K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Jón Kalman Stefánsson: Menneskets hjerte

Jón Kalman Stefánsson: Menneskets hjerte

Af Kasper Håkansson, 13. juli 2015
Skriv en kommentar

“Mennesket fik arme for at kunne holde om et andet menneske,” hedder det et sted i Menneskets hjerte. Man kunne også mene, at vi har fået arme for at kunne kaste dem højt i vejret i begejstring over Jón Kalman Stefánssons stærke og magiske prosa.

Menneskets hjerte er tredje og sidste del i islandske Jón Kalman Stefánssons Himmerige og helvede-trilogi, som ret beset er én stor, sammenhængende roman på i alt lidt over 900 sider. Jeg har allerede skrevet det meste af det, der skal skrives om trilogien i omtalerne af de to første bøger, Himmerige og helvede og Englenes sorg. Men ikke desto mindre:

Menneskets hjerte fortsætter historien om drengen på den islandske vestkyst for omkring et århundrede siden. Her bliver enderne bundet sammen til et samlet romanværk, som først nu for alvor lader sig bedømme i sin helhed.

Et romanværk, der frem for alt er en hyldest til livet, eller måske snarere et insisterende, tryglende, truende, manende påbud til os læsere om at tage livet på os og kaste os ud i det. Og nøglen til det er ordene, digtene, romanerne, som rummer og overskrider livet, som vi lever det og kunne leve det.

Lyt til de døde fiskere:

… disse ord holder os varme, de er håbet, og hvor der er ord, er der liv. Tag imod dem, og så findes vi. Tag imod dem, og så er der håb. Det her er historierne som vi skal fortælle. Forlad os ikke.”

De tre bøger er også i den islandske originaludgave udgivet med års mellemrum og indbyder som sådan, rimeligvis, til en særskilt vurdering. De to første bøger led i den isolerede forstand dels under at forekomme uafsluttede (Himmerige og helvede), dels under en uforholdsmæssig lang snevandring, der aldrig syntes at få ende (Englenes sorg).

Set som et samlet romanværk er der imidlertid ingen løse ender, og den lange sne- og isvandring i Englenes sorg, som også truede med at fælde læseren under de tunge snemasser, står tilbage med en passende vægt sammenholdt med romanens samlede længde.

Samlet set, for nu at få sunket malurten med det samme, er det samlede romanværk nu ikke desto mindre for langt. Også i Mennesket hjerte er der lidt for mange passager, hvor Kalman Stefánssons umådeligt smukke prosa står lidt for meget i stampe med lidt for mange gentagelser af de samme reflektioner. Der er ikke et ord eller en sætning i romanværket, der ikke er smukt formuleret og ladet med indsigt, og som ikke kunne tåle et isoleret citat. Men der er lidt for mange af dem, som siger det samme.

Men så kan jeg for min død heller ikke komme i tanke om andet, der ikke bare er uforbeholdne lovprisninger af Jón Kalman Stefánsson og denne store pragtroman. For skal man leve med gentagelser i en roman, så er det svært at ønske sig nogen bedre end de ypperlige livsytringer, som dette romanværk flyder over med.

Denne pokkers verden er beboelig så længe du elsker mig.

Vi lærer aldrig navnet at kende på drengen, som er hovedperson i romanværket, og det er givetvis bevidst. Drengen er den poetiske streng, som livet anslår, han er i romanen på én gang en fysisk og konkret person, vi kan leve os ind i og leve med, og et universelt billede på håbet og livsviljen, som formidles til os gennem de skrevne og evige ord.

Drengen er mennesket, der til sidst indfrier sin afdøde mors ønske om, “at han skal leve så det skinner på de døde, leve det de ikke fik lov at leve.”

Jeg har før nævnt Haldor Laxness i samme åndedrag som Jón Kalman Stefánsson, og jeg gør det igen, for der er meget hos drengen, der minder om den skrøbelige og alligvel åndeligt stærke digtersjæl i Laxness’ Verdens lys. Og Kalman Stefánsson har en pen, der løfter arven fra Laxness i det islandske junilys uden at behøve at behøve at bøje sig for mesterens åsyn.

Ikke et ord om handlingen i Menneskets hjerte, som fortsætter historien fra de to foregående bøger. Kun dét, at han belønner os til sidst, Jón Kalman Stefánsson, denne store og gavmilde islænding med den stærke og følsomme pen. Han belønner os læsere, der har stået al denne melankoli, alle disse sorger og fortrydelser igennem, og giver os trods alt den slutning, vi har tragtet efter. Han lader livet og glæden og kærligheden slå igennem og få en lille sejr, ihvertfald for en stund.

Men, kære medlæsere, belav jer på en følelsesmæssig elevatortur henover de sidste 30-40 sider, hvor Kalman Stefánsson synes at lege nærmest ondsindet med læserens følelser.

I en anden og mindre sikker forfatters hånd kunne slutningen være blevet patetisk eller lægeromanagtig eller begge dele. Men Kalman Stefánsson mestrer den store patos og ved, hvordan han skal dosere den tilsat et passende skvæt grotesk humor uden af den grund nogensinde at slippe hverken livet eller døden af syne. Og vi læsere er med ham hele vejen, mens vi hepper på drengen og pigen med det røde hår og de grønne øjne ved verdens ende.

Og til sidst sejrer livet, og vi kunne heller ikke bære andet, for det ville være at forråde sig selv, det ville være ikke at turde. Ikke at turde hvad? Og så får drengen det sidste ord:

At leve. Ikke at turde tale. Ikke at turde være bange. Ikke at prøve at overvinde det mørke uvejr … i sig selv. Hvis man intet gør, svigter man alle som betyder noget. Hvis der er nogen tilbage som betyder noget, er i live, mener jeg. Men måske spiller det ingen rolle om folk er i live eller ej, mener jeg. Man skal heller ikke svigte dem der er døde, dem skal vi også leve for, de må ikke være inde i mørket og kulden, de må ikke blive glemt på havbunden.

På trods af, at romanværket samlet set er for langt, så kan jeg kun tone ud med fem stjerner, for disse tre bøger er så fyldt med livsvisdom og galskab, sorg og glæde, melankoli og håb, og ikke mindst galgenhumor, at alle bør give sig selv den gave at læse dem.

Titel: Menneskets hjerte
Forfatter: Jón Kalman Stefánsson
Udgiver: Batzer & co.
Udgivelsesdato: 9.11.2013
Sider: 392
Originalsprog: Islandsk
Oversætter: Kim Lembek
Originaltitel: Hjarta Mannsins
Opr. udgivelsesår: 2011
Læst: Juli 2015

K's vurdering:

Share this:

  • Click to print (Opens in new window) Print
  • Click to email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Himmerige og helvede-trilogien, Island, Norden

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 93 mailabonnenter
  • 73 venner
  • 0 følgere

Måske er du også interesseret i:

Jón Kalman Stefánsson: Himmerige og helvede
Jón Kalman Stefánsson: Englenes sorg
Jón Kalman Stefánsson: Historien om Asta

Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder
Jón Kalman Stefánsson: Sommerlys og så kommer natten
Sigrid Undset: Kristin Lavransdatter

Mest læste seneste uge

  • John Fante: The Brotherhood of the GrapeJohn Fante: Brotherhood of the Grape Jeg havde næsten glemt, hvor god John Fante er. Brotherhood of the Grape (opr. 1977)…
  • Asako Yuzuki: ButterAsako Yuzuki: Butter En japansk thriller om mord og mad og madglæde - og om misogyni, fedmefobier og…
  • Judith Hermann: HjemJudith Hermann: Hjem Hvis man lige har brug for at læse noget, der med sikkerhed er godt, så…
  • Deborah Levy: Swallowing GeographyDeborah Levy: Swallowing Geography En lille eksperimenterende ting fra britiske (sydafrikansk fødte) Deborah Levy. Om det fragmenterede selvs søgen…
  • Tommaso Landolfi: KrebsedronningTommaso Landolfi: Krebsedronning Krebsedronning (opr. 1950) af italienske Tommaso Landolfi er et semifilosofisk syretrip kamoufleret som en slags…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Yambo Ouologuem: Pligten til vold: “Spændende – hører gerne, hvordan læseoplevelsen former sig 50 år senere.” maj 20, 18:33
  • Ole Garba Balslev on Yambo Ouologuem: Pligten til vold: “Jeg læste bogen for over 50 år siden ( da den udkom på dansk ). Og nu er jeg så…” maj 14, 20:03
  • Peter Sørensen on Boghandlere i Bologna: “Jeg kommer til at være svar skyldig hvorfor jeg har kunnet bilde mig ind at franskmænd og italienere skulle være…” apr 20, 10:55
  • Kasper Håkansson on Boghandlere i Bologna: “Det lyder som om, ex-københavneren kunne have gavn af at forlade diaspoaren for en stund og genbesøge hovedstaden :-). Du…” apr 19, 17:10
  • Peter Sørensen on Boghandlere i Bologna: “Din intro til boghandlere i Bologna synes at bekræfte påstanden om at franskmænd, tyskere OG italienere ER mere litterært anlagt…” apr 18, 01:07

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.263)
    • Sagprosa (138)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (36)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (22)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (23)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (29)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (26)
      • Naturvidenskab (5)
      • Samfund og debat (33)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.174)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (112)
      • Klassikere (232)
      • Komedie (15)
      • Krimi, spænding og ramasjang (65)
      • Lyrik og drama (63)
      • Nyere udgivelser (308)
      • Romaner og noveller (1.031)
  • Boghandeler (33)
  • Øvrige indlæg (35)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 93 mailabonnenter
  • 73 venner
  • 0 følgere

Copyright © 2025 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz