K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Sjón: Tusmørkeundere

Sjón: Tusmørkeundere

Af Kasper Håkansson, 1. juli 2014
Skriv en kommentar

Mere islandsk poetisk vildskab: Sjóns Tusmørkeundere fra 2008 er endnu mere rablende mærkelig end Skygge-Baldur fra 2003, som vi læste forleden.

I Tusmørkeundere griber Sjón længere tilbage i historien end i Skygge-Baldur, som historisk var sat i slutningen af det 19. århundrede, til midten af det 17. århundrede, hvor reformationen har slået rod og har fortrængt den gamle religions blanding af katolsk Mariadyrkelse og islandsk magi og naturreligion.

De fleste af os er vante til at betragte reformationen som et skridt mod oplysningen, et opgør med katolicismens tro på helgener, relikvier og aflad på vej mod en mere “rationel” religion og det sekulære samfund.

Sjón vender alt dette på hovedet, når han lader sin helt, Jonas Palmison den Lærde med mysticistisk indsigt tordne og rable mod det, han omvendt ser som reformatorernes (i en uhellig alliance med despotiske storbønder) undertrykkelse af gamle sandheder og magisk viden og forstyrrelse naturens balance:

Naturen er fuldkommen i sin harmoni … […] Men den kommer i total urede, hvis man forsøger at klassificere den med fornuften (s.224).

Sjón bygger sin historie løseligt på skrifter af den historiske person Jon Gudmundsson den Lærde, idet han i et kort efterord dog understreger, at alt materialet er “behandlet med den skødesløshed og letsindighed, der adskiller digterens leg fra videnskabsmandens arbejde” (s.232).

Jonas’ verden er en forunderlig, magisk verden. En verden, hvor der i Rusland vokser en busk, “hvis frugter er får … Hver plante bærer sit lille lam på en høj stilk, der spirer frem midt i busken ligesom rabarberblomsten i et rabarberbed” (s. 205).

En verden befolket af særdeles virkelige genfærd, der er i stand til at gribe ganske håndfast ind i den materielle verden – som f.eks. i Jonas’ kamp på vers mod et særligt ondsindet genfærd, som undervejs er i stand til at tildele Jonas’ medkombattant “et voldsomt spark mellem benene, så den ene testikel smattede ud som et blåbær mellem tænderne” (s.82).

Ligesom i Skygge-Baldur blander Sjón ufortøvet forskellige genrer og fortællestile. Det meste af romanen er fortalt i første person i form af Jonas den Lærdes rablende talestrøm. Han sidder fredløs på en lille ø, som han er forvist til, og fortæller sin livshistorie til en ryle på stranden. Det gør han i store spring, som gør, at man som læser først langt inde i historien får nogenlunde styr på sammenhængen, iblandet syner og mysticistiske passager, hvor hans bevidsthedsstrøm synes at glide ud i ét med naturkræfterne.

Det er et langt stykke hen ad vejen flot og poetisk skrevet. Men det bliver også lige en tand for rablende for min smag, og jeg tabte lidt tålmodigheden undervejs.

Den midterste del af romanen er omvendt fortalt i tredje person, og er – selv om den også indeholder tågede drømmesyner – holdt i en overvejende realistisk stil. Den beretter om Jonas’ færd til København, hvortil han er hidkaldt af den store danske videnskabsmand Ole Worm, som har hørt om Jonas’ meritter og søger hans indsigt i de gamle islandske måder. Her kan Jonas bl.a. belære den nye tids videnskabsmand om, at pragtstykket i sidstnævntes samling af naturhistoriske artefakter ikke er et enhjørningehorn,men en narhvaltand – hvilket bare er et af flere eksempler på, hvordan Sjón drilsk får sat spørgsmålstegn ved, hvem der har fat i den lange ende, når det kommer til videnskabelige sandheder.

Det hele er særdeles velskrevet, og romanen er i det hele taget overordentlig ambitiøs i sit forsøg på at forene en poetisk vision med civilisationskritik og en realistisk skildring af det historiske København og Island. Og måske er den også for ambitiøs: Jeg syntes ikke, at genreblandingen fungerede helt godt, og romanen blev mig en tand for ujævn og en kende for syret i Jonas’ lange jerimiader.

Titel: Tusmørkeundere
Forfatter: Sjón
Udgiver: C&K Forlag
Udgivelsesdato: 2010
Sider: 232
Originalsprog: islandsk
Oversætter: Kim Lembæk
Originaltitel: Rökkurbysnir
Opr. udgivelsesår: 2008
Læst: Juni 2014

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Island

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Sjón: Skygge-Baldur
Jón Kalman Stefánsson: Historien om Asta
Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder

Valeria Luiselli: De vægtløse
Jón Kalman Stefánsson: Menneskets hjerte
Jón Kalman Stefánsson: Himmerige og helvede

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 250 fans

Mest læste seneste uge

  • Fernando Vallejo: Carlos, du som er borgmesterFernando Vallejo: Carlos, du som er borgmester Fra papegøjer skal man høre sandheden: Carlos, du som er borgmester er en fandenivoldsk satire…
  • Irene Solà: Jeg synger og bjerget danserIrene Solà: Jeg synger og bjerget danser En fantasifuld, smuk og anderledes fortalt catalansk roman om livet tæt på naturen i en…
  • Hubert Mingarelli: Fire soldaterHubert Mingarelli: Fire soldater En simpel historie om fire (eller fem) soldater fanget i krig. Om venskab og glæden…
  • Marie-Hélène Lafon: En søns historieMarie-Hélène Lafon: En søns historie En families historie gennem 100 år fortalt gennem tolv korte nedslag på tolv enkelte dage.…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • H. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, FærøerneH. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, Færøerne H.N. Jacobsens boghandel er med sine 155 år på bagen ikke bare den ældste boghandel…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Ágota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den tredje løgnÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…
  • Karl Ove Knausgård: Min Kamp 1Karl Ove Knausgård: Min Kamp 1 "For hjertet er livet enkelt: Det slår så længe det kan. Så stopper det." Sådan…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.028)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (951)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (164)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (251)
      • Romaner og noveller (827)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 250 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz