Daniel Kehlmann: F

F for fremragende, forrygende og finurlig!

Tyske Daniel Kehlmann (f.1975) har været en af mine favoritter siden hans internationale gennembrud med Opmålingen af verden (2003, på dansk 2005). Det virker som om, han simpelthen ikke kan skrive noget, der ikke er godt.

Hans seneste roman “F” (som netop er udkommet i flydende dansk oversættelse af Niels Brunse på Lindhardt & Ringhof) er ingen undtagelse.

Romanen giver ikke nogen eksplicit forklaring på, hvad F’et i titlen står for. Men der er en del F’er, der byder sig til:

F står blandt andet for familie. I romanen følger vi tre brødre på en bestemt skæbnesvanger dag, fortalt på skift fra hver deres perspektiv og med tilbageblik på deres liv: Tvillingerne Eric og Iwan (der ligner hinanden så meget, at selv Skæbnen tager fejl af dem) og deres halvbror Martin.

F står for for falskhed og forstillelse. Hver især holder de tre brødre den verden, de er en del af, for nar. De lyver og forstiller sig professionelt og privat. Men især over for sig selv. Martin er præsten, der ikke tror på Gud. Eric er finansrådgiveren, der svindler med sine kunders penge. Iwan er kunstkenderen, der forfalsker kunst.

F optræder også kort som en figur i en roman, skrevet af brødrenes far, Arthur, der forlader dem uden varsel eller forklaring, mens de er børn, og siden har succes som forfatter. Hans roman Mit navn er Ingen er på finurlig vis både en roman i romanen og om romanen. Når den ældste søn Martin, den gudløse præst, et sted overvejer meningen med farens bog, kan det således samtidig læses som Kehlmanns eget drillende metarefleksive spørgsmål til læseren af F:

Er ‘Mit navn er Ingen’ et muntert eksperiment og dermed et produkt uden formål af en legende ånd, eller er den et ondskabsfuldt angreb på sjælen hos ethvert menneske, der læser den? Ingen ved det rigtigt, og måske er begge dele sandheden (s.64).

F står også for finanskrise. Finansrådgiveren Eric legemliggør finanskrisen i slutningen af 2000’erne: For at få sin skrantende forretning til at leve videre har han viklet sig ind i et mere og mere indviklet net af falsknerier. Og den samme form for kringlet bedrageri benytter han over for sin kone og mange elskerinder. Men til sidst bliver løgnene så mange og så komplicerede, at de truer med at bryde sammen under deres egen vægt – både finanserne, familien og Erics mentale tilstand i det hele taget.

Eric er en mand, der er manisk galopperende på vej mod det totale sammenbrud. Hans relationer til mennesker er lige så overfladiske, falske og tomme som hans forretningsmetoder. Han evner simpelthen ikke at forholde sig autentisk og oprigtigt til hverken sig selv eller mennesker omkring ham.

Da jeg kommer ud i gangen, står Laura foran mig.
‘Har du sovet godt?’ spørger jeg. Det spørger jeg hende om hver morgen, skønt jeg ikke aner, hvad det skal gøre godt for. Enten sover man, eller også er man vågen, men jeg ved fra fjernsynet, at folk stiller hinanden det spørgsmål (s.126)

De tre brødres forskellige temperamenter afspejles i sproget. Det er især tydeligt i kapitlet fortalt fra Erics synsvinkel: Det er skrevet i korte, hektiske sætninger, med mange brud og i det hele taget med en tvetydighed i sproget, som bliver mere og mere ustabilt for både Eric og læseren, efterhånden som han nærmer sig sammenbruddet. Som læser farer man stakåndet gennem teksten ligeså hektisk, som Eric lever sin dag, og flere gange må man lige lade øjnene løbe tilbage, fordi man – ligesom Eric selv – pludselig er gået glip af noget.

F er også for skæbne (Fatum på latin). Kehlmann leger i bogen med spørgsmålet om skæbne på forskellige finurlige måder: Er vores liv skæbnebestemt? Kan vi snyde skæbnen? Der er noget nærmest Paul Auster-agtigt over det. Bare bedre.

F er en roman, der er ganske meget optaget af sig selv. Den er en kinesisk æske af selvreferencer. Men det gode er, at personerne og historien lever stærkt i sig selv. Man bliver revet med af fortællingen og kan sagtens nyde den i en lige-ud-ad-landevejen-læsning, selv om man ikke nødvendigvis tænder på afkodninger af tekstens selvreferencer og metasprog.

Samlet set står F især for meget stærkt anbefalelsesværdig!

K's vurdering: