneskelige…
  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…

Seneste kommentarer

  • Ivan on Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker: “Det er forkert oversat. Det er ARME MENNESKER. Original titel BEDNIE LJUDI på ingen måde kan oversættes til STAKKELS MENNESKER.” jan 19, 22:08
  • Kasper Håkansson on Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne: “Tak, “Den evige ægtemand” er hermed skrevet på læselisten – den ligger endnu ikke i stakken.” jan 18, 11:37
  • Peter Stig Sørensen on Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne: “Hvad jeg også vil betragte som en fejl, at “Sevastopol fortællingerne” skrives i to ord, kan da muligt have sin…” jan 18, 10:36
  • Peter Stig Sørensen on Norbert Zongo: The Parachute Drop: “Den fås på amazon.com til $20 plus fragt. Der sendes også til Danmark.” jan 12, 21:56
  • Kasper Håkansson on Norbert Zongo: The Parachute Drop: “En af mine laster er, at jeg er ret besidderisk ift mine bøger, også de læste, så jeg skiller ikke…” jan 12, 00:27

Kategorier

  • Boganmeldelser (905)
    • Biografier og erindringer (18)
    • Sagprosa (93)
      • Antropologi (4)
      • Essays (8)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (21)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (25)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (16)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (24)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (833)
      • Børnebøger (9)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (89)
      • Klassikere (122)
      • Komedie (11)
      • Krimi, spænding og ramasjang (52)
      • Lyrik og drama (53)
      • Nyere udgivelser (219)
      • Romaner og noveller (720)
  • Boghandeler (28)
  • Øvrige indlæg (28)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 513 følgere
  • 216 fans

Copyright © 2021 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.