K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Jón Kalman Stefánsson: Himmerige og helvede

Jón Kalman Stefánsson: Himmerige og helvede

Af Kasper Håkansson, 6. juli 2015
3 kommentarer

Jón Kalman Stefánssons Himmerige og helvede er verdenslitteratur. Den er smuk og barsk, domineret af mørke og melankoli, men båret af varme og kærlighed til menneskene og et sted under overfladen også humor. Det er islandsk romankunst på et niveau, der sender tankerne i retning af Haldor Laxness. Ja, så godt er det faktisk.

Mit første bekendtskab med Jón Kalman Stefánsson (f.1963) var Sommerlys og så kommer natten (opr. 2005), og når jeg tænker på den, rykker det stadig i mine arme for at kaste dem højt over hovedet af begejstring. Så det er egentlig svært at forstå, hvorfor det har taget mig næsten et år at finde Himmerige og helvede ned fra hylden.

Men nu fik jeg endelig givet mig selv den gave at læse den, og jeg kan næsten ikke være i mig selv af forventning til de to næste bøger i trilogien, Englenes sorg og Menneskets hjerte, som ligger her foran mig.

Der er meget i Himmerige og helvede, der minder om Sommerlys og så kommer natten. Vi er også her på Island, men lidt længere tilbage i tiden, omkring starten af det 20. århundrede. Som i Sommerlys benytter Kalman Stefánsson sig også af en kollektiv fortællerstemme, et “vi” der favner alle i de små fiskersamfund, levende som døde. Og vi præsenteres også for et broget galleri af skæve og på hver deres måde elskelige eksistenser.

Men tonen er en kende mørkere i Himmerige og helvede end i forgængeren. Scenen er den barske islandske vestkyst, hvor små fiskersamfund frister tilværelsen i en bestandig kamp med havet, fjeldet, sneen, kulden og frosten, der selv på en aprildag kan fryse en mand til døde på havet, hvis han har glemt sin skindanorak på land.

Det islandske landskab spiller en selvstændig hovedrolle i bogen på linje med de øvrige hovedpersoner. Ikke mindst fjeldene og det mørke, skumsprøjtende hav, som både bringer liv og død.

Der findes næppe noget smukkere end havet på en god dag eller en skyfri nat, når det drømmer og måneskinnet er dets drømme. Men havet er ikke spor smukt, og vi hader det mere end noget andet når bølgerne rejser sig tyve meter over båden, når brodsøen vælter ind over den og drukner os som hjælpeløse hundehvalpe, uanset hvor meget vi vifter med armene, anråber Gud og Jesus, drukner os som hjælpeløse hundehvalpe. Og da er alle lige. Skiderikker og brave folk, jætter og slapsvanse, de lykkelige og de sorgfulde.

Det islandske landskab er hårdt og ubarmhjertigt, men det er også et landskab hvoraf den smukkeste poesi opstår, landskabet i dette Island, hvor der ikke er “andet at se på […] end fjelde, vandfald, tuer og så det her lys der kan trænge igennem dig og forvandle dig til digter.”

Poesien, litteraturen og ordene udgør i det hele taget et andet gennemgående hovedtema i Himmerige og helvede. Ordene, som er “rådvilde redningshold med ubrugelige kort og fuglesang i stedet for kompas. Rådvilde og i den grad vildfarne, men alligevel skal de redde verden, redde udslukte liv, redde dig og så forhåbentlig også os.”.

I romanen følger vi drengen, som er en ung mand på omkring 20 år, hvis navn vi ikke på noget tidspunkt lærer at kende. Vi kommer ind i romanen på det tidspunkt hvor drengen sammen med sin bedste og eneste ven Bardur strider sig gennem sneen, over fjeldet, for at komme frem til den fiskerlandsby, hvor de har hyre på en båd som to ud af 6 årer. Med sig har Bardur et eksemplar af Miltons Det tabte paradis i islandsk oversættelse, som han har lånt af den gamle, blinde kaptajn i nabobyen. Denne bog skal bliver skæbnesvanger, for nok er poesien smuk og har magt til at redde liv, men den er også forræderisk og kan være skyld i, at en mand glemmer sin skindanorak på vej ud på havet.

Ord kan have magt som kæmper, og de kan dræbe guder, de kan redde liv og udslette liv. Ord er pile, geværkugler, mytiske fugle der indhenter guder, ord er mange tudinde år gamle fisk der finder et eller andet rædselsfuldt i dybet, de er et tilstrækkelig vidtfavnende net til at indfange verden og også himlen, men nogle gange er ord ingenting, slidte klædningsstykker som frosten går lige igennem, faldefærdige forsvarsmærker som død og ulykke let trænger igennem.

Drengen og Bardur ror i åben båd ud på det dybe sammen med de fire andre fiskere i håbet om den store fangst. Mens kvinderne efterlades tilbage på stranden i uvished om, hvorvidt de skal se deres mænd i live igen, eller om det bliver denne gang, at havet tager dem. Efter fire timers uafbrudt roning finder fiskerne et godt sted, hvor torsken bider, men det blæser op, og selv om april måned nærmer sig, er den arktiske vind isnende kold, og sneen og frosten er ubønhørlig, især over for en mand, som har glemt sin skindanorak.

Hvad der videre sker, skal jeg ikke røbe, kun at drengen i bogens anden halvdel forlader fiskerlandsbyen alene, og drager til fods gennem mørke og snestorm tilbage over fjeldet, hvor han kom fra.

Drengen har en poetisk åre, men han ved ikke, hvad han vil, og hvad han skal. Han ved kun, at han ikke vil være fisker, og at han er ensom i verden.

Jeg ved bare ikke hvem jeg er. Jeg ved ikke hvorfor jeg er til. Og jeg er ikke sikker på at jeg har tid til at få det opklaret.

Anden halvdel af bogen udspiller sig i “Staden”, en by i nabodalen på omkring 800 sjæle, og her præsenterer Kalman Stefánsson os for en række andre menneskeskæbner. De små portrætter af de forskellige islandske typer i staden er hver især fine, stærke og rørende, men de giver også romanens sidste halvdel et mere flagrende præg i kontrast til første del om fisketuren på havet, som står isnende skarpt som mejslet i det ubønhørlige islandske fjeld.

Himmerige og helvede fremstår også en kende uafsluttet, men det er måske ikke så mærkeligt, da det er første del af en trilogi. Læst som en selvstændig roman trækker den åbne slutning dog lidt ned på helhedsindtrykket og er eneste grund til, at romanen ikke får fem klingende stjerner med på vejen.

Der er ellers rigeligt at være begejstret for: Først og fremmest Kalman Stefánssons smukke sprog og den fine stemningsmæssige balance, han rammer, mellem melankoli og menneskevarme. Der er de intense beskrivelser af landskabet og de skarptskårne, levende personportrætter. Og så er der en underspillet lun humor, der løber som en understrøm i teksten, nogle gange skjult, andre gange i det åbne.

Men nu må I have mig undskyldt, for jeg skal i gang med trilogiens andet bind, Englenes Sorg, for at høre om, hvad der videre sker med drengen.

Titel: Himmerige og helvede
Forfatter: Jón Kalman Stefánsson
Udgiver: Batzer & co.
Udgivelsesdato: 14.08.2010
Sider: 212
Originalsprog: Islandsk
Oversætter: Kim Lembek
Originaltitel: Himnaríki og helvíti
Opr. udgivelsesår: 2007
Læst: Juli 2015

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Himmerige og helvede-trilogien, Island, Norden

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

3 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Jens Henrik
Jens Henrik
7. juli 2015 06:40

Tak for en god og meget inspirerende anmeldelse – den giver mig i den grad lyst til at læse bogen, som jeg hidtil af en eller anden grund har fravalgt.

0
Svar
Marit
Marit
6. juli 2015 16:29

Du pirker til min dårlige samvittighed, han har længe stået på min to-read liste, men bliver altid gemt til en gang, jeg får tid. For det tror jeg han fortjener.
Jeg har straks sendt din anmeldelse videre til min gode ven Poul Larsen, der for et par år siden henvendte sig til Nordisk Råd og foreslog, at Jón Kalman Stefánsson blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Og det lykkedes jo 🙂

0
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Marit
6. juli 2015 19:18

Tak for deling af anmeldelse :-). Du har ret i, at Jón Kalman Stefánssons prosa fortjener god tid. Men han er nu ikke svær at læse, især ‘Sommerlys og så kommer natten’ er egentlig skrevet meget lige ud ad landevejen og den rene lystlæsning. ‘Himmerige og helvede’ kræver måske lidt større opmærksomhed af læseren, men heller ikke den er decideret tung. Og så er det jo heldigvis ikke lange romaner. Så jeg kan kun opfordre til at tage hul på forfatterskabet.

0
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 87 mailabonnenter
  • følgere
  • 62 venner
  • 511 følgere
  • 265 fans

Måske er du også interesseret i:

Jón Kalman Stefánsson: Menneskets hjerte
Jón Kalman Stefánsson: Englenes sorg
Jón Kalman Stefánsson: Historien om Asta

Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder
Jón Kalman Stefánsson: Sommerlys og så kommer natten
Frans G. Bengtsson: Røde Orm

Mest læste seneste uge

  • John Steinbeck: Øst for paradisJohn Steinbeck: Øst for paradis Det er John Steinbeck. Det er en amerikansk klassiker. Læs den, hvis du ikke har…
  • Ludwig Hohl: Op i bjergeneLudwig Hohl: Op i bjergene “Hvorfor bestiger I bjerge? […] For at slippe ud af fængslet.” Med kortromanen Op i…
  • Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet - ManifestGlenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres… Nogle gange bliver man overrasket. Glenn Bechs “manifest” er faktisk værd at læse. En digtsamling…
  • Sørine Steenholdt: ZombielandSørine Steenholdt: Zombieland Dette kan ikke være en udgivelse, der er sponsoreret af det grønlandske turistbureau. Jeg kan…
  • Hjalmar Söderberg: Doktor GlasHjalmar Söderberg: Doktor Glas “ Liv, jeg forstår dig ikke. Men jeg siger ikke, at det er din fejl.…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on John Steinbeck: Øst for paradis: “Ja, filmatiseringen skal jeg også snart have (gen)set.” mar 19, 08:36
  • Kasper Håkansson on John Steinbeck: Øst for paradis: “Tak for anbefaling – og jeg er allerede i gang med “Vredens druer.”” mar 19, 08:34
  • sten fleming jørgensen on John Steinbeck: Øst for paradis: “En klassiker. Jeg læste den med meget stor begejstring. Filmen var også fremragende.” mar 19, 00:27
  • Peter Sørensen on John Steinbeck: Øst for paradis: “Jeg har længe gerne villet anbefale dig John Steinbeck, men har tøvet af frygt for at ramme helt ved siden…” mar 18, 22:58
  • Peter Sørensen on Foreslå en bog: “Jeg tror ikke ligefrem at det er dig det er galt med 🙂 Karen Blixens kanoniske status skyldes vel også…” mar 15, 23:23

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.085)
    • Biografier og erindringer (23)
    • Sagprosa (106)
      • Antropologi (4)
      • Essays (11)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (23)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (27)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (1.006)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (98)
      • Klassikere (186)
      • Komedie (13)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (58)
      • Nyere udgivelser (268)
      • Romaner og noveller (877)
  • Boghandeler (31)
  • Øvrige indlæg (33)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 87 mailabonnenter
  • følgere
  • 62 venner
  • 511 følgere
  • 265 fans

Copyright © 2023 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz